Knoglemarvsødem: Alt, hvad du bør vide

Knoglemarvsødem er en betændelsesproces i knoglerne. Det forårsager ofte smerte under motion især i længerevarende perioder. Ønsker du at vide mere om det? Så læs med her!

Knoglemarvsødem er en betændelsesproces, som typisk finder sted i den trabekulære knogle. Med andre ord opstår det i de indre bløde komponenter i knoglerne.

Dets årsager spænder fra trauma til degenerative sygdomme. Det opstår også nogle gange blandt de perosner, som begynder at udføre anstrengende fysisk aktivitet efter at have ført et stillesiddende liv.

Det videnskabelige tidsskrift, Dolor, Investrigación, Clínica y Terapéutica, forklarer, at denne lidelse er hyppig indenfor klinisk reaumatologi. Det skyldes, at der er større anvendelse og tilgængelighed af MR-scanning som en diagnosetest. Som konsekvens af det er det blevet nemmere at identificere denne type problem.

Med alt det i baghovedet bør vi gennemgå dets karaktertræk.

Hvad er knoglemarvsødem?

Simpelt sagt kan vi sige, at knogler består af to materialer, som er nemme at differentiere. En af dem er den kortikale knogle, som består af et hårdt og kompakt materiale, der omgiver den ydre skal af skelettet. Den anden er den trabekulære knogle, som er et mere svampet væv, der udgør den indre masse i skelettet.

I den trabekulære knogle er der et stort antal af blodkar, eftersom knoglerne også skal have næring. Ifølge en artikel udgivet af FASTA University of Argentina forårsager en ophobning af væske i den trabekulære knogle betændelse i knoglen. Det sker ofte, fordi blodkarrene brister, og der opstår blødning indeni knoglen.

Oprindelsen kan også være ophobning af inflammatorisk væske efter en skade. I ethvert tilfælde kan der siges, at knoglemarvsødem er en form for blåt mærke indeni knoglen.

Det er dog vigtigt at forstå, at denne lidelse også kan opstå i den kortikale knogle, selvom det ikke er lige så gængs. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at dets karaktertræk varierer baseret på dets reversibilitet.

Eksperter klassificerer det dermed i to store grupper:

1. Kortvarig knoglemarvsødem: Det er en reversibel betændelsesproces, som reduceres med behandling og tid.
2. Osteokondromatose: Det forårsager død af knogledannende celler (osteocytter). Af den grund anser eksperter det som en irreversibel tilstand.

Knoglemarvsødem er en betændelsesproces kendetegnet ved ophobning af væske i knoglen.

Hvorfor opstår knoglemarvsødem?

Som du måske forventer, er de fleste tilfælde af knoglemarvsødem resultatet af skader, fald, stor fysisk byrde eller overbelastning under sport. Alligevel advarer Reumatología del Hospital General de Elche os om, at i mange tilfælde er årsagerne ikke helt tydelige.

Selvom dets primære udløser som regel er en alvorlig skade, kan mikroskader, der fortsætter over tid, også forårsage knoglemarvsødem. Under et løb på 10 km rammer en person for eksempel jorden omkring 8000 gange. Som følge af det slider det på den indre knoglestruktur samt musklerne og ledbåndene.

Motion er dog ikke den eneste udløser. Sygdomme såsom slidgigt, avaskulær nekrose (mangel på blodforsyning), knogleskørhed eller kompleks regionalt smertesyndrom fremmer også forekomsten af denne betændelse. Kort sagt prædisponerer alt, der svækker knoglen, den for at brække.

Symptomerne på knoglemarvsødem

Den kliniske manifestation af knoglemarvsødem kan variere hos hver person afhængig af, hvor alvorligt det er.  Ifølge information udgivet i tidsskriftet, Clinical Rheumatology, inkluderer dets primære symptomer det følgende:

• En lokaliseret smerte i den ramte knoglestruktur.
• Ubehag, når man bruger den skadede knogle. Smerten øges, når man motionerer.
• Når behandling af skaden ikke finder sted med det samme, varer smerten ved, selv når personen hviler sig.
• I de mest alvorlige tilfælde kan personer opleve ubehag i daglige aktiviteter såsom at gå.

På grund af deres natur er det nemt at gætte, at knoglemarvsødem opstår hyppigere i knæet, balden af foden eller hælbenet. Symptomerne kan dog alligevel variere afhængig af knoglestrukturen, der er tale om.

Diagnose

Denne type læsion er ikke synlig i traditionel radiografi, så en MR-scanning er nødvendig.  Studier viser også, at nye teknikker såsom Dual-Energy Computed Tomography (DET), som genskaber billeder fra nedbrydningen af materialer, kan være et meget nyttigt værktøj, når det kommer til at opdage knogleødem.

Hvad er behandlingen af knoglemarvsødem?

Ifølge fagfolk indenfor traumatologi involverer behandlingen af knogleødem adskillige faser:

• Hvile er en afgørende faktor for optimal heling. For at lindre akutte symptomer er anvendelse af krykker vigtigt. Det er også vigtigt at reducere stress og byrden på knoglen i minimum fire uger.
• Forskellige lægemidler kan også være gavnlige. Det er for eksempel smertestillende til at kontrollere smerte, biofosfonater, vitaminer og andre komponenter for at øge knogletætheden eller iloprost til vasodilation.
• Efter de indledende medicinske stadier er det passende at anvende fysioterapi som behandling. Det kan inkludere magnetterapi, varmeterapi, muskelafslapning, vandøvelser og andre teknikker.

I de mest alvorlige tilfælde kan et besøg på operationsstuen være nødvendig. Det er muligt at udføre en simpel dekompression af knoglemarven ved at udføre adskillige perforeringer for at dræne væsken fra knoglen.

Behandlingen af knoglemarvsødem består af adskillige faser. Til at starte med er hvile nøglen. Senere anbefaler eksperter dog fysioterapi.

Forebyggende tiltag

Som det populære ordsprog siger, “forebyggelse er den bedste kur”. Vi bør ikke lægge en større byrde på vores kroppe end højst nødvendigt. Når man står over for ekstrem fysisk aktivitet, er tilstedeværelsen af en træner, der kontrollerer vores motion, essentielt.

På samme tid hvis du oplever ubehag efter at have gået, løbet eller udøvet enhver anden aktivitet, bliver du nødt til at gå til lægen. Uanset om det er knoglemarvsødem, et brud eller en forstuvning, bliver du nødt til at få en tidlig diagnose for at kunne gribe ind i tide og undgå komplikationer.