Kryoterapi af livmoderhalsen: Hvad er det, og hvornår bruges det?
Kryokirurgi, kryoablation eller kryoterapi af livmoderhalsen er en procedure, der udføres for at behandle problemer i livmoderhalsen, der er relateret til forekomsten af unormale eller prækancerøse celler. Det sker ved at fryse det syge væv, så kroppen selv fjerner det og fremmer dannelsen af et nyt og sundt væv.
Det er især effektivt, når de overfladiske lag af livmoderslimhinden er påvirket. Indgrebet er ambulant, minimalt invasivt og kræver ingen restitutionstid.
Der kan dog forekomme visse komplikationer og bivirkninger. Vi fortæller dig alt, hvad du skal vide.
Hvad er kryoterapi af livmoderhalsen, og hvad bruges det til?
Kryoterapi af livmoderhalsen har at gøre med, at der anvendes kulde, og at det udføres på livmoderhalsen, som er den nederste del af livmoderen, der forbinder dette organ med skeden.
Generelt er det en procedure, der udføres for at fjerne eventuelle unormale celler, der måtte være dannet, og forhindre dem i at udvikle sig og blive til kræft.
Ved kryoterapi anvendes der især en frossen gas til at ødelægge sådant væv, som normalt er flydende nitrogen. Dette sker ved en meget lav temperatur (under -50 °C).
Denne behandling anvendes til behandling af en række gynækologiske tilstande:
- Cervikal dysplasi.
- Livmoderhalsvorter.
- Seksuelt overførte sygdomme.
- Cervicitis (betændelse i livmoderhalsen).
- Læsioner forårsaget af humant papillomavirus (HPV).
Selv om nogle af disse tilstande ikke er så farlige, kan de forårsage ubehag og fremkomst af symptomer, f.eks. blødning. Desuden kan dysplastiske celler blive til kræft.
Det skal bemærkes, at dette er den foretrukne procedure, når det problem, der skal behandles, kun påvirker de overfladiske lag af livmoderhalsens slimhinde. Når de unormale celler er blevet ødelagt, bør kroppen erstatte dem med nye, sunde celler.
Hvem anbefales behandlingen til?
Kryoterapi er en behandlingsmulighed, hvis der bl.a. er tale om dysplasi, kønsvorter (kondylomer) eller kronisk cervicitis. Den anvendes kun, når der er foretaget en celleprøve og kolposkopi, og der er påvist unormale celler.
Hvis der er en infektion i bækkenet, bør indgrebet udskydes, indtil den er behandlet.
Den anbefales heller ikke, når der er mistanke om dybere vævsforandringer. Ligeledes anses den ikke for hensigtsmæssig i tilfælde af fremskreden dysplasi eller konstateret livmoderhalskræft.
Selv om nogle undersøgelser viser, at den er blevet anvendt med succes under graviditet, er der potentiale for komplikationer i tredje trimester. Kryoterapi af livmoderhalsen kan forårsage sammentrækninger, hvilket øger risikoen for for tidlig fødsel.
Forberedelse før kryoterapi af livmoderhalsen
Dysplasi skal identificeres og lokaliseres, herunder biopsi af vævet, ud over cytologi. Nogle gange anvendes farveløsninger for at lette påvisningen af cervikale abnormiteter.
Kryoterapi er en smertefri procedure, som ikke kræver bedøvelse eller særlig forberedelse. Der bør dog tages hensyn til nogle anbefalinger:
- Når der er infektion, bør den behandles først.
- Undgå samleje en eller flere dage før.
- Brug ikke tamponer eller douches.
- Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du muligvis stoppe med at tage det.
- Det er ikke nødvendigt at faste, selv om blot et let måltid to timer før proceduren er at foretrække.
- Nogle mennesker kan føle sig svimmel bagefter, så man bør undgå at køre bil.
- Det er tilrådeligt at medbringe hygiejnebind og at tisse før indgrebet.
- Du bør have behageligt tøj på, som er let at tage af og på.
Specialisten vil afgøre, om der er behov for særlige forberedelser. F.eks. i tilfælde af brug af østrogencremer, eller hvis du har haft blødninger, udflåd fra skeden, uregelmæssige menstruationer eller ubehag i bækkenet.
Læs mere: Celleprøver ved gynækologen
Hvordan foregår proceduren?
Kryoterapi af livmoderhalsen planlægges, så den ikke falder sammen med menstruation. Den udføres normalt ambulant. Den kan også udføres på en operationsstue, men kræver ikke et snit.
Processen foregår i følgende trin:
- Patientens temperatur, blodtryk, puls og åndedrætsfrekvens overvåges.
- Personen klæder sig af fra taljen og ned og tager en hospitalsskjorte på.
- Patienten lægger sig på bordet med bøjede knæ.
- Hvis det er nødvendigt, gives der i nogle tilfælde lokalbedøvelse.
- Lægen fører spekulumet ind for at holde skeden åben og blotlægge livmoderhalsen.
- Redskabet indføres, idet man undgår at komme i kontakt med vaginalvæggene.
- Kryoterapi anvendes over læsionen i 3 minutter.
- Redskabet fjernes, og efter en pause på ca. 5 minutter gentages behandlingen.
Efter proceduren skal personen blive siddende eller ligge ned i et par øjeblikke for at hvile sig. Når de føler sig godt tilpas, og lægen godkender det, kan de gå.
Pleje efter kryoterapi af livmoderhalsen
Selv om det er et ambulant indgreb, som ikke kræver nogen genoptræning, skal der tages visse forbehold efter kryoterapi af livmoderhalsen:
- Brug et hygiejnebind, hvis der er blødning.
- Når du tisser, skal du tørre forsigtigt.
- Du må ikke have samleje eller indføre noget i skeden (tamponer eller douches) i mindst 2 uger.
- Det er heller ikke tilrådeligt at nedsænke sig selv i svømmebassiner eller havet eller endog i badekar i mindst 2 uger.
- Det er tilrådeligt at tage brusebad dagligt.
Personen kan udføre sine aktiviteter som normalt – gå på arbejde, udføre huslige opgaver og lave øvelser med lav belastning.
Risici og bivirkninger
På trods af ovenstående kan der observeres nogle bivirkninger efter kryoterapi af livmoderhalsen:
- Følelse af kuldegysninger.
- Svimmelhed eller besvimelse.
- Milde til moderate kramper.
- Kramper under indgrebet og i dagene efter.
- Blodigt udflåd, selv op til en måned efter.
På den anden side er risikoen for infektion mindre, fordi der ikke er noget snit. Men yderligere problemer som f.eks. dannelse af arvæv eller sårdannelse er mulige.
Mulige komplikationer
Ifølge forskningen er denne behandling meget effektiv. Patienterne klarer sig godt på kort og lang sigt uden nogen væsentlig morbiditet.
Der er dog nogle få mulige komplikationer ved kryoterapi af livmoderhalsen. Disse omfatter bækkeninfektioner, forbrænding af skedevæggen, overdreven blødning, kraftige menstruationskramper og smerter under samleje.
I sjældne tilfælde forekommer der stenose af den endocervikale kanal. Denne tilstand kan gøre det vanskeligt at blive gravid.
Med hensyn til komplikationer i forbindelse med graviditet anbefales det ikke altid at anvende den. Patienten bør informeres, hvis hun er gravid, selv om proceduren frarådes på det tidspunkt.
Patienten bør straks kontakte sin læge eller tage på skadestuen, hvis hun oplever et af følgende symptomer efter proceduren:
- Vaginal blødning.
- Høj feber med kuldegysninger.
- Tungt, gulligt, ildelugtende udflåd.
- Kramper eller akutte mavesmerter.
- Længerevarende bækkensmerter.
Langtidsovervågning og pleje
Selv om proceduren er meget effektiv, bør du opretholde passende årvågenhed ved at gå til din læge regelmæssigt. Præcancerceller kan udvikle sig i andre dele af livmoderhalsen.
Det anbefales at foretage et opfølgningsbesøg halvanden måned efter kryoterapi af livmoderhalsen, og i mindst det første år efter indgrebet bør der foretages celleprøver hyppigere end normalt (hver 3. til 6. måned).
Hvis der konstateres abnormiteter ved evalueringen, kan det være nødvendigt med biopsier, HPV-test og andre billeddannende undersøgelser. Yderligere behandling kan kræve kirurgisk indgreb, hvis der stadig er unormale celler til stede.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Abolafia-Cañete B, Monserrat-Jordán J, Cuevas-Cruces J, Arjona-Berral J. Diagnóstico precoz del cáncer de cérvix: correlación entre citología, colposcopia y biopsia. Revista Española de Patología. 2018; 51(3): 147-153.
- Agah J, Sharifzadeh M, Hosseinzadeh A. Cryotherapy as a method for relieving symptoms of cervical ectopy: a randomized clinical trial. Oman Med J. 2019; 34(4): 322-326.
- Alaniz S, Flores G, Salazar A. Factores de riesgo para el desarrollo de la displasia leve cervical. Rev Fac Med UNAM. 2009; 52(2): 69-72.
- Banerjee D, Mandal R, Mandal A, Ghosh I, Mittal S, Muwonge R, Lucas E, Basu P. A Prospective Randomized Trial to Compare Safety, Acceptability and Efficacy of Thermal Ablation and Cryotherapy in a Screen and Treat Setting. Asian Pac J Cancer Prev. 2020; 21(5): 1391-1398. Doi: 10.31557/APJCP.2020.21.5.1391.
- Basu P, Taghavi K, Hu S, Mogri S, Joshi S. Management of cervical premalignant lesions. Curr Probl Cancer. 2018; 42(2):129-136.
- Cano-López H, Cano-Aguilar H, Cano-Aguilar F. Criocirugía cervical: reporte de mil casos. Ginecología y Obstetricia de México. 2014; 82(8): 518-522.
- Gallego Noreña G. Actualización en crioterapia. Usos en ginecología. Revista Colombiana de Obstetricia y Ginecología. 1991; 42(4): 271-276.
- Kyrgiou M, Athanasiou A, Kalliala I et al. Obstetric outcomes after conservative treatment for cervical intraepithelial lesions and early invasive disease. Cochrane Database Syst Rev. 2017; 11(11). Doi: 10.1002/14651858.CD012847.
- Venegas L, Quintanilla M, Alzamora N, Ortiz F. Estenosis cervical post LLETZ en paciente con cicatriz queloide, Clínica e Investigación en Ginecología y Obstetricia. 2021; 48(3): https://doi.org/10.1016/j.gine.2020.11.003.
