Hvad er Granuloma Annulare?
Granuloma annulare er en inflammatorisk lidelse, som opstår på huden. Dets navn kommer fra det faktum, at det forårsager ringformede knopper. De er hævede, røde knopper, som normalt forsvinder af sig selv.
Sandheden er, at granuloma annulare ikke er en særlig gængs lidelse. Det kan ramme hvem som helst, men det dukker normalt op hos unge personer omkring 10-års alderen. Læger er ikke sikre på årsagen, men ifølge data rammer det oftere kvinder end mænd.
Denne lidelse forårsager normalt ikke ubehag. Det er dog meget synligt, hvilket ofte gør det til et æstetisk problem. Derudover oplever nogle personer meget kløe fra knopperne.
De studerer det stadig, men det lader til at være relateret til nogle infektioner og endda svulster. I denne artikel vil vi forklare alt, hvad du har brug for at vide om granuloma annulare for at være i stand til at identificere det.
Hvad er granuloma annulare?
Som vi allerede nævnte, er det en kronisk og inflammatorisk hudlidelse. Det består af udviklingen af hævede, røde knopper i en form som en cirkel eller ring. Det dukker som regel op på hænder og fødder.
Selvom vi ved, at det rammer kvinder og yngre personer mere, ved vi dog i virkeligheden ikke, hvad der præcis forårsager det. Der er dog alligevel bestemte faktorer, som kan udløse det. Det kan for eksempel være en bivirkning af nogle lægemidler.
En anden mulig årsag er et bid eller stik fra nogle insekter, og det kan endda være en reaktion på nogle vacciner. Granuloma annulare er også forbundet med infektioner såsom hepatitis. Alligevel er det vigtigt at bemærke, at det ikke er en smitsom sygdom.
Selvom granuloma annulare normalt forsvinder efter to år uden behandling, er det vigtigt at holde godt øje med det. Videnskabsmænd prøver at se, hvor vidt det er relateret til andre systemtiske lidelser.
Det lader til at være forbundet med bestemte sygdomme i skjoldbruskkirtlen og diabetes. Bestemte kræftfremkaldende processer kan endda forårsage det. I disse tilfælde er der normalt flere udbrud over hele kroppen, og de reagerer ikke godt på behandlinger.
Måske du også vil være interesseret i at læse: 4 vitaminer til sund hud
Hvilke symptomer forårsager det?
Granuloma annulare forårsager ikke andre symptomer foruden knopperne. Disse læsioner kan være forskellige farver lige fra blålig til hudfarvede til røde. De er alle ringformede og strækker sig udad, hvor midten er lidt indsunket.
Knopperne er følsomme at røre ved, men de forårsager ikke smerte. De kan dog forårsage æstetiske problemer og forårsage kløe. Det gælder især, når der er mange knopper på hele kroppen.
Eksperter klassificerer desuden granuloma annulare i forskellige grupper:
- I den første gruppe har vi lokaliseret granuloma annulare, som er den mest gængse type. Det dukker normalt op på hænder og fødder, og læsionerne kan være op til 5 centimeter i diameter.
- Der er også generaliseret granuloma annulare, som er typen, der spreder sig over hele kroppen.
- Og til sidst klassificerer de subkutan granuloma. I dette tilfælde er knopperne små og hårde, og de er normalt røde.
Du vil måske synes om: Hvad er atopisk dermatitis?
Hvordan behandler man granuloma annulare?
Granuloma annulare forårsager læsioner, der er nemme at identificere, hvilket betyder, at det normalt er nemt at diagnosticere. I tilfælde, hvor der er tvivl, beder dermatologer alligevel nogle gange om en vævprøve for at bekræfte det. Som vi nævnte ovenstående, forsvinder knopperne normalt af sig selv efter et stykke tid.
Af den grund varer lidelsen normalt maks to år. Man behøver derfor ikke nødvendigvis at behandle det. Det er dog sandt, at det kan være æstetisk generende eller generende grundet kløen.
Der er bestemte behandlingsformer, man kan anvende, hvis man har disse problemer. I nogle tilfælde kan man bruge creme med kortikosteroider, som hjælper med at få læsionerne til at forsvinde hurtigere. Du vil måske endda være i stand til at indsprøjte kortikosteroider, hvis læsionerne ikke reagerer på cremerne.
I bestemte tilfælder anvender læger lysterapi til at behandle granuloma annulare. Når læsionerne spreder sig meget og er meget generaliserede, kan de som det sidste også ordinere oral medicin. Det vigtigste er dog at gå til lægen og lade dem beslutte den bedste behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Granuloma anular – Trastornos de la piel – Manual MSD versión para público general. (n.d.). Retrieved February 13, 2020, from https://www.msdmanuals.com/es-es/hogar/trastornos-de-la-piel/hipersensibilidad-y-trastornos-cutáneos-inflamatorios/granuloma-anular
- Fernandez-Anton-Martinez, M. D. C., Avilés Izquierdo, J. A., Baniandrés, O., & Suárez Fernández, R. (2012). Granuloma anular generalizado: Un reto terapéutico. Nuestra experiencia en 12 pacientes. Piel, 27(10), 543–548. https://doi.org/10.1016/j.piel.2012.07.016
- Navarro-Hernández, Cipactli Ariel, et al. “Granuloma annulare: A dermatological challenge.” Dermatología Revista Mexicana 62.3 (2018): 221-232.