Sådan fungerer inhalatorer mod astma
Inhalatorer mod astma virker som medicin til behandling af astma. Der findes flere forskellige typer stoffer og medicin, der kan modvirke denne sygdom. Læs mere her i artiklen.
Astma er en kronisk åndedrætssygdom. Den gør bronkierne betændte og forsnævrede. Derfor er det sværere for luften at trænge ned i lungerne, når du trækker vejret, og det er nødvendigt at bruge inhalatorer.
Samtidig kan der opstå hævelser på grund af en allergisk reaktion mod bestemte stoffer. Dette kan være, fordi bronkierne er mere sensitive, eller for aktive i forhold til det omgivende miljø. Det kan opstå ved kulde, træning, tobaksrygning eller andet. Så lukker bronkierne, og forhindrer patienten i at trække vejret normalt.
Selvom vi ved, hvad der udløser astma-anfald, er specialister stadig ikke sikre på, hvad der præcis forårsager sygdommen. Den er også delvis genetisk, da risikoen er større, hvis sygdommen findes i familien.
Dertil tilføjes, at patienten kan opleve perioder uden symptomer, og dernæst tider med astma-anfald. Nogle af de mest almindelige symptomer er hoste, pibende vejrtrækning og problemer med at trække vejret, selv når man er i hvile. Andre symptomer er slim i luftvejene, nys og andre ting.
Når lægerne har konstateret sygdommen, finder fagpersonalet på den bedste behandlingsplan. Der er to forskellige metoder til behandling:
- Ændringer i livsstil. Dette er baseret på, at man følger nogle simple regler for at forhindre astma-anfald og deres symptomer. For eksempel bør patienter undgå steder, der gør det svært at trække vejret.
- Brug af inhalatorer. Dette kan lindre symptomerne.
Hvad er inhalatorer mod astma?
Generelt set angiver ordet en række typer medicin, der bruges til at behandle astma. De kan bruges under et astma-anfald, eller til at forebygge et.
Samtidig kan du bruge forskellige typer af inhalatorer mod astma, afhængig af deres egenskaber og virkning på den enkelte patient. Under alle omstændigheder kan specialister rådgive om deres bivirkninger. Du kan også selv mærke, hvor effektive de er, og hvor længe, når du har prøvet dem.
Hvilke typer inhalatorer mod astma findes der, og hvordan virker de?
De mest almindelige inhalatorer er:
Anti-inflammatoriske inhalatorer mod astma
Disse inhalatorer virker ved at reducere en eventuel inflammation i slimen i bronkierne. De benytter sig som regel af kortikosteroider såsom Fluticason, Budesonid eller Beclometason.
Andre anbefalinger kan være sodium cromoglycate eller nedrocromil. I dag kan dette indtages ved at inhalere, eller oralt. De holder astmaen nede, og fjerner symptomer.
Bronkodilatorer
Inden for denne kategori findes der to forskellige typer:
- Beta-2 agonister. Dette er de almindelige bronkodilatorer, der oftest anbefales af fagpersonalet. De påvirker musklerne omkring bronkierne. På den måde kan luftvejene hurtigt slappe af, så de fungerer bedre. For at gøre dette, blokerer de en kemisk forbindelse, der hedder acetylkolin.
- Methylxanthiner. Disse stoffer kan afslappe og udvide bronkierne. På den måde udvider de blodgennemstrømningen i området. Så kan hjertet fungere mere effektivt, og du kan lettere trække vejret.
Inhalatorer med antihistamin
Denne gruppe af kemiske forbindelser mindsker reaktionen mod allergener. Således bremser de reaktionen mod kulde, tobaksrygning og andet. Dette begrænser symptomerne på astma.
Først og fremmest modvirker de nys, kløe i øjnene, vand i øjnene og forskellige symptomer i næsen.
Immunoterapi
Dette er for patienter, der er overfølsomme over for ting, der fremkalder symptomer. Normalt ordinerer lægen selve allergenet, i meget små doser. Senere vænnes kroppen til allergenet, hvilket så reducerer astma-anfaldene.
En af de mest anvendte stoffer er Omalizumab.
Leukotrien-hæmmere
Leukotrien-hæmmere virker også som anti-inflammatoriske medicin i luftvejene. På den måde kan du begrænse de mulige symptomer.
Bronkial termoplasti
Dette er en ny metode, som specialister er ved at teste netop nu. Det er en finjusteret påføring af varme i hyperaktive områder, som kan reducere inflammation, der skyldes fremmede partikler.
I det hele taget bør du sammen med din læge finde frem til den behandlingsplan, som er bedst for dig, hvis du har fået konstateret astma.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Inhibitory effects of an anti-IgE antibody E25 on allergen-induced early asthmatic response. Boulet LP, Chapman KR, Cote J, et al. Am J Respir Crit Care Med 1997;155:1835-1840.
- The effect of an anti-IgE monoclonal antibody on the early and late-phase responses to allergen inhalation in asthmatics subjects. Fahy JV, Fleming E, Wong H, et al. Am J Respir Crit Care Med 1997;155:1828-1834.
- Sano, Y.; Ogawa, T.; Houjo, T.; Tou, T.; Otom, M. Anti-inflamatory effect of Suplatast on mild asthma. Am J Respir Crit Care Med 1997;155: A203.
-
Skoner DP. Balacing safety and efficacy in pediatric asthma management. Pediatrics, 109 (2002), pp. 381-92