Hvor mange timers søvn skal man have?

18 juni, 2020
En persons søvnmønster ændrer sig gennem livet. Derfor findes der en videnskabelig vejledning, som indikerer, hvor mange timers søvn man bør få. Det er en pålidelig parameter, som sikrer, at du får nok hvile hver dag.

I dag ved alle eksperter, at søvnmønstre ændrer sig afhængigt af ens alder. Det er derfor, at der findes en vejledning til, hvor mange timers søvn man skal have, da kroppens behov og livsstil ændrer sig med tiden.

Det er vigtigt, at man får nok søvn i henhold til sin alder. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man ikke får den søvn, man har brug for. Der rådes ligeledes heller ikke til, at man sover for meget. Søvn er en fundamental proces, der sørger for, at kroppen fungerer korrekt – især hjernen.

Hvor mange timers søvn, man skal have, afhænger af mange faktorer. Ja, der findes en vejledning i henhold til alder, men dette er kun en generel indikator. I specifikke tilfælde kan der være variationer afhængigt af individets omstændigheder og tilstand.

Læs også: 8 aromatiske olier, der kan hjælpe dig med at sove bedre

Søvn er godt for kroppen og hjernen

Det er vigtigt at få nok søvn

Det passende antal timer er ikke helt præcist. Faktisk er det vanskeligt at præcisere de helt nøjagtige intervaller. Nogle unge voksne kan klare sig helt fint med seks timers søvn, mens andre har brug for ni timers søvn.

At vide, om du sover nok, afhænger mere af tegnene på, at du ikke får nok søvn. Når en person føler sig døsig og irritabel i løbet af dagen, får de sandsynligvis ikke nok søvn. Hvis en person vågner om morgenen og falder i søvn igen inden for et par minutter, fik personen muligvis heller ikke en god nok søvn.

En meget pålidelig måde at afgøre, hvor mange timer du har brug for, er ved at sove uden restriktioner eller distraktioner i 15 dage (du kan for eksempel gøre dette i løbet af din ferie). Hvis du ikke har en søvnforstyrrelse, og dine sovetider er regelmæssige i slutningen af denne periode, er det sikkert at antage, at du får nok søvn.

Hvor mange timers søvn efter alder

Som vi nævnte tidligere, afhænger det af alderen, når det gælder om, hvor mange timers søvn man skal have. Den nationale søvnorganisation (NSF) præsenterede en liste med et minimum og maksimum antal søvntimer for hver aldersgruppe. Listen er baseret på den seneste videnskabelige forskning inden for området.

  • Nyfødte (0-3 måneder): Mellem 14 og 17 timer.
  • Babyer (4-11 måneder): Mellem 12 og 15 timer.
  • Tumlinger (1-2 år): Mellem 11 og 14 timer.
  • Børnehavebørn (3-5 år): Mellem 10 og 13 timer.
  • Skolebørn (6-13 år): Mellem 9 og 11 timer.
  • Unge (14-17 år): Mellem 8 og 11 timer.
  • Unge voksne (18-25 år): Mellem 7 og 9 timer.
  • Voksne (26-64 år): Mellem 7 og 9 timer.
  • Ældre: (65+ år): Mellem 7 og 8 timer.

Hvorfor spiller alderen en rolle i, hvor mange timers søvn man skal have?

Babyer har brug for mere søvn end voksne, fordi det er essentielt for deres fysiske og psykologiske udvikling. Kroppen producerer flere væksthormoner, mens de sover. Dette er vigtigt for at modulere væksten af organer og modningen af nervesystemet.

Babyer og børn lærer også konstant. Søvn er det eneste, der lader dem organisere og konsolidere den information, de modtager i løbet af dagen. I takt med at de vokser og modner sig, har de brug for mindre søvn.

I ungdommen er der til gengæld en midlertidig ubalance i døgnrytmen, som er en form for et indvendigt, biologisk ur. Dette får dem til at falde i søvn senere, og derfor har de sværere ved at stå tidligt op. I takt med at vi bliver ældre, har vi brug for mindre søvn.

Gå ikke glip af: Vil du sove bedre? Her er 9 madråd mod søvnproblemer

Mand gaber, fordi han er træt

Hypotesen om bedstefaren, der ikke sover godt

En undersøgelse, der blev publiceret i et vigtigt, akademisk tidsskrift, angiver, at en af grundene til, at søvnmønstre ændrer sig i takt med alderen, kan skyldes en evolutionær tilpasning. Den mulighed er kendt som “bedstefaren-der-ikke-sover-godt”-hypotesen.

Ifølge hypotesen var en af de faktorer, der hjalp vores forfædre med at overleve, det faktum, at en person forblev vågen om natten. Da ældre voksne udførte færre aktiviteter i løbet af dagen, blev de sat til at overvåge om natten, da det ikke indebar nogen former for ekstraordinære krav.

I primitive samfund har det vist sig, at ældre mennesker går i seng meget tidligere og står op ved daggry. Dette kan være en arvelig adfærd fra vores menneskelige forfædre, der understøtter forklaringen om, hvorfor vores søvntimer ændrer sig med alderen.

  • Miró, Elena e Iáñez, Ma. Angeles y Cano-Lozano, Ma. del Carmen (2002). Patrones de sueño y salud. Revista Internacional de Psicología Clínica y de la Salud, 2 (2), 301-326. [Fecha de consulta 7 de junio de 2020]. ISSN: 1697-2600. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=337/33720206
  • National Sleep Foundation. “Nuevos tiempos de sueño”. https://www.sleepfoundation.org/press-release/national-sleep-foundation-recommends-new-sleep-times/page/0/1.
  • Samson, DR, Crittenden, AN, Mabulla, IA, Mabulla, AZP y Nunn, CL (2017). La variación del cronotipo impulsa el comportamiento nocturno centinela en cazadores-recolectores. Actas de la Royal Society B: Biological Sciences, 284 (1858), 20170967. https://doi.org/10.1098/rspb.2017.0967.
  • Solari, BF (2015). Trastornos del sueño en la adolescencia. Revista Médica Clínica Las Condes, 26 (1), 60–65. https://doi.org/10.1016/j.rmclc.2015.02.006.