Farerne ved dåsemad

Vi spiser alle dåsemad ind imellem. Det er nemt og praktisk og kan også ofte være ret lækkert. Men der er en risiko ved at spise dåsemad, for hvilke stoffer gemmer der sig egentlig i dåserne?

En stor del af den mad, man kan finde i supermarkedet, er mad på dåse. Det virker nærmest som om, det er helt normalt og sundt. Desværre viser flere studier, at det materiale, dåserne er lavet af, danner en giftig komponent, som er skadelig for helbredet. Lær mere om farerne ved at spise dåsemad i denne artikel.

Dåser har en særlig belægning lavet med bisphenol A-harpiks. Det er ikke så vigtigt at huske navnet på dette stof, men det er vigtigt at vide, at det akkumuleres i kroppen og dens effekter er bestemt ikke gode. En undersøgelse lavet af Harvard University fandt at folk, som spiste supper fra dåse fem dage i streg, havde en stor mængde bisphenol A (BPA) i deres urin. Derefter målte de niveauet af dette stof i fem dage mere, uden at forsøgspersonerne indtog suppe fra dåse. Efter de fem dage, fandt man ikke noget BPA i urinen.

Er bisphenol A (BPA) farligt?

BPA studeres af mange forskere. En publikation fra Medical Association Journal indikerer, at dette stof bruges til at fremstille plastik, harpiks og dåser. En rapport udført i USA viste høje niveauer af BPA i babyer, børn og fostre.

Canada var det første land i verden til at erklære BPA for at være et giftigt stof. EU fulgte efter og forbød brugen af dette stof i fremstillingen af sutteflasker. Men BPA harpiks bruges stadig i andre produkter, som i dette tilfælde til at dække metaldåser som indeholder mad- og drikkevarer.

Der er stadig ikke nok beviser til at kunne vide, hvordan akkumuleringen af bisphenol A i kroppen påvirker vores helbred. Dyreforsøg har dog vist alarmerende resultater. For eksempel ved vi, at BPA er et hormonforstyrrende stof, som altså kan ændre funktionen af de hormonelle system. Det er også blevet knyttet til diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fedme.

Problemet ligger altså ikke så meget i dåsernes indhold (selv om man også bør være opmærksom på dette). Men i fødevarernes kontakt med BPA. På grund af visse forsøg, som har vist de dårlige egenskaber ved BPA. Arbejder forskerne alt hvad de kan, for at BPA fjernes fra dåsemad eller så mad på dåser som indeholder BPA, bliver forbudt.

Risici ved dåsemad

BPA findes, ud over i dåser, også i plastik og vacuum-pakket mad. Den eneste form for emballage eller beholder, som kan se sig fri af dette stof, er glas og papir (har du tænkt over, hvordan madens smag kan ændre sig, alt efter, hvad den er pakket i?).

Syntetiske kemiske produkter, som bruges til at emballere, opbevare og behandle fødevarer, er tavse fjender. Ingen er helt klar over, hvad de egentlig indtager, og hvordan det kan påvirke ens eget og ens families helbred. Størstedelen af disse stoffer gør ingenting, hvilket er grunden til, at de kan bruges i forbindelse med fødevarer uden problemer.

Folk, som spiser meget dåsemad, har større risiko for at blive udsat for disse stoffer, som altså kan forårsage fedme, hormonelle forandringer, hjerteproblemer og sukkersyge.

Sandheden er, at man ikke ved særlig meget om disse stoffer og om, hvordan de påvirker kroppen og dens funktioner. Det er dog blevet bekræftet, at dåser indeholder”populære” giftige stoffer. Såsom formaldehyd, som er normalt kendt blandt forskere som et kræftfremkaldende stof. Dette stof findes også i plastikflasker, dog i mindre mængder.

Faren ved tun på dåse

Der er ingen tvivl om, at tun på dåse er en af de mest populære fødevarer, fordi man ikke behøver at tilberede det, og kan føje det til stort set hvilken som helst ret. De gode egenskaber ved denne fisk (som indeholder omega-3 fedtsyrer og fosfor), bliver stillet skakmat af indholdet af kviksølv indeholdet i dåserne.

Kviksølv er et metal med giftige virkninger, som skader nervesystemet. Ud over at være til stede i dåser, findes det også i vandet i nogle af de områder, hvor man fisker efter visse arter af fisk, herunder tun. Kviksølv kan blandt andet øge risikoen for at få hjerteanfald, neurosensoriske ændringer. Og kan interferere med den neurologiske udvikling hos fostre.

Risikoen ved aluminiumbeklædte dåser

Størstedelen af dåser, der anvendes til at lagre fødevarer og sælges i supermarkeder, har en plastemballage, også kendt som epoxidharpiks, som påføres på ydersiden. Denne procedure er skabt for at forhindre fødevarer i at reagere med dåsen og forhindre dens syrer i at udhule materialet. Idéen er, at få dåser til at vare i lang tid, hvilket er grunden til, at de har en cirkulær form, og får denne beklædning på.

Dåseforgiftning som et “gammelt” problem

Alle bør man kende historien om John Franklins skæbnesvangre ekspedition til Arktis. Hvor en stor del af skibets besætning døde af at spise dåsemad. Dette fandt man ud af mange år senere på baggrund af forskellige undersøgelser. Årsagen var blyforgiftning, da man brugte netop bly til at forsegle dåser for at bevare dem. Selvom denne historie kan være en myte og procedurerne for opbevaring af fødevarer har ændret sig, er det godt at vide, at problemet med dåsemad ikke er nyt.