Lavt selvværd: Når du bliver til din egen fjende

· 13. oktober 2016
Lavt selvværd er ikke enden på det hele. Det kan faktisk styrke dig og hjælpe dig med at opnå et afbalanceret, realistisk syn på virkeligheden.

Din følelsesmæssige balance afhænger stærkt af dit selvværd. Emnet for denne artikel er lavt selvværd: Når du bliver til din egen fjende.

Når du har lavt selvværd, kan det påvirke alle aspekter af dit liv negativt. Men det er ikke engang det værste. Vidste du, at lavt selvværd kan gøre dig til din egen værste fjende?

Selvværd er noget, der ikke burde have med andre mennesker at gøre,  men der er desværre mange, som vil bruge dit lave selvværd til at manipulere dig.

Lavt selvværd kan lamme dig

Selvværd er meget vigtigt, men det bliver som regel overset i kampen for mental stabilitet. Det kan være ekstremt svært at få et bedre selvværd.

Person der er fanget i et bur

Lavt selvværd bliver nemlig nemt til en ond cirkel. Hvis du er overbevist om, at du intet er værd, ser du ikke længere dig selv som en person, der kan gøre gode, interessante eller gavnlige ting. I stedet identificerer du dig kun med negative aktiviteter og følelser. Lavt selvværd gør dig desuden mere mere sårbar.

Frustration og dårlige følelser kan i sidste ende føre til større problemer som depression. Det er vigtigt at finde ud af, hvor problemet med dit selvværd kommer fra, og hvordan man løser det.

Lad ikke dit lave selvværd lamme dig – du fortjener at være glad!

 

De udtalelser, der påvirker dig

En af de første ting, der kan udløse dårligt selvværd, er den værdi, du lægger på andre folks meninger om dig. Husk, at andre ikke nødvenigvis ved bedre end dig. De har ikke ret – og er heller ikke i stand til – at bestemme, hvor meget du er værd.

Person der graeder

Hvorfor tillægger du andre menneskers meninger så stor værdi? Fordi du har lært at søge andre menneskers godkendelse og har brug for, at de accepterer dig – en negativ reaktion ville indikere at du gør noget forkert.

Hvis du har lavt selvværd, er du sandsynligvis ofte alt for hård mod dig selv. Selv når dine handlinger ikke forårsager en negativ reaktion hos andre mennesker kan du have det dårligt i dagevis bagefter på grund af noget, du selv opfatter som værende forkert.

I dine øjne fejler du mere end andre.

Du er ikke god til noget.

Du er ikke et godt menneske.

Lyder det bekendt? Hvis de her tanker ofte opstår i dit hoved, har du sandsynligvis lavt selvværd. Noget af det, en psykolog kan hjælpe dig med, er at forstå, at alle mennesker fejler og at dine fejl slet ikke er så slemme endda. Selv hvis du er den største fiasko på jorden (hvilket er højst usandsynligt) har du stadig ret til at leve et godt liv uden konstant skyldfølelse, til at blive elsket og til at leve dine drømme ud.

 

Du er din egen værste fjende

Person der kigger sig selv i lille spejl

Lavt selvværd er et psykisk problem, som du kan arbejde med og overkomme. Andre folks meninger og stemmerne i dit hoved har ikke noget at gøre med, hvem du er, og hvad du kan.

Hvad kan du gøre for at stoppe denne onde cirkel? Er der nogen måde at styrke dit selvværd på? Her er tre enkle råd, du kan begynde at arbejde på derhjemme i dag:

  • Undgå at sammenligne dig selv med andre. Når du ser på, hvad andre kan og gør, ser du kun den overflade, de selv viser dig. Du kan ikke sammenligne din eget komplekse verden med deres Facebookprofil. Vi er desuden alle unikke med hver vores historie, personlighed og genetik. Som filosof Sam Harris så smukt beskriver det: Hvis jeg var skiftet ud med dig atom for atom så ville jeg være dig, og jeg ville handle præcist som du gjorde det.

Læs: Giv plads til andre og til dig selv.

  • Tilgiv dig selv. Videnskaben har vist, at skyldfølelse hverken er konstruktiv eller godt for dig. Ideen om, at man er nødt til at være hård ved sig selv for at blive til noget, er simpelthen forkert. Hvis du gør noget, du ikke skulle have gjort, er det bedre at tilgive dig selv. Din samvittighed og dit ønske om at være et godt menneske er nok til at skubbe dig videre i den rigtige retning bagefter.
  • Undgå at påtvinge dig selv positive tanker. En af de største myter, når det kommer til dårligt selvværd, er at man bare skal tænke positive tanker og fortælle sig selv, hvor godt et menneske man er. De nyeste studier har vist, at denne strategi ikke hjælper, hvis man har dårligt selvværd. Folk med dårligt selvværd føler at de lyver over for sig selv og får det kun endnu værre. Prøv i stedet at angribe de negative tanker, du har om dig selv. Hvor kommer de egentligt fra? Afdæk om de overhoved har hold i virkeligheden. Prøv at forestille dig, at det var en du kender, der gjorde det samme. Ville du dømme dem lige så hårdt? Sandsynligvis ikke.

    Se også: Det er ikke kærlighed, hvis du skal bede om det

Der er masser af yderligere tips, vi kunne tage med, men dette er små trin, du kan tage, som kunne hjælpe dig med at nå et vendepunkt mellem den, du var og den, du ønsker at være. At stole på dig selv er ikke altid let, men det er aldrig umuligt!

Du kan som sagt også med fordel gå til en psykolog. Husk, at man ikke behøver være syg for at drage fordel af en samtale. Nogle gange har man bare brug for en, der lytter og kan hjælpe en med at se tingene udefra.

Person der sidder paa kanten af en bakke og ser ud

 

Det er helt normalt at føle sig uduelig fra tid til anden. Men ingen fortjener at leve med lavt selvværd hele tiden. Hvis du føler dig mindre værd end andre mennesker, er du det sandsynligvis ikke. Det kræver et særdeles følelsesmæssigt modent og empatisk menneske, at føle sig mindre værd end andre. Hvis du virkelig var så uduelig, ville du sikkert ikke engang have opdaget det!

“Problemet med verden er, at intelligente mennesker er så fulde af tvivl, mens dumme mennesker er så fulde af selvtillid.” – Charles Bukowski.