Lavt blodtryk: Hvordan man regulerer det, og hvad man skal gøre, når det falder

Dehydrering kan være en af de udløsende faktorer for hypotension, så det er meget vigtigt at drikke ofte og spise næringsrige fødevarer, der er rige på vitaminer og mineraler.

Skrevet og kontrolleret af læge Maricela Jiménez López.

Sidste ændring: 11 august, 2022

Blodtryk er intet andet end det tryk, som blodet udøver på arteriernes vægge under hjertecyklussen. Der findes to typer: Systolisk og diastolisk. Førstnævnte henviser til det tryk, som blodet opnår i arterierne under sammentrækning, mens sidstnævnte henviser til blodtrykket under hjertets afslapning. Man kan have højt eller lavt blodtryk.

Trykændringer er normale. Blodtrykket stiger f.eks. når vi træner. Det skyldes, at hjertets output (den mængde blod, som hjertet udstøder pr. tidsenhed) under disse omstændigheder er højere, hvilket er en konsekvens af musklernes større behov for ilt.

Blodtrykket falder bl.a., når vi sover. Der er dog situationer, hvor blodtrykket forbliver lavt i lang tid. I disse tilfælde kan vi opleve besvimelse, svimmelhed, kvalme, bleghed og træthed.

Lavt blodtryk eller hypotension

Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg), hvor værdier mellem 105 og 120 for det systoliske tryk og 60 til 80 for det diastoliske tryk er normale.

Blodtryksreguleringen afhænger af de kardiovaskulære reguleringscentre i centralnervesystemet (CNS) og det autonome nervesystem. Når trykket er under 90/60 mmHg, er der tale om arteriel hypotension.

Hypotension kan, når den er kronisk og vedvarende, være livs- og helbredsforringende, hvis den ikke kontrolleres. Den kan forårsage svimmelhed og besvimelse. Derudover kan det føre til skader på hjerte og hjerne på grund af manglende blodforsyning og ilt.

Hvad kan regulere blodtrykket?

Blodtrykket afhænger af to faktorer: Hjertets output (den mængde blod, som hjertet udstøder pr. tidsenhed) og den samlede perifere modstand (vaskulærsystemets modstand mod blodgennemstrømning). Mekanismer, der kontrollerer en af disse to faktorer, kan ændre blodtrykket.

Fysiologisk set afhænger blodtryksreguleringen af de kardiovaskulære reguleringscentre i centralnervesystemet (CNS) og det autonome nervesystem. Begge strukturer kan sende kontrolsignaler til forskellige organer.

Hjertet

Hjertet regulerer sin frekvens og slagstyrke for at kontrollere den mængde blod, det pumper.

Nyrerne

Nyrerne kontrollerer niveauet af vandfraktionen i blodet. De fjerner overskydende vand, hvilket fører til et fald i mængden af blod og dermed blodtrykket. Ellers kan de overføre vand til blodbanen, hvorved blodmængden og dermed blodtrykket øges.

Blodkar

Blodkarrene kan kontrollere blodtrykket ved at øge eller mindske karsystemets lumen. Dette opnås ved at trække muskulaturen, der danner blodkarrene, sammen eller få dem til at slappe af.

Ortostatisk hypotension

Dette er en form for hypotension, der opstår, når man rejser sig hurtigt fra et sted efter at have været stille i lang tid, da det nedsætter blodgennemstrømningen til hjernen. Det er ikke en sygdom. Det er en manglende evne til at regulere trykket hurtigt, hvilket resulterer i svimmelhed, sløret syn eller besvimelse.

Det forekommer undertiden som en bivirkning til visse lægemidler og kan ifølge nogle undersøgelser endda være relateret til rygning.

Det kan også forekomme som følge af andre tilstande som f.eks:

• Hjerteproblemer.
• Endokrine lidelser.
• Sygdomme i nervesystemet.
• Dehydrering.

Hvad skal du gøre, når dit blodtryk er lavt?

Generelt har hypotension en tendens til at ramme kvinder og stillesiddende personer i højere grad ifølge forskellige undersøgelser. Det er også mere udbredt hos ældre mennesker, især dem over 70 år.

Hvis der er mistanke om et fald i blodtrykket, bør følgende anbefalinger følges:

1. Sid eller læg dig ned.
2. Bed et familiemedlem, en ven eller en bekendt om at hjælpe dig med at holde dig vågen.
3. Løft dine ben over hjertet.
4. Træk vejret dybt i 3 til 5 minutter.
5. Drik et glas vand lidt efter lidt.

Hvis symptomerne forbedres i løbet af de første 30 minutter, skal du forblive rolig og kontakte en læge så hurtigt som muligt. Hvis der ikke sker nogen forbedring, bør du søge akut lægehjælp for at undgå yderligere komplikationer.

8 tips til at forebygge lavt blodtryk

For at forebygge et fald i blodtrykket anbefales følgende:

1. Drik to til tre liter vand om dagen (ca. 8 store glas), herunder suppe, juice og hydrerende drikkevarer.
2. Indtag kulhydrater til morgenmad, f.eks. kornprodukter, brød, mælk og yoghurt.
3. Begynd aldrig dagen uden mad.
4. Spis godt og inddrag også frugt mellem måltiderne.
5. Vælg næringsrige fødevarer som f.eks. frugt, grøntsager, kornprodukter, mejeriprodukter, pasta, ris, æg og magert kød.
6. Gå ikke på slankekur uden at konsultere en specialist.
7. Undgå alkoholholdige drikkevarer, da de udvider blodkarrene og kan få dit blodtryk til at falde.
8. Du kan også overveje kosttilskud, især dem, der indeholder ginseng, da disse forebygger fysisk og mental træthed.

Lavt blodtryk bør ikke begrænse din daglige rutine eller livskvalitet, da det kan kontrolleres på en meget enkel måde. Det er dog bedst først at konsultere din læge, hvis du har dette problem.

Hvis du følger lægens anbefalinger, vil du ikke få nogen problemer og vil kunne leve et normalt liv uden tilbageslag.