Knærehabilitering efter en meniskoperation

Knærehabilitering efter en meniskoperation bør finde sted næsten med det samme. Det er ikke tilrådeligt at udsætte behandling og genoptræningsøvelser, da det kan sætte knæets mobilitet på spil.
Knærehabilitering efter en meniskoperation

Sidste ændring: 26 august, 2022

Knærehabilitering efter en meniskoperation er en proces, der kan forlænges et par uger, afhængigt af patientens helbred og typen af skade, de har. Dets primære formål er at hjælpe med at genvinde funktionalitet i leddet, da ledbrusken skal tilpasse sig livet uden menisken.

Perioden er ret vigtig for atleter, da det gør det muligt for dem at genoptage deres atletiske aktivitet, uden at have problemer. Ydermere, spiller det en vigtig rolle, når det kommer til at genvinde toning og muskelstyrke, hvilket forebygger udvikling af komplikationer eller nye læsioner.

Det er normalt, at patienter har nogle spørgsmål, før de starter denne form for behandling. Det er derfor, du grundigt bør gennemgå de mest relevante aspekter for at klarlægge, hvad det handler om, og hvornår det starter.

Hvorfor opstår der skader i menisken?

Menisken er fiberbrusk, der er lokaliseret mellem lårbensknoglen og skinnebenet. Det er et, der giver knæet fleksibilitet og rotation. Det hjælper med at stabilisere leddet, og muliggør korrekt distribution af kropsvægten.

Det mest almindelige skade i menisken forårsages af drejebevægelser eller dårlig støtte. Det kan dog også være et resultat af en degenerativ tilstand, der bliver værre med tiden.

Hvad er en meniskoperation?

patient med ondt i knæet

Kirurgiske metoder, i henhold til knæet, har udviklet sig med tiden. Selvom det udføres ved åbne operationer, er det mere almindeligt at udføre operationen gennem en artroskopi, hvilket er en del af en teknik, der klassificeres som “minimalt invasiv”.

Denne moderne procedure reducerer risikoen for infektion med op til 50% og gør det muligt for hurtigere heling. For dets implementering, bruger læger lokal og spinal anæstesi, og laver et snit i knæet. Dernæst, udføres der en indsættelse af et artroskop.

Dette kirurgiske instrument, hvilket er omkring størrelsen på en blyant, gør det muligt for lægen at kende omfanget af skaden gennem et lille kamera. Når skaden er vurderet, bruger den professionelle andre kirurgiske elementer til at fjerne eller reparere det skadede område i menisken.

Hvad er formålet med knærehabilitering?

Taget i betragtning af, at knæet er en kompleks og følsom struktur, er det essentielt at overveje en fuld rehabiliteringsproces, efter udførelse af en meniskoperation. At ignorere heling udsætter leddene for nye læsioner. Generelt, er formålet med knærehabilitering at:

  • Stimulere blodomløbet så man kan accelerere helingsprocessen.
  • Lindre stivhed i leddet, der opstår som en bivirkning af immobilisering.
  • Forebygge atrofi og svaghed i musklerne påvirket af inaktivitet.

Hvornår man skal starte med knærehabilitering

Knærehabilitering efter en meniskoperation bør begynde straks. Faktisk, så snart interventionen ender, er det essentielt at udføre nogle øvelser og behandling, som er afgørende faktorer for heling.

Knæøvelserne skal begynde 24 timer efter operationen. 

Plan over knærehabilitering efter en meniskoperation

Efter at have gennemgået en intervention, som i tilfældet med artroskopi, er det essentielt at følge en rehabiliteringsplan for leddet. Denne komplementerende behandling skal udføres gradvist, afhængigt at karakteristikaene og udviklingen hos patienten.

Ligeledes, har disse aspekter meget at gøre med tiden, der kræves for rehabilitering af menisken. Når det kommer til en interne menisk, kan rehabiliteringen derfor vare i 3 eller 5 uger. Rehabiliteringen kan dog forlænges til 7 uger, hvis det er den eksterne menisk.

Behandling efter operation

De første trin i knærehabilitering starter lige efter operationen. Dette er en række af behandlinger og vaner, der kan gøre det muligt at reducere inflammationfør man påbegynder helingen af mobiliteten i leddet. Disse inkluderer:

Rehabiliteringsøvelser

kvinde, der laver knærehabilitering via øvelser på måtte

En stor del af knærehabilitering består af øvelser, der udføres under supervision af en fysioterapeut. Disse aktiviteter har til formål at hele knæet, og hjælpe med at genoptage de aktiviteter, der blev afbrudt af skaden.

Når man udfører behandlingen, er det vigtigt at tage følgende aspekter i betragtning: 

  • Et træningsprogram bør ledsages af andre terapeutiske og forebyggense forholdsregler.
  • Aktiviteter skal tilpasses typen af skade og operation, der var udført.
  • Træningsrutinen skal gennemgå en række stadier, hvor det ikke er muligt at bevæge sig fremad, uden først at møde en række mål. Hver af disse faser skal derfor individualiseres, afhængigt af alder, fysisk tilstand og mulige sygdomme hos patienten.
  • Afslutningsvis, vil det tage mange uger, før patienten kan udføre højintensitetstræning. Gennem de første 6 uger, vil patienten ikke være i stand til at kravle, gå ned i en squat eller knælende stilling.

Som nævnt tidligere, kan rehabiliteringsperioden variere fra patient til patient. En læge skal have i tankerne, at ikke alle patienter reagerer på samme måde på øvelserne og de etablerede terapier. Det er dog sikkert, at helingsperioden er meget kortere ved en artroskopisk proces end ved en konventionel operation.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Barber, F. A. (1994). Accelerated rehabilitation for meniscus repairs. Arthroscopy: The Journal of Arthroscopic & Related Surgery, 10(2), 206-210.
  • Barber, F. A., & Click, S. D. (1997). Meniscus repair rehabilitation with concurrent anterior cruciate reconstruction. Arthroscopy: The Journal of Arthroscopic & Related Surgery, 13(4), 433-437.
  • Shelbourne, K. D., Patel, D. V., Adsit, W. S., & Porter, D. A. (1996). Rehabilitation after meniscal repair. Clinics in sports medicine, 15(3), 595-612.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.