Hvorfor er min mave oppustet hele tiden?

· 13. oktober 2015
En kop te efter maden er en god måde at slippe af med luft i maven. Du kan også prøve at tilføje krydderier til din mad for at få gang i fordøjelsen.

Åh, så oppustet. Du holder dig til maven og slår en lille bøvs. Det er ikke første gang, du alvorligt overvejer at købe et par bukser et nummer større. Oppustethed går som regel over af sig selv. Men hvis det bliver ved, er det et problem, du bliver nødt til at løse. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de mange grunde til, at du har luft i maven, og forklare hvad du kan gøre for undgå det. Så, hvorfor er din mave oppustet hele tiden?

Derfor er din mave oppustet: fordi du ikke tygger maden godt nok

Du har sikkert hamrende travlt. Alting i dag skal gøres i en vældig fart, så det er ikke nogen overraskelse at mange af os også sluger maden for at komme hurtigt videre i programmet. Mange af os tager madpakken på farten – ofte stående eller imens vi taler – så vi ikke tygger vores mad lige så godt, som vi burde. Det gør det sværere for vores krop at bearbejde maden, og det er skidt for fordøjelsen. Det kan gøre din mave oppustet. 

Fordøjelsen begynder i munden med dit spyt, der indeholder vigtige fordøjelsesenzymer. Jo mere vi tygger vores mad, desto bedre bliver den forarbejdet af kroppen.

Gasserne kan skyldes tarmparasitter

Tarmparasitter er desværre svært at opdage. Det er ikke fordi parasitter ikke har symptomer, men fordi symptomerne også kan skyldes andre ting. For eksempel kan parasitter forårsage nervøsitet, irritabilitet, spiseforstyrrelser, kløende fornemmelser i næseborene eller endetarmen samt oppustethed. Nogle bliver oppustet, fordi de har spist noget, deres mave ikke har godt af. Hvis du har parasitter, bliver du dog oppustet lige meget hvad du spiser.

Hvis du har mistanke om parasitter, skal du gå til lægen. Du kan også sulte parasitterne ved at fjerne sukker- og hvedeprodukter fra din kost, da det er det, de spiser.

Probiotika i yoghurt eller som tablet støtter produktionen af ​​sunde tarmbakterier.

Oppustet mave

Hvorfor så oppustet? Måske har du bare spist et for stort måltid

Det er aldrig godt at overspise. Hvis du spiser udover det punkt, hvor du er mæt, kan det ofte gøre dig oppustet. Spis altid kun, indtil du ikke er sulten mere. Det er en god lille tommerfingelregel at huske på.

Har du svært ved at styre trangen til mad, så drik en kop te i stedet.

Læs også:

Tips til en sund morgenmad

Noget mad giver flere gasser end andet

Noget mad giver særligt meget luft i maven. Nogle mennesker er også mere følsomme overfor dem end andre. Hvis du prutter meget, skyldes gasserne sandsynligvis mad såsom bønner og kål. Dem kan du prøve at spise mindre af.

Te med frisk mynte.

Madallergi kan gøre dig oppustet

Nogle gange skyldes luft i maven madallergi. De mest almindelige syndere er gluten eller laktose. Hvis du har mistanke om, at du er allergisk, bør du gå til din læge. Du kan også prøve at teste dig selv først.

Det gør du ved at fjerne de mistænkte madvarer fra din kost i en måned og se, om du får det bedre eller oplever mindre oppustethed.

Læs også:

Det kan du spise, hvis du har en fødevareallergi

Åh så oppustet. Og også lidt trist

Fordøjelsessystemet og tarmene har sandsynligvis indflydelse på dit humør, ifølge nyere forskning. Så måske kan det være, at man også kan få syge tarme af at have det dårligt mentalt? Selvom det ikke er blevet bevist, så er det stadig enormt spændende og muligvis værd at kigge nærmere på.

Er du oppustet på de dage, du har det psykisk dårligt? Snak en psykolog, dyrk yoga, mindfulness, tai chi eller noget andet, der kan hjælpe dig med at få det bedre.

mave oppustet

Undgå usund aftensmad

Aftensmaden bør være det letteste måltid på dagen, for om natten har kroppen ikke en masse energi tilbage til at fordøje maden. Hvis du for eksempel tit vågner op om morgenen med oppustet mave, er det tid til at ændre, hvad du spiser til aftensmad. Salater er for eksempel ganske sunde, men de er bedre at spise i løbet af dagen eller til frokost. Kogte grøntsager og saucer er bedre at spise om aftenen.

Nu kender du til nogle af grundene, så hvorfor er din mave oppustet hele tiden og hvad vil du gøre ved det?