Iltbehandling: Hvad er det og hvad er dets formål?

Iltbehandling bliver indikeret til at behandle kronisk respirationssvigt. De seneste år, har personer dog også haft succes med at anvende det indenfor kosmetik.
Iltbehandling: Hvad er det og hvad er dets formål?

Sidste ændring: 22 december, 2022

Iltbehandling er en receptpligtig behandling, som består af at administrere ilt i høje koncentrationer. I den forstand, er dets formål at behandle hypoksi eller mangel på ilt i blod og væv. Eksperter anvender det primært også til at behandle kronisk respirationssvigt. De seneste år, har folk dog også succesfuldt brugt det indenfor kosmetik.

Hvad er det?

Læge fører maske hen mod kameraet

Iltbehandling hjælper med at øge forsyningen af ilt til vævene. Til det formål, maksimerer det forsyningsevnen for hæmoglobin. Det lindrer også bestemte lidelser og sygdomme, såsom kronisk bronkitis og KOL. Det er også en god løsning til fedmerelaeret hypoventilering og alvorlig astma.

Nutildags, bliver denne type behandling endda anvendt i æstetiske behandlinger, især mod tør, fedtet, træt og rynket hud. Det giver også gode resultater med hensyn til at mindske mørke pletter og mærker på huden.

På den anden side, indenfor kosmetik, giver ilt også huden den hydrering, den har brug forDet stimulerer også produktionen af kollagen og hjælper huden med at se yngre ud. For at forstå, hvordan det virker, er det dog vigtigt først at vide lidt mere om iltbehandling.

Typer af iltbehandling

Anvendelsen af iltbehandling er nøglen i behandlingen af respirationssvigt, hvilket er, når medicinsk professionelle ordinerer administrering af ilt. De hyppigst anvendte typer af denne form for behandling er:

Normobarisk iltbehandling

Normobarisk iltbehandling administrerer ilt ved forskellige koncentrationer. Normalt, gøres det ved en koncentration på mellem 21 og 100%. En af de mest gængse anvendelsesmuligheder er gennem næsen eller med masker.

Hyperbarisk iltbehandling

Denne type af iltbehandling består af at forsyne 100% ilt. Ved hyperbarisk iltbehandling, er patienten indeni et trykkammer. En hjelm eller maske anvendes til behandlingen.

Målet med denne terapi er at øge iltforsyningen til vævene gennem hæmoglobin. Når meget ilt trænger ind i kroppen, er der mere tryk på bicellerne som et resultat, hvilket forårsager mættelse af hæmoglobin. Derfor, øges det aleolære ilttryk og anstrengelsen for luftvejene og hjertet mindskes. Som konsekvens, kan kroppen bevare et konstant ilttryk.

Mulige komplikationer

Som med en hver anden behandling, kan iltbehandling have nogle komplikationer. Disse opstår typisk fra en forkert koncentration af ilten. De kan dog også være forårsaget af for lang behandlingsperiode.

Symptomerne, som kan opstå, inkluderer:

  • Tracheitis og bronkitis.
  • Nedsat rensning af slimhinder.
  • Akut lungeskade.
  • Bronkopulmonal dysplasi.

Derudover, som et resultat af at indånde den kolde og tørre blanding af luft, kan patienten lide af tørhed i slimhinderne og tårer. En patient kan også lide af nedsat slimhindetransport, ophobning af sputum og øget sputumtæthed.

Metoder til administrering

Kvinde anvender maske til iltbehandling

Når patienter trækker vejret spontant, kan behandlingen blive udført gennem næsen eller med en ansigtsmaske. Nogle af maskerne indebærer de følgende:

  • Venturimaske. En venturimaske styrer den præcise koncentration af ilt. Under administreringen, kan patienten ikke spise eller tale. Patienten kan også opleve en følelse af varme og kan lide af hudirritation.
  • Simpel ansigtsmaske. En blød plastikenhed, som dækker munden og næsen. Den har tværgående åbninger, som giver mulighed for at ånde ind og ud. Man skal påføre den korrekt med en elastik for at undgå lækage.

En anden form for administrering er lavstrøm systemet. Dette system er passende til personer, der har brug for minimalt ilt. Højstrøm systemet og det hyperbariske kammer kan også blive anvendt. Patienter, som ikke kan trække vejret selv, vil dog have brug for at blive behandlet med en mekanisk respirator.

Konklusion

Selvom denne type behandling er en receptpligtig behandling, er det vigtigt at huske på, at den ikke kun bliver brugt til at løse sundhedsmæssige problemer. Nutildags, anvendes den endda også i skønhedsbehandlinger.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ortega Ruiz, F., Díaz Lobato, S., Galdiz Iturri, J. B., García Rio, F., Güell Rous, R., Morante Velez, F., … Tàrrega Camarasa, J. (2014). Oxigenoterapia continua domiciliaria. Archivos de Bronconeumología. https://doi.org/10.1016/j.arbres.2013.11.025

  • Desola, J. (2009). Indicaciones actuales de la oxigenoterapia hiperbárica. FMC – Formación Médica Continuada En Atención Primaria. https://doi.org/10.1016/s1134-2072(09)72308-4

  • Donaire, E. C. V. J. G. (2014). Sistemas de oxigenoterapia. Manual Separ De Procedimientos.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.