En beskrivelse og karakteristika for en kateterisering

Kateterisering er en nyttig teknik til at indføre væsker eller dræne dem, men den er ikke risikofri. Få mere at vide i denne artikel.

Kateterisering er en teknik, der er meget udbredt inden for medicin. Den har flere anvendelsesmuligheder. Et kateter er en anordning i form af et rør, der er langt og smalt og fås i forskellige størrelser, afhængigt af hvad det skal bruges til.

Denne teknik blev opfundet i USA i det 18. århundrede. En af de hyppigste anvendelser er at tømme blæren hos patienter, som ikke kan gøre det normalt. Sundhedspersonale bruger det dog også til at indgive medicin, dræne andre væsker eller som en guide til at indføre andre instrumenter.

Takket være fremskridt inden for medicin kan vi bruge kateterisering til behandling af flere helbredstilstande. For eksempel er hjertekateterisering blevet populært i de seneste år. Dagens artikel vil beskrive denne teknik i detaljer.

Hvad består en kateterisering af?

Som nævnt ovenstående består denne procedure af at indsætte et kateter – et tyndt, blødt, fleksibelt plastikrør. Man kan indsætte det gennem kroppens væv eller veje, f.eks. arterier eller urinveje.

Der findes mange typer katetre, og de har alle forskellige formål. Der er f.eks. intravenøs kateterisering. Denne type bruges primært til at indgive medicin, f.eks. bedøvelse.

Sundhedspersonale bruger det også til at udføre dialyse, måle blodtryk og indføre andre væsker. En anden type kateterisering, der bruges ofte, er urinvejskateterisering. Den hjælper med at tømme urin fra personer, der ikke kan tisse ordentligt.

Typer af kateterisering

Der findes forskellige typer katetre til stort set alle anvendelsesområder. Lad os tage et kig på nogle af de mest almindeligt anvendte, såsom hjerte-, urin- og intravenøse katetre.

Hjertekateterisering

Som vi nævnte ovenstående, er hjertekateterisering et indgreb med stor vægt inden for lægevidenskaben nu om dage. Endvidere består det af at indføre et kateter gennem en vene eller arterie, som regel i benet eller armen.

Teknikeren fører kateteret til hjertet og gør det derved muligt at diagnosticere adskillige helbredstilstande. De kan f.eks. bruge det til at finde obstruktioner i et blodkar. De kan også bruge det til at se, om der er et strukturelt problem i hjertet eller endda til at foretage en vævsbiopsi.

Urinkateterisering

I dette tilfælde er der tre typer:

• For det første er intermitterende kateterisering til at tømme blæren gennem urinrøret, det er midlertidigt.
• Langtidskateter er til tilfælde af langvarig dræning og undgår at skulle indsætte dem flere gange. Det har dog en øget risiko for infektion.
• For det tredje er suprapubisk kateterisering til tilfælde, hvor der er skader i urinrøret, så teknikerne indsætter det under navlen og direkte ind i blæren.

Intravenøs kateterisering

Dette kan være perifert eller centralt:

• Perifer er den, der indsættes i armene eller fødderne.
• Central kateterisering går ind i halsen eller brystet, og det er mere kompliceret og forbeholdt personer, der skal bruge det i en længere periode.

Få mere at vide: Årsager til urinretention og behandlinger

Mulige risici

Som enhver anden invasiv teknik er der risici forbundet med at indføre et kateter i kroppen. Fordelene opvejer dog i de fleste tilfælde risiciene. Overordnet set er nogle af de komplikationer, der kan opstå, følgende:

• En allergisk reaktion over for katetermaterialet.
• En infektion på indsættelsesstedet eller smerter.
• Skader på blodkarrene.
• Dannelse af blodpropper eller blødning.

Som det sidste skal en læge være ansvarlig for enhver behandling af denne type. Desuden bør alle med et kateter følge de rette vedligeholdelsesinstruktioner.