Alt, hvad du skal vide om for meget kortisol

Stresshormonet, kortisol, kan være skadeligt for vores helbred i for store mængder.

Kortisol er et vigtigt hormon i kroppen i stressede situationer. Den giver den nødvendige energi til at håndtere situationen. Men for meget kortisol kan være skadeligt.

Har du hørt om for meget kortisol? Det er en gennemstrømning, der hjalp vores forfædre, når de skulle flygte fra en fare. Men stress spiller ikke længere den samme rolle, og det gør virkningen af det hormon heller ikke.

Kortisol dannes og udskilles i nogle kirtler, der sidder lige over hver nyre – binyrerne. Hjernen sender et til kirtlerne om at udskille kortisol, når kroppen har brug for ekstra energi til at klare bestemte opgaver i stressede situationer.

Vi har alle en vis mængde kortisol i blodet, afhængig af den situation, vi befinder os i. Men for store mængder af hormonet er ødelæggende for vores helbred.

Hvad fører til for meget kortisol i kroppen?

Kortisol er et stresshormon, som kroppen udskiller, hver gang vi møder en stressende situation. Det kan være en længevarende faste, eller når vi flygter fra en trussel.

Derudover er kortisol et hyperglykæmisk hormon. Det vil sige, at det tvinger kroppen til at danne og udløse glukose. Når det først er i blodet, kan vævet bruge sukkeret til at danne den energi, der er brug for under stress.

Hovedformålet med kortisol er at danne mere energi til kroppen. Samtidig spiller kortisol en rolle i balancen mellem vand og mineraler i kroppen, samt for blodtrykket.

Det regulerer også døgnrytmen i hjernen, da vi er nødt til at være på vagt og klar til at reagere hurtigt i stressede situationer. På samme måder bidrager hormonet til processerne omkring hukommelse og koncentration.

Kortisol er et stresshormon, og vi får mere af det, når vi oplever besværlige situationer.

Du kunne også være interesseret i: 8 symptomer på en hormonel ubalance, du muligvis ikke er klar over

Hvad kan man gøre ved for meget kortisol?

Langvarig faste eller flugt fra dyr, der vil æde os, er ikke længere et problem for de fleste mennesker i dag. Men vi må tackle andre former for stress, hvoraf de fleste er psykologiske, i skolen eller på arbejdet.

Hjernen skelner ikke mellem de forskellige former for stress, reagerer ens på dem alle, og aktiverer dermed kortisol. Men kortisolens virkning, en strøm af energi, er ikke længere nødvendig i en tilstand med psykologisk stress.

Høje koncentrationer af kortisol fylder vores blod med glukose, og mobiliserer hurtigt fedtstoffer og proteiner. Derudover hæmmer det dannelsen af insulin, som er det hormon, der sørger for at fylde cellerne med glukose.

Store mængder glukose i blodet og insulin-resistens kan føre til sukkersyge og hjerte-karsygdomme. Samtidig går fedtstofferne direkte til maven og øger risikoen for overvægt.

Andre årsager til forøget kortisol

Det er ikke kun stress, der giver kortisol. Der findes sygdomme, der stimulerer binyrerne, så de danner mere af det. Det kan være:

• Cushings syndrom. Hjernen har ansvaret for at få binyrerne til at udskille kortisol, nogle gange på grund af en tumor i hjernen.
• Hyperaktivitet i binyrerne. Det vil sige, at de gør mere, end de burde, enten på grund af ydre stimulering eller indre cellulære mekanismer.
• Ektopisk syntese af ACTH. Dette er signalet til vores hjerne om at aktivere dannelse og udskillelse af kortisol i binyrerne. Visse svulster, såsom lungekræft, kan lave syntese og udløse dette hormon.
• Iatrogen Cushing. Her kan den øgede kortisol skyldes længerevarende indtagelse af medicinske kortikosteroider.

Kortisol dannes primært i binyrerne.

Læs denne artikel: 6 tegn på høje kortisol niveauer i din krop

Hvad kan man gøre ved det?

Hverdagens stress forhøjer niveauet af kortisol. Det er dog ingen grund til behandling, medmindre tilstanden bliver sygelig. I sådanne situationer er det vigtigt at få reduceret stress. Det kan man gøre gennem afslapningsøvelser eller en eller anden form for aktivitet, hvorved man kan bruge den ekstra energi man får fra en udskillelse af kortisol.

På samme måde hvis du er under behandling med kortikosteroider, hvis du har fået konstateret diabetes eller knogleskørhed, eller hvis du pludselig uden grund oplever en kraftig vægtforøgelse. Så kan din koncentration af kortisol være for høj, og ligge til grund for den tilstand.

Du skal tale med din læge i alle disse situationer. For meget kortisol kan nemlig sagtens ordnes, hvis de rette ting bliver gjort. Lægen vil også arbejde på at opspore de forskellige kilder til stofferne i svulster eller i dårligt fungerende organer. Lægen vil så komme med forslag til passende behandlinger af dette problem.

Vi håber du kunne lide denne artikel.