Sådan kan man behandle diabetes med laurbærblade

Laurbærblade skal indtages i moderate mængder. Hvis du er i behandling eller har spørgsmål, skal du snakke med din læge, før du tager urtemedicin med denne plante. 
Sådan kan man behandle diabetes med laurbærblade
Maricela Jiménez López

Bedømt og godkendt af læge Maricela Jiménez López.

Skrevet af Solimar Cedeño

Sidste ændring: 09 august, 2022

Diabetes er en yderst alvorlig sygdom. Millioner af mennesker rundt omkring i verden er blevet diagnosticeret med denne sygdom. Men du kan reducere din risiko for at få sygdommen eller kontrollere den naturligt. I dag skal vi se nærmere på, hvordan du kan behandle diabetes med laurbærblade som et supplement til medicin.

Hvis du lider af diabetes, er det yderst vigtigt, at du går til regelmæssige lægetjek. Desuden skal du følge en speciel kostplan, så du kan vedligeholde et normalt blodsukkertal.

Hvad er diabetes?

Diabetes illustreres af medicin og sprøjte

Bugspytkirtlens vanskeligheder eller manglende evne til at producere insulin eller bruge det effektivt er kendt som diabetes. Af denne grund har diabetikere forhøjede blodsukkerniveauer.

De bedst kendte typer af diabetes er type 1 og 2. Type 1 diabetes er, når kroppen ikke kan producere insulin, så personen er nødt til at administrere dette hormon dagligt. Denne sygdom er mest almindelig hos børn og unge mennesker.

Type 2 er, når kroppen ikke bruger insulinen korrekt til at reducere blodsukkerniveauerne. Det er den mest almindelige type, og den opstår blandt andet grundet dårlige spisevaner, ekstra kropsvægt og fysisk inaktivitet. 

Global data om diabetes

Stigningen i forekomsten af diabetes er bekymrende, hvilket er grunden til, at eksperter vil finde ud af, hvordan man kan reducere forekomsten. Ifølge Verdensundhedsorganisationen (WHO) havde 422 millioner mennesker rundt omkring i verden diabetes i 2014. Det vil sige, at 1 ud af 11 mennesker havde det.

I 2015 led 30,3 millioner af sygdommen i USA alene ifølge American Diabetes Association. Dette tal repræsenterer 9,4% af befolkningen. I det samme år var diabetes den 7. førende grund til død i USA.

Nøglen til denne sygdom er forebyggelse og kontrol. Det kan reducere din risiko for sygdommen, hvis du opretholder en sund kost, dyrker motion og undgår tobak. Men der er også naturlige midler. Man kan blandt andet behandle diabetes med laurbærblade.

Hvorfor kan man behandle diabetes med laurbærblade?

Laurbærblade hører til Lauraceae-familien. De er almindelig anvendt som krydderi, hvilket også er grundet deres medicinske egenskaber. De er kendt for deres antioxidante egenskaber, hvilket kan reducere bivirkningerne ved type 2 diabetes. Når du indtager dem, mindsker de celleforringelsen, da de bremser frie radikaler.

Laurbærblade hjælper desuden også bugspytkirtlen med at fungere normalt. Dette hjælper med at sænke blodsukkerniveauet.

Sådan kan du behandle diabetes med laurbærblade

Lav din egen te med laurbærblade

Laurbærblade har mange egenskaber. De stimulerer fordøjelsessystemet, regulerer menstruation, samtidig med at de er slimløsende, antireumatiske og vanddrivende.

Laurbærblade kan drikkes som te til behandling af type 2 diabetes. Dette er en af mange måder at høste fordelene på. Følg instruktionerne nedenfor:

Ingredienser

  • 1 liter vand
  • 1 spsk. friske laurbærblade (15 g)

Tilberedning

  • Kog en liter vand. Når det koger, skal du tilføje laurbærbladene.
  • Lad dem blive i vandet i tre-fem minutter.
  • Lad teen trække i ti minutter, og si bladene fra, inden du drikker den.
  • Vi anbefaler, at du drikker op til fire kopper om dagen.

Sig ja til at behandle diabetes med laurbærblade, men i moderate mængder

Selvom de uden tvivl har mange medicinske fordele, så kan et overdrevet indtag føre til eksem, astma eller allergier. Det kan også forårsage kvalme og irritere maven.

Personer med type 1 diabetes bør ikke drikke denne te. Gravide og folk med blødningsforstyrrelser, nyre-, hjerte- og leversygdom eller gastrointestinale sår bør også undgå den.

Laurbærblade har mange fantastiske egenskaber, der er i stand til at sænke blodsukkerniveauet. Men hvis du allerede er blevet diagnosticeret med diabetes, bør du ikke erstatte medicinen, som din læge har givet dig, med denne te. Du skal kun drikke det som et supplement.

Vi håber, at denne artikel har overbevist dig om de fantastiske egenskaber, som laurbærbladene har. Forsøg at lave denne te i dag! Men før du gør det, skal du huske at snakke med din læge eller en anden specialist, så de kan fortælle dig, hvor ofte du skal drikke den.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Khan, A., Zaman, G., & Anderson, R. A. (2009). Bay Leaves Improve Glucose and Lipid Profile of People with Type 2 Diabetes. Journal of Clinical Biochemistry and Nutrition. https://doi.org/10.3164/jcbn.08-188
  • Taufiqurrohman. (2015). Indonesian Bay Leaves As Antidiabetic for Type 2 Diabetes Mellitus. Jurnal Majority.
  • Sahin Basak S, Candan F. Effect of Laurus nobilis L. Essential Oil and its Main Components on α-glucosidase and Reactive Oxygen Species Scavenging Activity. Iran J Pharm Res. 2013;12(2):367–379.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.