Kan man fjerne strækmærker?

Kan man fjerne strækmærker?

Sidste ændring: 10 marts, 2019

Når huden bliver overstrukket, kan det resultere i fremkomsten af pletter, linjer eller striber, ofte i lyserøde eller lilla toner. Dette er strækmærker. Når de opstår for første gang, starter de med at have en ret intens farve for derefter at falme over tid. Dog vil teksturen og kendetegnene ved strækmærker ikke falme af sig selv. De fremkommer oftest på muskler, balder, arme (generelt omkring armhulen), mave og bryster. Husk at de er helt harmløse og ikke kræver, at man går til lægen. Men hvis du er meget opmærksom på og ked af dine strækmærker, bør du læse med her. Kan man fjerne strækmærker? Læs med her og find ud af det.

Årsager

Før man prøver at fjerne strækmærker eller få dem til at falme, er det første skridt at finde ud af, hvorfor de er opstået:

  • Graviditet
  • Hurtigt vægttab eller vægtøgning
  • Lang tids brug af binyrebarkhormon
  • Kraftig vækst, især i teenageårene
  • Øgning af muskelmasse, især på arme og ben
  • Genetiske sygdomme, såsom Marfans syndrom og Ehlers-Danlos syndrom
  • Langvarig brug af steroider

Kan man fjerne strækmærker

Numse med straekmaerker

Pulslaserterapi fremmer væksten af kollagen og elastin og kan hjælpe med teksturering af strækmærker, når de stadig er relativt nye. Disse behandlinger med lyspulserende behandlinger med høj intensitet, påvirker ikke de fleste ydre lag af huden, men skaber forsætlige og kontrollerede skader på kromoforerne, som er placeret i huden.

Her er mulighederne for gamle strækmærker:  Hudslibning (microdermabrasion) genopliver forsigtigt huden ved at “beskyde” den med små krystaller. Dette påvirker kun det yderste lag af huden og fremmer væksten af ny hud på overfladen.

Excimerlasere fremmer udviklingen af melanin i strækmærkerne og hjælper med at afbalancere farven. En form for terapi, der virker på både gamle og nye strækmærker, er en kemisk eksfoliering med glykolsyre. Først vil lægen rense området, der skal behandles, og derefter vil han eller hun anvende en kemisk opløsning, der forsætligt skader huden, hvilket fremmer dens regenerering.

Der er også forskellige cremer, som kakaosmør, sheasmør og E-vitamin, som man selv kan bruge for at mindske strækmærkerne. Cremerne vil holde huden fugtig og kan også accelerere at farven på strækmærkerne falmer. Nogle mennesker siger, at de får de bedste resultater af disse, mens andre kun oplever lille eller ingen ændring. Andre almindelige topiske behandlinger omfatter ricinusolie, olivenolie, frugtsyrer, tangindpakninger og andre lægeplanter.

Man kan reducere strækmærker med cremer og andre behandlinger, og man kan endda komme meget tæt på at fjerne dem med kirurgi. Desværre har vi stadig ikke opdaget noget, som helt vil fjerne strækmærker.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.