Hvorfor er det vigtigt at behandle urinvejsinfektioner tidligt?

Urinvejsinfektioner er meget gængse i vores samfund, og man bør behandle dem tidligt for at undgå komplikationer. Nogle af disse komplikationer kan føre til døden.
Hvorfor er det vigtigt at behandle urinvejsinfektioner tidligt?

Sidste ændring: 27 december, 2020

Denne lidelse er den anden mest gængse årsag til infektioner, der fås udenfor sygehuset. Det opstår som regel 30-35 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Få er dog klar over komplikationerne, hvis man ikke formår at behandle urinvejsinfektioner i tide.

Før vi begynder, bør du vide, at der er forskellige typer af urinvejsinfektioner afhængig af den påvirkede del af kroppen, ikke blot den kendte blærebetændelse. Ligeledes vil læger behandle dem baseret på deres årsag.

I denne artikel vil vi forklare de forskellige typer, som findes, og hvorfor det er vigtigt at diagnosticere og behandle dem i tide.

Typer af urinvejsinfektioner

Vi kan gruppere dem i to primære grupper:

  • Nedre urinvejsinfektioner: Disse inkluderer dem, der opstår langs vejen fra blæren til slutningen af urinlederen, hvor urinen strømmer ud. Infektionerne, som kan opstå, er de følgende:
    • Blærebetændelse: Betændelse i blæren.
    • Prostatitis: Betændelse i prostata.
    • Urinrørsbetændelse: Betændelse i urinrøret.
  • Øvre urinvejsinfektioner: Disse rammer nyrerne og strukturerne, som leder urin fra dem og fører det til blæren, som kaldes urinledere. Disse infektioner er som følger:

Risikofaktorer

Kvinde med ondt i underliv

Urinrøret er sterilt, hvilket vil sige, der ikke er nogen mikroorganismer i det. Det er på grund af tre grundlæggende faktorer:

  • PH-værdien er meget syrlig.
  • Tilstedeværelsen af urinstof.
  • Vedvarende strøm af urin, som forbindrer mikroorganismerne i at sprede sig.

Enhver ændring i disse faktorer kan derfor få bakterier til at trænge ind i urinrøret, hvilket fører til infektioner. For eksempel forårsager en obstruktion, enten på grund af en vækst i prostata eller en sten, et stop i den vedvarende strøm af urin, hvilket producerer en overvækst af bakterier.

De ydre kønsorganer, især dem hos kvinder, har bakterier af arten Lactobacillus, som producerer mælkesyre, baktericider og brintoverilte. Disse substanser dræber enhver patogen mikroorganisme, som ønsker at trænge ind i urinrøret.

Der kan være en ændring i Lactobacillus, hvis du tager antibiotika uden kontrol, hvilket fører til en højere risiko for infektioner.

Derudover er indføring af kateter i blæren en vigtig risikofaktor. Kateteret, som er en slange, der trænger ind i blæren gennem urinrøret, så urinen kan strømme igennem, er et perfekt sted til, at bakterier kan sætte sig fast og forårsage infektioner.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Test af svampeinfektion; Find ud af alt om det

Hvordan rammer disse infektioner folk baseret på alder og køn?

I barndommen kan man opleve urinvejsinfektioner, men de er typisk relateret til abnormiteter, som børn har i urinrøret fra fødslen. Det er noget, som kræver opmærksomhed, eftersom det kan kræve kirurgisk rettelse.

Der er forskellige forekomster af urinvejsinfektioner afhængig af personens køn:

  • Mænd får som regel ikke urinvejsinfektioner, før de er omkring 60 år gamle. De har et længere urinrør, og væsken i prostata, som de udskiller, er syrlig og slår bakterier ihjel. Efter de er fyldt 60, øges størrelsen på prostata dog, og risikoen for infektioner på grund af obstruktioner i urinrøret øges.
  • Kvinder har meget større risiko for disse infektioner i løbet af deres liv. Det skyldes, at det kvindelige urinrør er meget kortere, og mikroorganismer kan hurtigere få adgang til blæren. Efter overgangsalderen falder niveauerne af østrogen også, hvilket redcuerer beskyttelsen mod patogener.
Utilpas kvinde sidder på seng

Vi anbefaler, at du læser: Årsager til urinvejsinfektioner

Hvilke mikroorganismer er involveret?

Mikroorganismerne, som forårsager disse infektioner, kommer som regel fra endetarmen. Mere specifikt er de fleste bakterier: Den mest gængse er E. coliuanset personens tilstand.

Andre mikroorganismer er Klebsiella og Proteus bakterien. Men hvis personen har mere komplicerede infektioner eller har kateter, bør lægerne overveje muligheden for multi-resistente mikroorganismer. De kan også være på grund af flere bakterier.

Komplikationer, hvis du ikke formår at behandle urinvejsinfektioner

Hvis du startede med en nedre urinvejsinfektion såsom blærebetændelse, og du ikke gjorde noget ved det, kan bakterien være i stand til at fortsætte med at trænge ind i kroppen og nå nyrerne. Det er problemet, hvis du ikke behandler en urinvejsinfektion i tide.

Denne nyreinfektion, som vi forklarede ovenstående, kaldes pyelonefritis. Hvis det opdages tidligt, er det nogle gange ikke kompliceret, og kan behandles med den rette medicin. Det kan dog forårsage komplikationer ved at føre til nyreabsces.

Nyreabsces er masser i nyrerne. I dem kan vi finde døde mikroorganismer sammen med vores immunceller, der skaber en samling af pus. De skal behandles med antibiotika intravenøst. Hvis de er meget store, skal de drænes.

På den anden side kan bakterien, som forårsagede urinvejsinfektionen, trænge ind i blodet, hvilket forårsager blodforgiftning

Hvis det fortsætter med at udvikle sig, kan det forårsage septisk shock og døden. Dette sker, fordi passagen af mikroorganismer i blodet aktiverer ens krops immunforsvar, og dette forårsager skade på de forskellige væv.

Man bør behandle urinvejsinfektioner tidligt

Af alle de grunde, vi har nævnt, bør man behandle urinvejsinfektioner tidligt for at undgå komplikationer. Hvis du oplever symptomer på disse infektioner, bør du gå til en læge.

Nogle af disse symptomer er som følger:

  • Øget antal gange, man urinerer i løbet af en dag.
  • Svie ved vandladning.
  • En presserende trang til at urinere, som får dig til at gå på toilettet.
  • Hyppig trang til at urinere.
  • Ændringer i farven på urin: Det kan indikere tilstedeværelsen af blod.
  • Mavepine.

En specialist er den, der kan afgøre hvilken behandling, man har brug for. Hvis de giver dig antibiotika til en bestemt tidsperiode, skal du følge den korrekt for at undgå disse og andre komplikationer.

Det kan interessere dig ...
Antibiotika mod urinvejsinfektioner
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Antibiotika mod urinvejsinfektioner

Videnskaben har endnu ikke opdaget den ideelle antibiotika mod urinvejsinfektioner. Der er dog mange muligheder afhængig af infektionen.