Medicin, der ændrer urinens farve
Urinens farve er en indikator for visse processer, der finder sted i vores krop. Normalt varierer urinen mellem forskellige gule nuancer, afhængigt af hvor meget vand en person drikker, eller hvor dehydreret vedkommende er.
Nogle lægemidler får imidlertid farven på denne væske til at ændre sig. Det betyder ikke, at den bliver mørkere eller lysere, men at den kan få nuancer såsom rød, grøn eller endda blå.
Normalt bliver folk, der ikke kender til dette faktum, bange. Derfor forklarer vi i denne artikel, hvilke lægemidler der kan forårsage, at urinens farve ændrer sig.
Hvorfor kan urinens farve ændre sig?
Selv om nuancen normalt varierer en smule, selv hos den samme person, er det normalt, at urinen ligger i det gule spektrum, der spænder fra mørk ravgul til næsten gennemsigtig gul. Dette skyldes tilstedeværelsen af et naturligt pigment kaldet urokrom.
På den anden side er der flere grunde til, at urinens farve kan ændre sig. Disse har at gøre med hydrering eller dehydrering samt infektioner eller indtagelse af mad og medicin.
I denne forstand vil den mængde væske, som personen har indtaget, påvirke koncentrationen og dermed farven. Jo lysere urinen er, jo bedre er hydreringen og omvendt.
På den anden side kan det, vi har indtaget, ændre farven. På denne måde påvirker pigmenter såvel som forskellige ingredienser i fødevarer det, vi ser, når vi går på toilettet. Meget stærke krydderier, som f.eks. karry, giver en særlig lugt og et særligt udseende.
Men derudover kan visse sygdomme også have en effekt. Ved urinvejsinfektioner og ved nyresten bliver urinen rødlig på grund af tilstedeværelsen af blod.
Medicin, der ændrer urinens farve
Ændringer i urinens farve forekommer også med nogle lægemidler, som vi vil se nedenstående.
Når urinen bliver rød
Hvis urinen bliver lyserød eller rødlig, er det logisk at blive forskrækket og tro, at der er noget galt. Sandheden er, at det i mange tilfælde er tilstedeværelsen af blod i denne væske, der er årsagen.
Ud over ovenstående med hensyn til infektioner og nyresten kan det også være en konsekvens af brugen af blodfortyndende midler, såsom warfarin og heparin.
Ligeledes kan andre lægemidler også forårsage dette problem på grund af deres metabolisme. Et lægemiddel, der ofte forbindes med dette, er f.eks. rifampicin. Dette er et antibiotikum, der anvendes til behandling af tuberkulose.
Desuden kan visse afføringsmidler, der indeholder senna (et urtemiddel) ændrer urinens farve til rødt. Det samme sker med phenazopyridin, som er et lægemiddel, der virker som smertestillende i urinvejene, ved kolik i området eller urinvejsinfektioner med smerter.
Men hvis dette ikke er årsagen, er det også værd at spørge, om det er noget, vi har spist. I denne henseende er blandt de fødevarer, der kan give denne farve, rødbeder, brombær og andre røde frugter samt rabarber.
Grøn eller blå
Selv om det virker utroligt, får denne væske undertiden en blågrøn farve. Først og fremmest kan det skyldes amitriptylin. Dette er et antidepressivt middel, der ikke kun bruges til dette formål, men også er indiceret til fibromyalgi og neuropatiske smerter blandt andre tilstande.
Derudover kan denne nuance skyldes indometacin. Indometacin er et lægemiddel, der meget almindeligt anvendes til personer med leddegigt, akut gigt og andre muskel- og skeletsygdomme.
På samme måde er disse nuanceændringer blevet rapporteret ved propofol, der anvendes som en del af generel anæstesi og til sedation. Sådan medicin kan få urinen til at blive grønlig.
Hvis dette ikke er tilfældet med nogen af disse lægemidler, kan denne farve også skyldes en lidelse kendt som arvelig benign hypercalcæmi.
Du vil måske gerne læse: Konsekvenserne af for lavt calcium
Når urinen er orange
Nogle gange ligner den orange og rødlige farve på urinen hinanden. Derfor kan vi i denne kategori også inkludere allerede nævnte lægemidler, såsom rifampicin og phenazopyridin, da nogle mennesker mener, at den opnåede farve er mere orange end rød.
Et andet lægemiddel, der kan få urinen til at blive orange, er sulfasalazin. Det er et antiinflammatorisk lægemiddel, der er almindeligt i behandlingen af colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.
Nitrofurantoin, et antibiotikum, der er indiceret ved urinvejsinfektioner, og vitamin B-tilskud er også blevet forbundet med denne situation.
Du er måske interesseret i: Årsager til skummende urin, og hvornår du skal søge hjælp
Brun urin
Af og til kan urinen blive mørkere til en mørkegul eller endda brunlig farve. Først og fremmest kan det skyldes brugen af nogle typer antibiotika.
For eksempel er der metronidazol, der er almindeligt som behandling af Trichomonas vaginitis og urinrørsbetændelse. På samme måde er det nyttigt til intestinal amøbiasis og Clostridium perfringens-infektion.
På den anden side forårsager antimalariamidler (malariamedicin) også, at urinen bliver brun. Chloroquin og primaquin hører til denne gruppe.
Hvis dette ikke er tilfældet, er de næste årsager til brun urin visse fødevarer (f.eks. bønner) samt leverlidelser og urinvejsinfektioner.
Urinens farve har ændret sig: Skal jeg gå til lægen?
Urinfarven er normalt gul og varierer i intensitet afhængigt af, hvor godt hydreret personen er. Men som vi allerede har set, kan mange lægemidler få denne væske til at antage meget forskellige farver, såsom rød, orange eller endda blå.
Hvis du tager et bestemt lægemiddel for en sygdom, vil din læge informere dig om lægemidlets mulige bivirkninger, som kan omfatte ændringer af urinens farve. Ligeledes beskrives muligheden ofte i indlægssedler til lægemidler.
Det, vi skal huske på, er, at det i tilfælde af uventede ændringer i urinens farve altid er bedst at konsultere en læge. Selv om det er rigtigt, at dette normalt er en godartet bivirkning, kan det også være tegn på, at der er noget galt med kroppen, hvis det varer ved.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Anjum, M. F., Twanabasu, S., & Shrestha, K. (2022). Urine Discoloration Associated with Metronidazole: A Case Report. JNMA: Journal of the Nepal Medical Association, 60(255), 972. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9795089/
- Bensman, A., & Dunand, O. (2012). Proteinuria, hematuria y anomalías de la coloración de la orina. EMC – Pediatría, 47(4), 1–7. https://doi.org/10.1016/s1245-1789(12)63524-0
- Bolenz, C., Schröppel, B., Eisenhardt, A., Schmitz-Dräger, B. J., & Grimm, M. O. (2018). The investigation of hematuria. Deutsches Ärzteblatt International, 115(48), 801. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6365675/
- Corzo, J. R., Domínguez, M. B., Viejo, A., & García, G. D. (2019). Orina verde después de una rectosigmoidoscopia. Emergencias (Sant Vicenç dels Horts), 291–291. https://revistaemergencias.org/wp-content/uploads/2023/08/Emergencias-2019_31_4_291-296.pdf
- Fernández, O. L., Esteban, F. J., Pérez, C. G., Melero, J. A., Regajo, G. R., & Martínez, C. J. (2011). Orina púrpura. Nefrologia: Publicacion Oficial de La Sociedad Espanola Nefrologia, 31(4), 489–490. https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0211-69952011000400014
- Franco, E. A., Angulo, M. N., Pineda, J. L., Molina, J. A., Fontalvo, J. E. R., López, J. D. S., & Villamizar, K. E. T. (2022). Orina verde asociada al uso de propofol. A propósito de un caso. Archivos de Medicina, 18(2), 4. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=8484344
- Gangwani, M. K., Aziz, M., Asif, R., & Ali, S. A. (2019). Green Urine and altered mental status: A case of intoxication. Journal of Ayub Medical College Abbottabad, 31(2), 279-281. http://www.demo.ayubmed.edu.pk/index.php/jamc/article/view/3462
- Hernández, C., & Rangel, H. (2021). Valoración de la cristaluria: significado patológico y riesgo litogénico. Acta Científica de la Sociedad Venezolana de Bioanalistas Especialistas, 24(1). http://saber.ucv.ve/ojs/index.php/rev_ACSVBE/article/view/23984
- Loeza, C. D. L. M. C., & Aguilar, M. D. L. Á. G. (2011). Hallazgos de tomografía computada en pacientes con hematuria. In Anales de Radiología, México (Vol. 10, No. 1, pp. 3-10). https://www.medigraphic.com/pdfs/anaradmex/arm-2011/arm111b.pdf
- Maddukuri, G. (diciembre de 2022). Sangre en la orina. Manual MSD versión para público general. https://www.msdmanuals.com/es-es/hogar/trastornos-renales-y-del-tracto-urinario/s%C3%ADntomas-de-los-trastornos-del-ri%C3%B1%C3%B3n-y-de-las-v%C3%ADas-urinarias/sangre-en-la-orina
- Mladenov, B. S., Mariyanovski, V., & Hadzhiyska, V. (2015). Macroscopic hematuria in patients on anticoagulation therapy. Central European Journal of Urology, 68(3), 330. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4643714/
- National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases. (octubre de 2022). Hematuria: sangre en la orina. https://www.niddk.nih.gov/health-information/informacion-de-la-salud/enfermedades-urologicas/hematuria-sangre-orina
- Smeets, T., & van Hunsel, F. (2016). Red-brown urine discolouration in two patients taking mesalamine. Drug Safety-Case Reports, 3, 1-4. https://link.springer.com/article/10.1007/s40800-016-0029-5
- Tobón, A. (2009). Signos de peligro en el paciente con malaria. Biomedica: revista del Instituto Nacional de Salud, 29(2), 320. https://revistabiomedica.org/index.php/biomedica/article/view/33
- Tolonen, H., Ranta, S., Hämäläinen, E., Kauppinen, R., & Hukkanen, J. (2023). Effects of rifampicin on porphyrin metabolism in healthy volunteers. Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology, 132(3), 281-291. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/bcpt.13826
- Viswanathan, S. (2013). Urine bag as a modern day matula. ISRN nephrology, 2013, 215690. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4045424/
- Wijma, R. A., Huttner, A., Koch, B. C., Mouton, J. W., & Muller, A. E. (2018). Review of the pharmacokinetic properties of nitrofurantoin and nitroxoline. Journal of Antimicrobial Chemotherapy, 73(11), 2916-2926. https://academic.oup.com/jac/article-abstract/73/11/2916/5058069
- Yurien, M. D. (diciembre de 2022). Actualización Científica. Las vitaminas. Manifestaciones bucales por su déficit. EdumedHolguin2022. https://edumedholguin.sld.cu/index.php/edumedholguin22/2022/paper/viewFile/370/237