Er det sandt, at børn afspejler deres forældre?

· 21. september 2018
Det er vigtigt, at vi er konsekvente i vores handlinger som forældre, og i forhold til vores forventinger til vores børn. De er vores spejlbillede, og vi er spejlet. Vi bør gøre vores bedste for, at være de bedste spejle, de kan kigge ind i.

Måske har du bekymret dig over den velkendte vending ‘børn afspejler deres forældre’.

Børn er jo som svampe: de suger alt, hvad de hører og ser, til sig. Derfor er det vigtigt, at alt hvad de udsættes for i hjemmet bidrager positivt til deres opvækst og adfærd.

Det er en stor udfordring, at være forælder, siden du ikke bare skal styre din egen tid, men også skal være konsekvent i dine ord og handlinger. Dine børn observerer og efterligner dine handlinger hele tiden, selv hvis du ikke lægger mærke til det.

Ja, børn vil gerne være ligesom deres forældre. Derfor er det vigtigt, at sætte et godt eksempel for dem, så du kan lære dem gode principper og værdier. Det kan virke bekymrende for mange, at børn afspejler deres forældre.

Underbevidst efterligner børn dine handlinger, håndbevægelser, talemåder, og endda hvordan du interagerer med andre mennesker. Dette kommer af det simple faktum, at I er følelsesmæssigt tilknyttede til hinanden.

Se også: Skab ikke dine børn, men lad dem skabe sig selv

Så hvis børn afspejler deres forældre – hvordan kan vi bedst håndtere dette?

1. Skab en stemning, der fremmer tillid og åben kommunikation i hjemmet

God kommunikation mellem en familie

Kommunikation er noget af det vigtigste i familien. Det skaber en stemning af tillid, der støtter værdier og tryghed i hjemmet, og skaber stærke, ubrydelige forbindelser mellem familiemedlemmer.

2. Lev en sund livsstil

Du ved allerede, at børn afspejler deres forældre. Så hvis du vil have, at dine børn skal have en sund livsstil, skal dette starte med dine egne vaner. Hvis du vil have, at dine børn dyrker motion og spiser grøntsager, må du sætte et godt eksempel ved at vise dem, at det er en god ting.

Du kender måske vendingen ‘et eksempel siger mere end tusind ord’. Anvend dette i din dagligdag. Undgå at nage og prædike omkring, hvorfor de skal gøre det eller det andet – gør det sammen med dem.

3. Undgå at råbe

Mor, der råber af sit barn

Vi ved godt, hvor svært det er, at opfylde din rolle som forælder. Det er en sand udfordring, at forblive tålmodig hele tiden. Men når du er stresset eller fortvivlet, lad være med at råbe af dine børn eller andre familiemedlemmer.

Hvis du gør dette, vil dine børn tro, at det er en acceptabel adfærd. Så når de begynder at skabe sig på den samme måde, kan du ikke sige noget til det, når de siger, ‘men du gør det jo også’.

Læs også: Lær, hvordan du identificerer en børnemishandler

4. Opfordre til tillid

Hvis du ikke vil have, at dine børn lyver, så lad selv være med at lyve. Lad være med at lave undskyldninger; hold dine løfter.

Dette vil ikke blot opfordre dem til tillid. De vil også lære, at tage ansvar for deres ord.

5. Undgå vold

Desværre er de dårlige vaner ofte dem, børn lærer hurtigst. Undgå at brug vold for at disciplinere dem.

Hvis de gør noget de ikke burde, så forklar dem, at det, de gjorde, var forkert. Hvis du lader være med at slå dine børn, er det mindre sandsynligt, at de vokser op og bliver aggressive mennesker. Udover det vil du lære dem, hvordan man kan løse konflikter uden at bruge vold.

Hvis du opfordrer til, at bruge kommunikation til at løse problemer, så opdrager du dem til at blive en tolerant person, der har evnen til at se ting fra forskellige perspektiver.

6. Respekter og få respekt igen

Det er vigtigt, at du behandler folk omkring dig godt. Lad være med at dømme dem. Gør du dette, lærer du dit barn at se værdien i andre mennesker, og hvordan gode forhold skabes gennem respekt.

Når dine børn modsiger dig, stå fast i din rolle, og mind dem om, at det ikke er en ordentlig måde at tale til dig eller behandle dig på. Opdrag dem på den best mulige måde. Forholdet, som du bygger med dem over tid, bør være baseret på tillid og respekt. Det er vigtigt, at I bygger det sammen – som et hold.

Lær også: 8 ting en far skal gøre for at opdrage en stærk kvinde

7. Kæmp for det, du vil have

Lærerinde i time

Det, at være mor, betyder ikke, at du skal opgive dine håb og ambitioner. Vi ved godt, vejen kan være svær, men det er ikke umuligt.

Vær stærk hver dag for at nå de mål, du vil. Det vil ikke blot være fyldestgørende for dig som kvinde, men du vil også sætte et eksempel på styrke og dedikation for hele din familie.

8. Vær glad

Det er sikkert, at intet gør dig gladere end at have dine børn ved din side. Vær opmærksom på, at du viser dem, hvor glad de gør dig, ved at kramme og forkæle dem, og fortælle dem hvor meget du elsker dem. Nyd jeres øjeblikke sammen og fortæl dem, hvor heldig du føler dig, fordi du har dem.

Når du giver kærlighed, får du kærlighed tilbage. Dine børn vil give dig kram og forkælelse i samme stil, som det, du giver dem med hele dit hjerte. Du vil ikke blot være glad, men I vil alle være glade sammen, hvilket er endnu bedre.

9. Vær ikke bange for at fejle

Græd ikke, for børn afspejler deres forældre

Du vil klart begå fejl engang imellem. Men dette betyder ikke, at du har svigtet, så længe du retter dine fejl. Dine børn vil se, hvor modigt det er, at du kan anerkende dine fejl, lære af dem, og komme dig over det – og dette vil de også efterligne.

Konklusion

Ja, børn afspejler deres forældre… så vær deres spejl, så de kan kigge på sig selv og føle sig stolte af, hvad de ser.