Hvad er åreknuder, og hvordan slipper du af med dem?

Kvinder får dem oftere end mænd, og i større grad efter 40-årsalderen. Men åreknuder kan ramme hvem som helst, når som helst.
Hvad er åreknuder, og hvordan slipper du af med dem?
Carlos Fabián Avila

Bedømt og godkendt af læge Carlos Fabián Avila.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Hvad er åreknuder? Og hvordan slipper du af med dem? De to spørgsmål sætter vi os for at svare på i dag.

Hvad er åreknuder?
Kvinde masserer sine ben.

Hvad er åreknuder? Åreknuder er udvidede blodkar med en uregelmæssig form og farve. De kan være grønlige, blå eller lilla.

Nogle er også omgivet af små røde kapillærer, almindeligvis kendt som karsprængninger.

Både åreknuder og karsprængninger kan forekomme på alle dele af din krop. Dog er de mest almindelige i ben- og bækkenområdet.

Her er nogle af de mest normale symptomer, du kan opleve, hvis du har åreknuder:

  • Synlige blå, lilla eller grønne årer
  • En tung fornemmelse i benene
  • Eksem eller kløe
  • Træthed
  • Sår

Hvorfor får man åreknuder?

Åreknuder opstår, nårblodet ophobes i venerne. Venerne har en form for ventil, der skal sørge for, at blodet kun flyder i en retning. Disse ventiler bliver nogle gange ødelagt, så blodet ophober sig en smule og forårsager åreknuder.

Åreknuder er ikke farlige, men ser ikke så pænt ud.

Åreknuder er meget normalt. 20-60% af alle personer får dem. Ingen ved, hvorfor man får åreknuder. Der er tilsyneladende ingen grund, selvom man kan være genetisk disponeret for at få det. Kvinder har desuden større risiko for at udvikle åreknuder under graviditeten.

Er åreknuder et problem? Skal du gå til lægen med det?
Laege undersoeger ben.

Åreknuder er i langt de fleste tilfælde ikke farligt. Kun i nogle tilfælde bliver man nødt til at behandle det.

Lægen kan eventuelt lave en ultralydsundersøgelse for at se på, hvordan blodet bevæger sig. Ultralyd hjælper dem med at se både overfladiske og dybe blodårer.

Heldigvis er åreknuder for det meste ufarlige og kræver ikke behandling.

Du bør være bekymret, hvis:

  • Du har smerter
  • Du får sår
  • Dine fødder og ankler svulmer op

Du bør gå til lægen med det samme, hvis du oplever en eller flere af ovenstående symptomer.

Sårene opstår, fordi blodet ikke strømmer frit gennem dine blodårer. Området bliver dermed ikke iltet, og det kan nedbryde huden og danne sår.

Desuden kan phlebitis (inflammation i årerne ) og trombose (blodpropper i årerne) udvikle sig.

Sådan kan lægen behandle åreknuder

En af de mest almindelige behandlinger er ikke-kirurgisk og kaldes scleroterapi.

Det består i en indsprøjtning med saltopløsning, som får årerne til at falde sammen. Det får væskeophobningen til at forsvinde, så genne mstrømningen igen bliver normalt.

Den nærmeste sunde åre overtager arbejdet med at transportere blod til hjertet, og problemet er løst.

Scleroterapi virker kun over flere omgange: I gennemsnit tre indsprøjtninger per åre.

Hvordan er processen?

Op til 40 årer kan behandles i en session. Bagefter kræves der 4-6 uger hvile for at heles. Det anbefales at bære støttesokker i denne tidsperiode.

Andre årer kan behandles i hvileperioden, men ikke de samme årer.

Hvordan føles det?

Selvfølgelig er det i første omgang ubehageligt, på grund af selve indsprøjtningen. Nogle mennesker har bivirkninger såsom:

  • Mild betændelse
  • Blå mærker
  • Kløe
  • Rødme
  • Smerte

Anbefalet læsning efter “Hvad er åreknuder, og hvordan slipper du af med dem?”:

5 husråd til psoriasis i hovedbunden

Moderat motion anbefales, så det heler hurtigere.

Med behandlingen forsvinder åreknuderne i løbet 6 måneder og kommer sjældent igen.

Scleroterapi ikke forhindrer nye åreknuder. Det fjerner bare dem, der allerede er der.

Findes der andre behandlingsmuligheder?

Behandling af aareknuder - hvad er aareknuder

Åreknuder kan også behandles på andre måder. Her er nogle af dem:

  • Behandling med pulserende lys. Det tager 1 til 6 sessioner.
  • Laserbehandling kan bruges til de små blodkar i ansigt og ben.
  • Ligering: Dette er en kirurgisk procedure, hvor venerne fjernes eller bindes.
  • Radiofrekvensablation: Radiofrekvensenergi bruges via et kateter til at lukke venen.

Læs også denne artikel efter “Hvad er åreknuder, og hvordan slipper du af med dem?”:

5 diuretiske teer til hvis du lider af åreknuder

Sådan forebygger du åreknuder

Ingen ved helt, hvorfor åreknuder opstår. Der er ikke nogen åbenlys grund, og derfor heller ikke noget, som med sikkerhed virker, hvis du vil forebygge åreknuder. Det er sandsynligvis mest genetisk betinget.

Men du kan alligevel prøve de her råd, som nogle synes hjælper:

  • Undgå for meget sollys.
  • Løft dine ben i et par minutter før sengetid.
  • Stræk ud, hvis du står meget op.
  • Brug støttesokker.
  • Spis en afbalanceret kost.
  • Undgå alkohol og rygning.
  • Vær fysisk aktiv mindst 3 gange om ugen i en halv time hver gang.
  • Undgå meget stramt tøj.
  • Sid ikke med dine ben over kors.

Vi håber I kunne lide artiklen. Her er en lille konklusion til de to spørgsmål, vi stillede i starten:
Hvad er åreknuder?
Åreknuder er udvidede vener, hvor blodet ophobes en smule.
Hvordan slipper man af med det? Enten hos lægen eller slet ikke. Åreknuder er heldigvis ikke farlige.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Briones, A., Nauffal, D., and Villa, P. (2001). Características clínicas y prevalencia de los estados de hipercoagulabilidad en pacientes con enfermedad tromboembólica venosa. Medicina Clínica 116, 201–205.
  • San Norberto García, E.M., Brizuela Sanz, J.A., Díaz, B.M., and Puerta, C.V. (2013). Patología venosa y linfática. Medicine – Programa de Formación Médica Continuada Acreditado 11, 2691–2699.
  • García-Madrid, C., Pastor Manrique, J. Ó., Gómez Blasco, F., & Sala Planell, E. (2011, August). Nuevos avances el el tratamiento de las varices: Radiofrecuencia endovenosa VNUS Closure ®. Cirugia Espanola. https://doi.org/10.1016/j.ciresp.2011.04.010

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.