Brød med olivenolie: Den perfekte kombination

· 4. oktober 2017
Brød og olivenolie smager vildt godt sammen - det er også derfor, det nok er en af de mest populære måltider i Sydeuropa. Her er lidt mere information om det samt nogle opskrifter, du kan prøve derhjemme.

Brød med olivenolie er det perfekte valg til fødselsdage, sammenkomster eller andre begivenheder, hvor du gerne vil servere en lækker og lidt spændende snack.

Men er det ikke usundt? Og vil gæsterne virkelig bryde sig om noget så simpelt som brød med olivenolie? Passer det til den nordiske smag? Er det ikke mere sikkert bare at bruge smør eller hvidløgssmør sådan som vi plejer?

Spørgsmålene er mange, når vi danskere skal begive os ud i at servere noget nyt. Men der er absolut intet at bekymre sig om.

Hvis du vælger en rigtigt god kvalitetsolie og lækkert hjemmebagt brød, så kan det simpelthen ikke gå galt.

Læs også:

Forebyg nyresten med citron, olivenolie og æblecidereddike

 

Brød med olivenolie: Derfor er det den perfekte snack

Brød med olivenolie er nok den nemmeste snack, du kan servere for gæsterne. Der er kun to ingredienser, du skal holde styr på, der er ikke noget, der skal sættes pænt op, og du skal ikke kæmpe med at have flere forskellige ting klar på det helt rigtige øjeblik.

Det eneste, du skal gøre, er at bage et brød i forvejen (eller købe det hos bageren) og have olivenolien klar i skabet.

Du kan også lave det til dig selv i hverdagen. Så længe du vælger groft brød og spiser det i moderation, så kan brød med olivenolie være et fint lille mellemmåltid.

Det er dog vigtigt, at du vælger en olie med beskrivelsen “ekstra jomfru olivenolie”, da det desværre er tilladt i Danmark at raffinere olier, der kun hedder “jomfru”.

Husk, at alle slags olier – også olivenolie – er en meget koncentreret fødevarer, der næsten udelukkende består af fedt. Det er derfor vigtigt, at du spiser det i moderation.

Dog er ekstra jomfru olivenolie lidt bedre end andre typer fedt såsom smør. Her er nogle gode ting ved olivenolie:

Brød med olivenolie er nemt at lave.

 

1. Ekstra jomfru olivenolie er uraffineret

Ekstra jomfru olivenolie er sundere end andre olier, fordi det er koldpresset og dermed ikke raffineret. Det er samtidigt vigtigt, at du køber olier i mørke glasflasker, da gennemsigtige beholdere lader sollys ind, som kan skade oliens kvalitet.

Husk, at alle typer koldpressede olier eller smør følger samme logik – jo mere forarbejdet, desto usundere.

 

2. Kroppen har brug for fedt i små mængder

Fedt er meget udskældt i medierne.

Mange af os får selvfølgelig alt for meget fedt gennem forarbejdede pålægsprodukter, slik og kage, så der er bestemt mange, der har brug for at skære ned på fedtet.

Dog betyder det ikke, at vi skal undgå at fedt overhoved. Kroppen har brug for fedt hver dag for at fungere.

 

3. Det hjælper på fordøjelsen og hjælper dig med at undgå forstoppelse

Fedtstoffer giver bedre fordøjelse. Ekstra jomfru olivenolie kan være en sund kilde til fedt, der kan hjælpe dig med at få styr på fordøjelsen, så længe du spiser det i moderate mængder.

 

Læs også:

10 tyve, der stjæler din energi

 

4. Koldpressede olier er sunde, fordi de er uraffinerede

Husk, at jomfru olivenolie er sundt, fordi det er koldpresset og dermed uraffineret. Mange andre olieformer, for eksempel koldpresset rapsolie har samme egenskaber – men kun hvis de forbliver uraffinerede. Det betyder, at de mister deres gode egenskaber, hvis de for eksempel varmes op på panden.

 

Brød med olivenolie: Fem spændende variationer

Brød med olivenolie går også godt med andre krydderier, fx persille og oregano.

Her er fem lækre variationsmuligheder, du kan prøve, hvis du også gerne vil servere brød med olivenolie til din næste fest.

Kun fantasien sætter grænser, så find gerne på flere selv.

 

1. Brød med olivenolie og hvidløg

  • Rist et stykke rug- eller havrebrød.
  • Knus et hvidløgsfed og spred det på brødet. Tilsæt derefter et stænk olivenolie.

 

2. Hvidløgsbagette med persille og olivenolie

  • Tag et helt brød.
  • Lav flere skiver langs toppen, men skær dem ikke over.
  • Tilsæt lidt olivenolie, hvidløg og persille.
  • Rist brødet eller bag i ovnen 2 minutter

 

3. Olivenolie, salt og tomat

  • Rist et stykke brød.
  • Dæk med tynde skiver tomat.
  • Drys salt og olivenolie over med let hånd

 

4. Hvid peber og hakkede nødder

  • Tag en skive brød.
  • Tilsæt lidt olivenolie.
  • Hak nogle nødder og drys dem over skålen.
  • Tilsæt lidt hvid peber.
  • Rist det kort.

 

5. Oregano og knuste tomater

  • Rist et stykke brød.
  • Tilsæt lidt oregano, nogle knuste tomater og en lille smule olivenolie.

 

God fornøjelse!