Forebyggelse af hudinfektioner i fitnesscentret
Fitnesscentre er gode steder at dyrke motion og holde sig i form. Vi skal dog være forsigtige, for der er også potentielle risici for at få hudinfektioner i fitnesscentret.
Maskinerne og træningsbænkene kommer i kontakt med folks hud og efterlader spor af sved og andre elementer, som kan indeholde svampe og bakterier.
Fodsvamp, kløe, børnesår er blandt de mest almindelige hudinfektioner, der overføres i fitnesscentre. Her vil vi se på nogle foranstaltninger, der kan træffes for at forebygge dem, uden at man behøver at stoppe med at holde sig i form!
Hvorfor opstår hudinfektioner i fitnesscentret?
Et fitnesscenter er et lukket rum, hvor mange mennesker opholder sig i længere perioder. Forskellige typer infektioner kan overføres på sådanne steder. F.eks. forkølelse, når nogen nyser eller hoster uden at holde sig for munden.
Hudinfektioner i fitnesscentre er dog lige så almindelige, hvis ikke mere almindelige, end luftvejsinfektioner. Det skyldes, at bakterier, svampe og andre patogener sammen med sved bliver efterladt på udstyr, håndklæder eller i fugtige områder som saunaer, brusere og endda spabade.
Ifølge en undersøgelse fra 2014 er der fundet forskellige typer bakterier på træningsmaskiner, trappegelændere og toiletgreb i fitnesscentre.
Desuden er der flere faktorer, der bidrager til forekomsten af hudinfektioner i fitnesscentre:
- Kontaktsport (f.eks. boksning eller brydning).
- Tilstedeværelsen af åbne sår.
- Brug af de samme håndklæder.
- Deling af redskaber og udstyr.
- At gå barfodet på badeværelser eller omkring svømmebassiner.
Du vil måske også være interesseret i: Test af svampeinfektion; Find ud af alt om det
De mest almindelige hudinfektioner i fitnesscentret
Der findes flere typer hudinfektioner, som kan være forårsaget af svampe, bakterier, vira eller parasitter. Her er de, der lettest overføres i fitnesscentre.
Stafylokokinfektion
Blandt de patogener, der findes i fitnesscentre, er bakterier af den gruppe, der kaldes “stafylokokker”. Vi inkluderer dem, der er resistente over for methicillin (MRSA), som kan leve på maskiner, træningsbænke og måtter i op til flere dage.
Det anslås, at et stort antal mennesker bærer på en række af disse bakterier. Ifølge undersøgelser er MRSA blevet identificeret som et nyt problem blandt sportsfolk.
Det er en almindelig kilde til hudinfektioner, der kommer ind i kroppen gennem sår eller snitsår, og derfor har personer, der dyrker kontaktsport, en øget risiko for at blive ramt.
Denne infektion ligner i første omgang et stik. Derefter bliver den til en blære, der bliver rød og betændt og forårsager smerte. Den kan også fyldes med pus.
Den anbefalede behandling er antibiotika. Det er vigtigt at bemærke, at hvis du oplever ovenstående symptomer, især når der er feber, bør du gå til lægen for at undgå sepsis.
Fodsvamp
Denne hudsygdom er en af de mest almindelige hos personer, der dyrker sport. Den skyldes en svamp, der kan smitte ved at gå barfodet på våde gulve (i områder som badeværelser eller svømmehaller) eller ved at bære våde sokker eller sko.
Den er karakteriseret ved en rødme af huden mellem tæerne og afskalning. Nogle gange kan det sprede sig til andre områder af kroppen.
Behandlingen sker med svampemidler. Selv om nogle hjemmemidler også er almindeligt anvendt til behandling af fodsvamp.
Fodsvamp er almindelig blandt fitnessbrugere og dem, der regelmæssigt bruger fælles svømmebassiner.
Lyskesvamp
Lyskesvamp er forårsaget af svampe, der vokser i fugtige miljøer. Dette omfatter svedigt tøj og våde håndklæder. Symptomerne minder om allergi og omfatter rødme, kløe, skældannelse og blærer i lysken.
Det er mere almindeligt hos mænd. Det kan også forekomme i andre områder, f.eks. i armhulerne. Og for kvinders vedkommende under brysterne. Behandlingen er også med svampemidler.
Follikulitis
Follikulitis er forårsaget af en bakterie kaldet Pseudomonas aeruginosa. Den kan findes i spabade og svømmebassiner, når klorindholdet er lavt.
Ifølge forskning er det en almindelig hudinfektion hos folk, der går i svømmehaller og saunaer.
I begyndelsen viser den sig som røde pletter. Der kan opstå kløe, og der kan dannes blærer i hårsækkene (papulopustuløse hudlæsioner). Den forsvinder ofte uden behandling, men hvis symptomerne fortsætter, anvendes der topisk antibiotika.
Børnesår (impetigo)
Dette er en anden infektion forårsaget af stafylokokker eller streptokokker, som kan trænge ind gennem et sår eller et insektbid. I visse tilfælde formerer den sig også på sund hud. Den anses for at være mest udbredt hos børn.
Denne bakterie trives i fugtige miljøer. Og den kan overføres ved at komme i kontakt med huden på en person, der har infektionen, eller ved at bruge forurenede håndklæder og sportsudstyr.
Infektionen viser sig først som røde, akneagtige bumser. De fyldes med pus og går derefter i stykker og danner en brun skorpe. Behandlingen foregår med topisk eller oral antibiotika.
Fodvorter
Dette skyldes det humane papillomavirus (HPV), som inficerer huden. Den er forbundet med at gå barfodet i fælles områder i fitnesscentre, f.eks. i brusere eller omklædningsrum.
Fodvorter fremstår som hårdføre pletter, der er ru at røre ved. De kan blive mørkere, når der er blod fra bristede kar. De er også smertefulde at gå på. Behandlingen omfatter lokal brug af salicylsyre.
Hvis vorterne er vedvarende eller meget smertefulde, anvendes andre procedurer, såsom laserfjernelse, nitrogenfrysning og derefter fjernelse.
Sørg for at læse: 5 tegn på, at du klarer dig godt, hvis du er nybegynder i fitnesscentret
De bedste tips til at forebygge hudinfektioner i fitnesscentret
Før, under og efter træning er der forskellige foranstaltninger, vi bør træffe for at forebygge hudinfektioner i fitnesscenteret. Vi vil nu fortælle dig, hvilke det er.
1. Vask dine hænder for at forebygge hudinfektioner i fitnesscentret
Vi skal tage hensyn til, at udstyret, vægtene og håndvægtene er blevet rørt af mange mennesker. Og selv om nogle mennesker bærer handsker, er det ofte den fingerløse version.
Den vigtigste foranstaltning er at vaske hænder før og efter træning for at undgå smitte og for at undgå at overføre sygdomme.
Hvis der ikke er sæbe og vand til rådighed, er der mulighed for at anvende håndsprit eller vådservietter. Med sidstnævnte kan du også rengøre den del af udstyret, der kommer i kontakt med din hud.
2. Tag et brusebad
Når du er færdig med at træne, og især efter at have svømmet i et bassin, bør du tage et brusebad og skifte dit svedige tøj. Man skal bruge sine egne håndklæder. Og glem ikke at tørre dine fødder godt.
3. Vask dit tøj
Vi skal skifte det tøj, som vi har brugt til træning. Du må aldrig tage det samme tøj på igen uden at have vasket det, og du skal naturligvis bruge varmt vand.
Når du svømmer, skal badetøjet opbevares i en separat pose og vaskes separat, så det ikke blandes med andet tøj eller håndklæder.
4. Brug dine egne redskaber
Måtter og handsker bør betragtes som personlige genstande. Man bør ikke låne dem ud eller bruge andres.
Man kan også bruge en lille måtte til at lægge på træningsbænkene, så man undgår direkte kontakt med huden.
5. Gå ikke barfodet
Hverken i omklædningsrummene eller i bruserne må du gå barfodet. Det anbefales at have klipklappere eller sandaler og kun bruge dem til disse formål. De bør lægges i en separat plastikpose, når du tager dem med hjem.
6. Dæk sår til for at undgå hudinfektioner i fitnesscentret
Hvis du har sår af nyere dato, er det tilrådeligt at dække dem med bandage eller en forbinding, når du træner. Dette gælder især, hvis vi dyrker kontaktsport, eller hvis den pågældende del af huden kan komme i kontakt med træningsudstyr.
7. Hav personlige genstande
Du bør ikke dele personlige genstande, f.eks. håndklæder, barbermaskiner, kamme, hårbørster eller andet, der berører vores hud.
I din sportstaske bør der være de personlige genstande, som du ikke vil dele med andre.
Renlighed for at forebygge hudinfektioner i fitnesscentret
Det er ikke vores opgave at gøre rent på det sted, hvor vi træner, men det er vigtigt, at vi tjekker, hvor rent det er, for at undgå at få hudinfektioner i fitnesscenteret. I den forstand bør du, inden du tilmelder dig, bede om at få en rundvisning.
Det er vigtigt at være opmærksom på detaljer som f.eks:
- Renligheden på badeværelserne.
- Om udstyret er rustent eller om der er revner i de polstrede områder.
- Om der findes desinficerende klude eller sprays til rengøring af udstyr.
- Om personale samler vægte og udstyr op uden at bære handsker, eller om de bruger bænkene uden at lægge en måtte eller et underlag på.
Vi kan også spørge de ansatte om rengøringsrutiner (hvor ofte de udføres, og hvilke rengøringsmidler der bruges). Vi har ret til at vide det, fordi vi er betalende kunder, og det er vores helbred, der er på spil.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baptista Pereira L. Impetigo. Review. An. bras. dermatol. 2014; 89(2): https://doi.org/10.1590/abd1806-4841.20142283.
- Enright M, Robinson D, Randle G. The evolutionary history of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA). PNAS. 2002; 99(11): 7687-7692. https://doi.org/10.1073/pnas.122108599.
- González-González A, Barrientos-García J, Sierra-Silva G. Frecuencia de tiña inguinal y su asociación con tiña de los pies, ungueal de pies o ambas. Dermatol Rev Mex. 2019; 63(4): 361-366.
- Lévano Vásquez J, García Sánchez-Montejo F, Campos Segovia A, Martínez-Villasante Alemán A, Arias Novas B. Foliculitis por Pseudomonas. Rev Pediatr Aten Primaria. 2016; 18(72): 355-357.
- Rihn J, Michaels M, Harner C. Community-Acquired Methicillin-Resistant Staphylococcus aureus: An Emerging Problem in the Athletic Population. The American Journal of sport medicine. 2005; 33(12): 1924-1929. https://doi.org/10.1177/0363546505283273.
- Stefani S, Chung D, Lindsay J. Meticillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA): global epidemiology and harmonisation of typing methods. International Journal of Antimicrobial Agents. 2012; 39(4): 273-282.