Kortikosteroider: Hvad er det?

Kortikosteroider kan bruges til en lang række forskellige ting, på grund af antallet af fysiologiske processer, de kan påvirke.

Bedømt og godkendt af Farmaceut Sergio Alonso Castrillejo.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Kortikosteroider er meget stærke lægemidler. Derfor skal du altid tage dem under medicinsk tilsyn. Du kan ikke og bør ikke få denne form for medicin uden recept.

Hvad er de?

Disse medikamenter inkluderer en række forskellige hormoner, der hører til steroidgruppen, produceret af binyrebarkens cortex. Kortikosteroider er involveret i en lang række fysiologiske mekanismer, bl.a.:

• Inflammationsprocesser
• Immunsystemet
• Nedbrydning af kulhydrater

Til bestemte terapeutiske formål, såsom behandling af Crohns sygdom og ledssmerter, findes der kunstigt syntetiserede kortikosteroider.

Kortikosteroider

Typer og indikationer

Virksomheder fremstiller disse stoffer kunstigt. Derfor kommer de i mange forskellige former, afhængigt af deres formål.

Her er et par af de forskellige typer:

• Kortikosteroid medicin til at indånde. Denne form bruges til astma eller hos personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Inhalatorer med medikamentet er også ofte til stede ved nødsituationer, f.eks. ved akut bronkitis. Disse er langsigtede og kræver medicinsk tilsyn og opfølgning.
• Orale kortikosteroider kommer som piller. Denne type bruges ofte til behandling af inflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs colitis.
• Topiske kortikosteroider. Disse bruges i tilfælde af eksem, atopisk dermatitis og psoriasis. De administreres også for at mindske betændelser.
• Injicerbare kortikosteroider. Dette er den slags, der administreres intravenøst, for visse systemiske sygdomme af den autoimmune type. Tilsvarende er dem, der administreres intramuskulært, hovedsageligt til behandling af ledssmerter.

Læs også: Hvad bruges opioider til?

Handlingsmekanisme og farmakologiske handlinger

Kortikosteroider skal ind i cytoplasmaet, hvor de binder sig til receptorer. Når de først har dannet hormonreceptorkomplekset, kommer de ind i cellekernen og interagerer med vores DNA. Resultatet af denne interaktion er syntesen af ​​det specifikke protein, der udfører den ønskede funktion.

Læs også: Hvad bruges Dexketoprofen til?

Kortikosteroider: Bivirkninger

På grund af en stigning i mineraler såsom natrium, sammen med de medfølgende væskeophobning, kan ødemer og forhøjet blodtryk forekomme.

Da disse lægemidler påvirker et stort antal fysiologiske processer, varierer bivirkningerne også.

Samlet set hænger deres bivirkninger sammen med brugen af ​​dem. Derfor er den primære udløser af negative reaktioner, forkert indtagelse og pludselig afbrydelse af behandlingen.

Mulige bivirkninger

Her er et par af de mest almindelige bivirkninger:

• Disse lægemidler påvirker typisk immunsystemet. Derfor øges din følsomhed over for infektioner, fordi disse lægemidler har et immunsuppressivt middel.
• Derudover har de også uheldige virkninger på knoglemuskler og kan udløse myopati, osteoporose og knoglenekrose.
• De kan også udløse gastrointestinale problemer, såsom pancreatitis og mavesår. Disse to bivirkninger er de mest typiske.
• En anden negativ virkning af disse medikamenter er mulig hypertension på grund af væskeophobning.
• Desuden er akne, hirsutisme, strækmærker og ekkymose nogle af de mest almindelige bivirkninger af kortikosteroider.
• Ændringer i humør, såsom eufori, søvnløshed, depression og psykose er andre neuropsykiatriske bivirkninger. Disse symptomer er dog mindre almidelige og hyppige.
• Oftalmologiske problemer, såsom grå stær og glaukom, kan også forekomme.
• Derudover er der en øget risiko for endokrinologiske og metaboliske problemer. I forlængelse af det, er der også glukoseintolerance, diabetes, vægtøgning og hyperlipidæmi.
• Som det sidste er der en øget risiko for vækstundertrykkelse, på grund af deres nære forhold til væksthormoner. Dette inkluderer bl.a. undertrykkelse af den hypothalamiske hypofyse-binyrebens akse.