Beskrivelse af en Bakers cyste og dens karakteristika
En bakers cyste er en unormal ophobning af synovialvæske. Adams beskrev den først i 1840, men Baker udgav en omfattende undersøgelse om den. Det er derfra, navnet kom.
Der er ikke nok data til at fastslå den nøjagtige forekomst af denne sygdom. Det skyldes, at procentdelen varierer afhængigt af den diagnostiske teknik. Således tyder skøn på, at Bakers cysten rammer et segment af befolkningen, der varierer fra 5 til 38%.
Nogle undersøgelser viser, at Bakers cysten er til stede hos 26% af personer mellem 31 og 50 år. Den forekommer også hos 53% af voksne mellem 51 og 90 år. Der er dog ikke enighed om gyldigheden af disse tal.
Bakers cyste
En Bakers cyste er en unormal ophobning af led-/synovialvæske bagerst på knæet. Dette kaldes almindeligvis for baglåret. Det er en knude, der fører til ubehag.
Et defekt knæ producerer mere synovialvæske, og vi kalder det for “ledudgydelse”. Det er netop denne overskydende væskeophobning, der fører til dannelsen af en Bakers cyste.
Ledvæsken smører knæet. Den begynder at ophobe sig, fordi synovialmembranen, et lag, der beklæder leddet, svækkes. Cysten dannes bag knæet, når dette sker. Dette område er teknisk set kendt som “popliteal fossa”.
Årsager
Som nævnt ovenstående producerer et defekt knæ overskydende synovialvæske. Det kan ske i alle aldre, så det er vigtigt altid at være opmærksom på ledproblemer.
Bakers cysten opstår normalt som følge af traumer hos yngre mennesker. Det er normalt efter en skade på knæets ledbånd eller en meniskskade. Kun få tilfælde skyldes slid i leddet.
De hyppigste årsager til denne tilstand hos ældre mennesker er inflammatoriske eller degenerative processer. Det skyldes hovedsageligt sygdomme som leddegigt eller slidgigt.
Læs også: Hjemmemidler til at behandle løberknæ
Diagnose af en Bakers cyste
En Bakers cyste er normalt symptomfri og viser sig blot som en udbuling på bagsiden af knæet. Den er blød at røre ved, som om den er fyldt med vand. Den kan dog i nogle tilfælde briste og forårsage smerte, hævelse og blå mærker.
Nogle mennesker oplever stivhed eller vanskeligheder med at bøje knæet. Smerter kan være hyppige og føre til visse vanskeligheder med at gå, når cysten påvirker vener eller nerver. Der kan også opstå mere omfattende smerter efter træning.
Det er vigtigt at konsultere en læge, hvis du har en knude på bagsiden af dit knæ, fordi det enten er en Bakers cyste, en overfladisk blodprop eller en dyb venetrombose.
Find ud af: Slidgigt: Hvorfor forårsager det knæsmerter?
Ting at huske på om en Bakers cyste
En læge kan opdage denne type cyste ved en simpel fysisk undersøgelse. De kan foretage en transilluminationsundersøgelse, som indebærer, at de lyser gennem knuden. Dette vil afsløre en væskefyldt masse.
Under alle omstændigheder betragtes en Bakers cyste ikke som en alvorlig tilstand og kræver derfor normalt ikke behandling. I stedet er den sædvanlige fremgangsmåde at rette op på årsagen, hvad enten det er en skade eller en underliggende sygdom.
Den kan forårsage skade på nærliggende blodkar eller nerver. Derfor anbefaler lægerne kun operation til tilfælde med virkelig generende symptomer. Disse operationer er dog sjældne, fordi der er stor sandsynlighed for, at cysten vil dukke op igen efter operationen.
Cyster af denne type forårsager ikke langvarig skade og har normalt intermitterende symptomer, der kommer og går. Det er sjældent, at de fører til begrænsninger, og de personer, der har dem, får det normalt bedre med tiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rojas, C. I. L. I. A. (2011). Estudio del líquido sinovial. Guías procedimientos en Reumatol, 41-47.
- Chávez-López, M. A., Naredo, E., Acebes-Cachafeiro, J. C., de Miguel, E., Cabero, F., Sánchez-Pernaute, O., … & Aceves-Ávila, F. J. (2007). Agudeza diagnóstica del examen físico de rodilla en la artritis reumatoide: estudio clínico y sonogr‡ fico del derrame articular y quiste de Baker. Reumatología Clínica, 3(3), 98-100.
- De Miguel, E., Cobo, T., & Martín-Mola, E. (2004). Quiste de Baker: prevalencia y enfermedades asociadas. Rev Esp Reumatol, 31(10), 538-542.
