Lav din egen tarmrensning derhjemme

Tarmrensninger som denne skal kun ses som et spændende eksperiment. Det kan ikke erstatte lægens gode råd, medicin eller sunde vaner såsom en varieret kost og motion.
Lav din egen tarmrensning derhjemme

Sidste ændring: 25 maj, 2022

Tarmrensninger er oppe i tiden i øjeblikket. De kan efter sigende hjælpe dig med at få en sundere tarm. Husk, at mange læger fraråder tarmskylninger. Men hvis du alligevel gerne vil prøve, kan du her lære hvordan du laver din egen hjemmelavede tarmrensning.

Det skal du vide om tarmrensning

Nogle kan godt lide at lave en tarmrensning, eller tarmskylning, en gang imellem for at fjerne giftstoffer og andre forurenende stoffer. Sådanne skadelige stoffer kan forårsage sygdomme og generelt dårligt helbred.

Tyktarmen tømmer selvfølgelig sig selv for giftstoffer gennem afføringen, og det er tilstrækkeligt. Du behøver ikke lave en tarmskylning for at være sund. Men du kan prøve det alligevel, hvis du synes du har lyst til at gøre forsøget.

Tarmskylninger kan efter sigende hjælpe dig med at komme af med de sidste rester af toksiner og afføring, selvom mange læger dog ikke mener det er nødvendigt.

Billede af tarmen

Dem, der tror på tarmrensninger siger, at det får en til at føle sig mindre tung og mere energisk. Uden de unødvendige stoffer kan tarmen åbenbart optage flere næringsstoffer og fjerne mere affald fra kroppen.

Den moderne kost er fuld af skadelige stoffer, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, der ophobes inde i kroppen. Især tarmene, nyrerne, leveren og tyktarmen lider. Efter tre gange burde man virkelig kunne mærke resultaterne. Men man vil føle sig meget bedre tilpas allerede efter den første udrensning.

Vær ekstra forsigtig med hvad du spiser. Undgå fødevarer, der indeholder mejeriprodukter og fødevarer, der irriterer fordøjelsessystemet. Sørg for kun at spise små mængder af protein. Spis masser af grøntsager, frugt og fiber. Husk at drikke godt med vand til.

Er tarmrensninger farlige?

Tarmrensninger kan være farlige, fordi den fjerner bakterierne i tyktarmen. Disse bakterier skal genoprettes bagefter. Ifølge eksperter kan tarmskylninger have mange bivirkninger uden nødvendigvis at løse dit problem. Det er derfor ikke altid en god ide. Snak med din læge, før du forsøger det.

Spis yoghurt naturel eller tag et kosttilskud som indeholder aktive kulturer eller gær. Man kan også prøve at spise surkål. Kål indeholder glutamin, som accelererer genopbyggelsen af ​​celler i fordøjelsessystemet.

Kvindes flade mave

En anden god idé er at få massage, der hjælper med at frigive de giftstoffer, som urinen indeholder. Du kan også løbe dig en tur, svømme eller dyrke yoga for at få gang i fordøjelsessystemet. Husk at sund kost og motion altid er bedre end at ty til tarmskylninger. Der er ingen genvej til at være sund.

Hvis man laver en tarmrensning, bør man blive hjemme hele dagen og den følgende dag. Derfor er det ideelt at lave denne udrensning i en weekend. Prøv på ikke at bevæge dig for meget eller gå ud.

Læs også: Fire smoothies der renser kroppen for toksiner

Smoothies og juice som renser tyktarmen

Tyktarmen er en vigtig del af kroppen. Det er her, næringsstoffer og vitaminer absorberes og affald fjernes. Hvis tyktarmen indeholder giftstoffer, skadelige stoffer og fedt, vil man blive sløv og kan nemt bukke under for træthed og sygdom.

For at rense sin kolon naturligt, kan man bruge disse hjemmelavede juice og smoothies:

Tarmrensning med grøn aloe, agurk og æble

Denne juice er virkelig lækker og hjælper med at afgifte tyktarmen. Ingredienserne er alle styrkende og deres virkninger er garanteret. Fordøjelsessystemet vil havde det meget bedre og på et øjeblik vil din figur komme til at se mindre ud. Du skal bruge en skive ananas, en halv agurk med skræl, et lille (helst grønt) æble, aloe vera gel, og en appelsin. Skær agurken i halve og put alle ingredienser i en blender sammen med saften fra appelsinen. Du kan tilføje en kop vand for at fortynde juicen. Drik den to gange om dagen, som det første om morgenen og igen om aftenen, i syv dage.

Grøn smoothie

Ingefærjuice

Dette er en af verdens nemmeste opskrifter til at rense tyktarmen. Den er super effektiv til at fjerne giftstoffer hurtigt og forsigtigt. Ingefær har anti-inflammatoriske egenskaber og forbedrer fordøjelsen. Alt du behøver er en vasket og skrællet ingefærrod og et glas vand. Hak ingefær og tilføj derefter begge ingredienser til en blender. Når de er godt blandet, bør du si væsken. Drik dette på tom mave, og sød den evt. med lidt honning, hvis du vil. Det er også en god måde at behandle kvalme, halsbrand, sure opstød og andre fordøjelsesproblemer – foruden at den renser tyktarmen.

Rød juice til at rense tyktarmen

Denne juice vil lindre tyktarmen og samtidig fjerne giftstoffer. Den er frisk og indeholder både vanddrivende og antioxidante egenskaber. Du skal bruge seks jordbær, en skive af frisk ananas, og en spiseskefuld frisk persille. Blend dem sammen med lidt vand, og drik denne gang om dagen før morgenmaden, i en uge.

Læs også: 4 hjemmelavede juiceopskrifter, du skal prøve

Citronsaft

Citron bliver presset

Citron har masser af afgiftende og udrensende egenskaber i almindelighed. Hvis man ønsker at bruge den til at rense tyktarmen, skal man bare presse saften fra en citron og blande den med et halvt glas varmt vand. Drik lige før sengetid.

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Restellini S, Kherad O, Bessissow T, et al. Systematic review and meta-analysis of colon cleansing preparations in patients with inflammatory bowel disease. World J Gastroenterol. 2017;23(32):5994–6002. doi:10.3748/wjg.v23.i32.5994
  • Acosta, R. D., & Cash, B. D. (2009). Clinical effects of colonic cleansing for general health promotion: A systematic review. American Journal of Gastroenterology. https://doi.org/10.1038/ajg.2009.494
  • Lee, Y. L., Cesario, T., Wang, Y., Shanbrom, E., & Thrupp, L. (2003). Antibacterial activity of vegetables and juices. Nutrition. https://doi.org/10.1016/j.nut.2003.08.003

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.