Hvad er bivirkningerne ved hyaluronsyre?
Hyaluronsyre er et biokompatibelt produkt, der bruges til mange ting inden for kosmetologien. Du kan opleve bivirkningerne ved hyaluronsyre, men en uddannet specialist kan nemt forhindre dem.
På det seneste har der alle steder været en del tale om hyaluronsyres bivirkninger. Det skyldes, at det er et af yndlingsprodukterne til regenerering af huden. Dette stof giver fylde til de områder, hvor vævet er blevet for tyndt. Dets anvendelse inden for skønhedsområdet og personlig pleje vokser hele tiden.
Personen, som bruger produktet, skal følge visse retningslinjer for at undgå utilsigtede reaktioner og for at opnå de bedste resultater. Læs med og lær om nogle anbefalinger for, hvad du bør undgå.
Bivirkningerne ved hyaluronsyre
Efter anvendelse af produktet, skal du følge en række råd for at undgå bivirkninger. Uheldige reaktioner er ikke altid en direkte konsekvens af produktet, men kan også skyldes, at brugeren ikke følger den professionelle vejledning.
Rødmen ved området
Erythema, som er en bivirkning ved hyaluronsyre, skyldes den samme skade som ved lokalindsprøjtninger. Det afhænger dog også af egenskaberne ved det produkt, der er brugt. Dette symptom viser sig som forbigående rødmen med let inflammation.
Det varer som regel fra et par timer og op til to dage. Men du kan fremskynde helingsprocessen og bruge særlige cremer efter behandlingen, der understøtter helingen.
Bivirkningerne ved hyaluronsyre kan være både øjeblikkelige og af lidt længere varighed.
Blå mærker på grund af hyaluronsyre
De er som regel forventelige, sammen med lidt irritation, og bør ikke vare længere end et par dage. Lav en stram forbinding og brug isposer før, efter eller under behandlingen for at mindske disse utilsigtede virkninger.
Stop med at bruge unødvendige antikoagulante præparater eller produkter, du måske indtager. Ifølge et studie trykt i The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology er forekomsten af blå mærker efter brug af fyldninger i huden på mellem 19 og 24%.
Asymmetri er en af bivirkningerne ved hyaluronsyre
Mængden af præparatet kan føre til asymmetri. Der opstår en midlertidig forskel i ansigtets fylde på hver side af næsen – det ene område er større end det andet.
Allergiske reaktioner og overfølsomhed
Sådanne reaktioner er sjældne, da hyaluronsyre er et biokompatibelt produkt – kroppen optager det, uden at betragte det som et fremmedlegeme. Det skyldes, at dets bestanddele ligner kroppens egne stoffer. En eventuel allergi vil vise sig som en lokal irritation.
Nekrose i huden
Nekrose i huden som et resultat af sammenpresning eller blokering af et blodkar er en sjælden komplikation. Det område, hvor risikoen er størst for, at dette sker, er mellem øjenbrynene. Dette område er nemlig forsynet via en arterie, der ikke kan modtage blod fra et anden sted.
Plastic and Reconstructive Surgery anbefaler en udtømning med en nål i en konstant bevægelse frem og tilbage inden udfyldningen. Det kan muligvis forebygge denne form for komplikation.
Bivirkningerne ved hyaluronsyre på kort sigt
Nogle af bivirkningerne ved produktet, som dem nævnt ovenstående, kommer på kort sigt, men ikke med det samme. Det vil sige, de viser sig et par dage efter behandlingen.
Mærkbare eller synlige knuder
Knuder er almindelige komplikationer, der stammer fra fyldninger i huden. De kan klassificeres som inflammatoriske eller ikke-inflammatoriske. Sent opståede knuder, der varer fra 4 uger op til et år eller mere, er ofte inflammatoriske reaktioner fra immunforsvaret på hyaluronsyre.
Ifølge American Journal of Clinical Dermatology er inflammatoriske mere almindelige ved permanente fyldninger. Der er dog også forlydender om, at de har udviklet sig efter brug af midlertidige fyldninger.
Hyaluronsyre aktiverer herpes simplex virussen
Den ansvarlige behandler bør lave en forebyggende anti-herpes behandling, når der skal gøres indgreb i læbeområdet hos personer med herpes. Det skyldes, at en af bivirkningerne ved hyaluronsyre er, at den aktiverer denne infektion, der som regel gemmer sig i ansigtets nerver.
Bivirkningerne ved hyaluronsyre på længere sigt
Der kan opstå komplikationer på længere sigt, måneder eller år efter man har anvendt produktet. Men de bliver ofte fejldiagnosticeret på grund af den mellemliggende tid. Derfor er det vanskeligt at sætte dem i forbindelse med denne type behandling.
Granulom
En granulomatøs kropslig reaktion kan udvikle sig flere år efter sådan en indsprøjtning. Denne proces er enten asymptomatisk eller ledsaget af udslæt og hævelse.
Disse vedvarende fremmedlegeme-reaktioner kan behandles med intralæsionelle, kortikosteroide indsprøjtninger. Men American Society for Dermatologic Surgery har på grund af undersøgelser fremhævet hyaluronidase som en mulig behandling for denne uønskede virkning.
Injektionen med dette stof skal laves af en professionel, så du reducerer risikoen for bivirkninger.
Forflyttelse
Forflyttelse af syren er en af de mulige komplikationer, der har at gøre med indsprøjtning af fyldninger i blødt væv. Når du oplever og skal vurdere knuder, ansamlinger eller hævelser i ansigtet, så husk på, at præparatet kan flytte sig langt fra det sted, hvor det blev sprøjtet ind, og at det kan blive i vævet flere år efter
Vigtigt at gå til en professionel
Der er mange strategier, der kan nedbringe risikoen for at få komplikationer af dette produkt. En professionels erfaring og viden om bivirkninger er afgørende.
Uønskede reaktioner er sjældne, når man bruger den rigtige teknik til injektion. Men man skal være opmærksom på, at uforudsete og uønskede eftervirkninger kan opstå. Så sæt dig ind i tingene, og følg vejledningerne før og efter enhver behandling.
Vi håber, du kunne bruge denne artikel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- King M. The Management of Bruising following Nonsurgical Cosmetic Treatment. J Clin Aesthet Dermatol. 2017;10(2):E1-E4.
- Brody HJ. Use of hyaluronidase in the treatment of granulomatous hyaluronic acid reactions or unwanted hyaluronic acid misplacement [published correction appears in Dermatol Surg. 2008 Jan;34(1):135]. Dermatol Surg. 2005;31(8 Pt 1):893-897. doi:10.1097/00042728-200508000-00001
- Lemperle G, Rullan PP, Gauthier-Hazan N. Avoiding and treating dermal filler complications. Plast Reconstr Surg. 2006;118(3 Suppl):92S-107S. doi:10.1097/01.prs.0000234672.69287.77
- Cohen JL. Understanding, avoiding, and managing dermal filler complications. Dermatol Surg. 2008;34 Suppl 1:S92-S99. doi:10.1111/j.1524-4725.2008.34249.x
- Jordan DR, Stoica B. Filler Migration: A Number of Mechanisms to Consider. Ophthalmic Plast Reconstr Surg. 2015;31(4):257-262. doi:10.1097/IOP.0000000000000368
- Ledon JA, Savas JA, Yang S, Franca K, Camacho I, Nouri K. Inflammatory nodules following soft tissue filler use: a review of causative agents, pathology and treatment options. Am J Clin Dermatol. 2013;14(5):401-411. doi:10.1007/s40257-013-0043-7