Bechterews sygdom: Diagnose og behandling

31. august 2020
De fleste personer med Bechterews sygdom har HLA-B27-genet, men det er kun nogle af dem, der udvikler sygdommen.

Bechterews sygdom er en kronisk, inflammatorisk tilstand, der primært påvirker leddene i rygsøjlen. Disse led har en tendens til at “smelte” sammen, hvilket medfører en forringelse i mobiliteten. Som et resultat af dette bliver rygsøjlen mindre fleksibel. Det er af denne grund, at folk med denne sygdom ender med en meget foroverbøjet kropsholdning.

Ingen ved helt præcist, hvad det er, der forårsager denne sygdom, men DNA spiller en vigtig rolle i dens forekomst. De fleste med Bechterews sygdom har HLA-B27-genet. Det er dog kunne nogle mennesker med dette gen, der udvikler sygdommen.

Kvinde har smerter i lænden

Læs også: Pagets sygdom; Alt, hvad du bør vide

Symptomerne på Bechterews sygdom

Denne reumatiske sygdom producerer et udbrud af inflammation i rygsøjlen. Der kan dog også være inflammation i andre led såsom skuldrene, hofterne, knæene og anklerne.

De første symptomer på Bechterews sygdom inkluderer smerter og stivhed i lænden. Disse opstår imidlertid primært om morgenen og efter perioder med inaktivitet. Nakkesmerter og træthed forekommer også hyppigt.

Nogle af de mest almindeligt påvirkede områder er leddene i rygsøjlen mellem bunden af rygsøjlen og bækkenet samt hofteleddene. Det kan dog også påvirke leddene, hvor sener og ledbånd slutter sig til knoglerne, især dem i rygsøjlen.

Når man lider af Bechterews sygdom, dannes der en ny knogle som en del af kroppens forsøg på at hele. Denne nye knogle reducerer pladsen mellem ryghvirvlerne. Som et resultat af dette smelter dele af begge ryghvirvler sammen.

Derefter bliver de dele af rygsøjlen stive og ufleksible. Det kan også nedsætte lungernes kapacitet og funktion.  

Komplikationer med Bechterews sygdom

Dette er nogle af sygdommens komplikationer:

  • Øjenbetændelse. Dette er en af de hyppigste komplikationer ved Bechterews sygdom. Det medfører hurtig forekomst af smerter i øjet, overfølsomhed over for lys og et sløret syn.
  • Skader på hjerteklapperne. Denne sygdom kan forårsage problemer i aorta. Den betændte aorta kan påvirke aortaklappens facon i hjertet, hvilket vil ændre klappens funktion.

Diagnose

Der er flere forskellige identificerbare symptomer på sygdommen. Disse inkluderer:

Afhængigt af de kriterier, der er til stede hos patienten, vil Bechterews sygdommen enten være defineret (gennem klinisk kriterium og et radiologisk) eller sandsynlig (hvis en person præsenterer tre kliniske kriterier og ét radiologisk kriterium).

Blod- og urinprøver kan hjælpe med at understøtte diagnosen. De kan også afgøre intensiteten af den inflammatoriske proces.

Vi anbefaler: Akut koronart syndrom (ACS)

Forskellige former for smertestillende medicin

Smertestillende kan sammen med rehabilitering og kirurgi lindre ledsmerterne.

Behandling

Behandlingen af sygdommen kombinerer forskellige farmakologiske muligheder og rehabilitering.

  • Ikke-steroid, anti-inflammatorisk medicin og smertestillende. Dette er farmakologiske behandlinger, der har til formål at kontrollere smerte og reducere eller undertrykke ledbetændelse. Patientens livskvalitet forbedres som et resultat af dette. Ved at lindre ubehaget forbedrer det også nattesøvnen.
  • Sygdomsmodificerende lægemidler. Disse virker på selve immunsystemet.
  • Biologisk medicin. Selvom denne type medicin ikke helbreder tilstanden, kan den kontrollere sygdommens symptomer hos mange mennesker.
  • Rehabilitering. Man skal lave rehabiliterende øvelser kontinuerligt, samtidig med at man får farmakologiske behandlinger. Fysiske og respiratoriske øvelser forbedrer mobiliteten af rygsøjlen og musklernes styrke.
  • Man bør også lave blide øvelser, der styrker ryggen. Det kan for eksempel være svømning.
  • Kirurgi. Denne metode bruges sjældent – kun når leddene er alvorligt beskadiget, og mobiliteten næsten er gået tabt.

Når man blander de mulige behandlinger, kan man undgå stivhed. De kan også hjælpe med at forhindre andre muskeltilstande.

  • Castro Villegas, M. C., & Collantes Estévez, E. (2013). Espondiloartritis. Medicine – Programa de Formación Médica Continuada Acreditado. https://doi.org/10.1016/s0304-5412(13)70554-7
  • Estévez, E. C., Contreras, A. E., & Pérez, V. C. (2001). Espondiloartritis tratamiento actual y perspectivas futuras. Reumatologia.
  • Sanhueza Z., A., Prieto R., J. C., Weisz C., J., Leiter Herrán, F., Soto F., S., Chiang O., F., & Lira S., L. (2016). Espondiloartritis anquilosante: revisión de hallazgos imagenológicos en la columna. Revista Chilena de Radiologia. https://doi.org/10.1016/j.rchira.2016.11.004