Clonazepam: Hvad er det, og hvad bruges det til?

Lægemidler til behandling af epileptiske anfald er primært fokuseret på at reducere den hyperaktivering af hjernen, der er karakteristisk for denne sygdom.

Clonazepam er et benzodiazepin, der virker på centralnervesystemet (CNS). Det udøver især antikonvulsive, angstdæmpende, beroligende, hypnotiske og stemningsstabiliserende virkninger. Det anvendes derfor ofte til behandling af krampeanfald og panikanfald.

Det fås som tabletter og oralt opløselige tabletter (som opløses i munden). De findes bl.a. under navnene “Clonax”, “Clonagin”, “Diocam”, “Klonopin”, “Rivotril”, “Zatrix” m.fl.

Hvordan virker det? Hvad er bivirkningerne? Lad os se nærmere på det.

Vigtig information om Clonazepam

Clonazepam er receptpligtig medicin på grund af den høje risiko for bivirkninger. På grund af dets egenskaber har nogle mennesker en tendens til at misbruge det.

Derfor er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på følgende:

• Clonazepam kan forårsage alvorligt åndedrætsbesvær, hvis det tages samtidig med visse lægemidler. Disse omfatter opioider mod hoste eller smerter. Den samme virkning kan opstå, hvis det tages sammen med alkoholiske drikkevarer eller andre stoffer.
• Hvis du tager denne medicin i en højere dosis eller oftere kan det føre til afhængighed, overdosis eller død. Derfor er det vigtigt at følge din læges råd. Det betyder, at du skal stoppe behandlingen, når din læge siger, at du skal stoppe.
• Nogle personer rapporterer, at de har selvmordstanker, mens de er på dette lægemiddel. Hvis dette er tilfældet, skal du fortælle det til din læge.
• Du må ikke stoppe behandlingen pludseligt af nogen som helst grund. Du må heller ikke reducere din dosis uden lægens råd. Disse situationer kan føre til en reaktion af fysisk afhængighed, hvilket udmønter sig i fysiske symptomer som usædvanlige bevægelser, ringen for ørerne, angst, hukommelsesproblemer, kramper, depression m.m.
• Symptomerne på den underliggende sygdom kan også forværres.

Under hvilke betingelser ordineres dette lægemiddel?

Clonazepam anvendes i øjeblikket alene eller i kombination med andre lægemidler til behandling af anfaldsforstyrrelser. Dette omfatter epilepsi, ikke-konvulsiv status epilepticus og mindre motoriske anfald i barndommen, såsom dem, der skyldes Lennox-Gastaut-syndromet og spasmer hos spædbørn. Det er også FDA-godkendt til panikforstyrrelser.

Som beskrevet i en udgivelse i National Center for Biotechnology Information har det imidlertid også andre uformelle anvendelser , såsom til behandling af mani, rastløse ben syndrom, søvnløshed, REM-søvnadfærdssyndrom og tardiv dyskinesi.

Clonazepam: Virkningsmekanisme

Clonazepam er et langtidsvirkende benzodiazepin. Det binder sig til hjernens receptorer kaldet BZ (benzodiazepin)-receptorer og aktiverer dem. Med andre ord er det en BZ-receptoragonist.

BZ-receptorer øger GABA-aktiviteten, som er nedsat under epileptiske anfald. Stigningen i denne hjernehæmning bremser spredningen af epileptiske anfald, selv om det ikke virker på det epileptogene fokus.

Den vigtigste administreringsvej for dette lægemiddel er oral. Når det er indtaget, begynder dets virkning 20 til 60 minutter senere. Virkningerne har en tendens til at variere mellem voksne og børn og kan vare op til 12 timer.

I blodet krydser stoffet blod-hjernebarrieren og når frem til nervesystemet. Desuden metaboliseres det i leveren og elimineres stort set i urinen. Derfor bør dosis justeres, når det administreres til patienter med leversvigt.

Det skal dog bemærkes, at dette lægemiddel kan krydse placentabarrieren. Derfor bør dets anvendelse under graviditet overvejes meget nøje af læger. Mulige skadelige virkninger for fosteret omfatter hypotermi og svækket vejrtrækning.

Det er også kontraindiceret under amning.