Mennesker med depression har større risiko for at lide af 29 andre helbredsproblemer

Mennesker med depression har større risiko for alvorlige helbredsproblemer, der kan føre til hospitalsindlæggelse, hævder et nyt studie.

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 17 juli, 2024

En nylig videnskabelig undersøgelse offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift JAMA Psichiatry fandt en signifikant sammenhæng mellem depression og næsten 30 andre sygdomme. Ifølge forskerne har mennesker med depression større risiko for at lide af 29 tilstande, der kræver hospitalsbehandling.

Dataene blev indsamlet fra 240.433 patienter fra Storbritannien og Finland. Og selvom resultaterne indikerer, at depression fører til andre sygdomme, var det også muligt at bekræfte, at mindst 12 tilstande omvendt fører til depression.

Hvilke helbredstilstande er forbundet med depression?

De resultater, som forskerne offentliggjorde, fandt 29 helbredstilstande forbundet med depression, der krævede hospitalsindlæggelse. Men blandt dem var der nogle, der var mere udbredte end andre:

• Diabetes
• Slidgigt
• Kronisk bronkitis
• Søvnforstyrrelser
• Bakterielle infektioner
• Rygsmerter eller lumbago
• Koronar iskæmisk sygdom

Hvis tilstandene grupperes efter det system eller de organer, der er påvirket, er rækkefølgen af prævalens som følger:

• Endokrine sygdomme: 245 ud af 1000 personer med depression, der deltog i undersøgelsen, havde diagnoser af endokrine patologier, såsom diabetes.
• Muskuloskeletale lidelser: Disse forekom hos 91 ud af 1000 personer med depression. Dette inkluderer lænderygsmerter.
• Sygdomme i kredsløbssystemet: Disse blev registreret hos 86 ud af 1000 personer med depression.

Blandt de situationer, der involverer et tovejsforhold, dvs. deltager i en ond cirkel, hvor depression øger risikoen for disse tilstande, og tilstandene gør det samme for depressionen, var de mest berygtede selvmordsforsøg og fald.

Mennesker med depression har større risiko: Hvorfor er depression en risikofaktor?

Mens denne specifikke undersøgelse forbinder depression med helbredstilstande, der kræver hospitalsindlæggelse, ved vi, at problemet også omfatter andre sygdomme, der ikke nødvendigvis behøver at blive løst med hospitalsindlæggelse. Ifølge en atikel i Statpearls kan mennesker, der gennemgår depressive tilstande, samtidig opleve andre stemningsforstyrrelser, såsom angst.

Hvis det er en patient med arteriel hypertension, vil der desuden være større problemer med at opnå kontrol over sygdommen. Endnu værre er det, at der er en høj risiko for at komme ud i stofmisbrug og selvmordsforsøg.

Depression er en risikofaktor for andre helbredstilstande via forskellige mekanismer. For eksempel ved forskere, at deprimerede mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle Alzheimers i fremtiden. Og de antager, at det er sådan, fordi stressen i den depressive tilstand kan generere inflammatoriske stoffer, der er i stand til at skade neuroner.

Hvad angår diabetes, spekulerer videnskabelige undersøgelser om emnet på en livsstil, der ville favorisere metaboliske lidelser. Det vil sige, at mennesker, der lever med depression, har en tendens til at være mere stillesiddende og have en kost med en højere andel af mættet fedt og simple sukkerarter.

Denne daglige levevis ville føre til ændringer i glykæmi.

Hvis vi fokuserer på hjertepatologier, forklarer en videnskabelig artikel fra 2016, at stress ser ud til at være årsagen. Depression aktiverer celleoxidationsmekanismer, som påvirker hjertemusklen og de blodkar, der forsyner den.

Kronisk vil svækkelsen af det kardiovaskulære system gøre det mere modtageligt for hjerteanfald.

Mennesker med depression har større risiko, men kan risikoen reduceres?

Det centrale spørgsmål er: Hvad kan vi gøre for at reducere risikoen? Dømmer depression folk til at få andre sygdomme?

Den gode nyhed er, at rettidig behandling og tilstrækkelig ledsagelse mindsker risikoen for indlæggelse på grund af en anden helbredstilstand. En systematisk gennemgang fra 2019 viser, at en tidlig indsats forbedrer prognosen betydeligt, især hvis specialiserede retningslinjer følges.

Denne pointe er meget vigtig. Behandling af depression for at forebygge andre helbredsproblemer må ikke tages let på.

Forskellige organisationer og ekspertgrupper har udviklet terapeutiske retningslinjer baseret på tilgængelig evidens. Hvis du rådfører dig med en sundhedsprofessionel, der kender til dem, vil det forbedre dine chancer for at klare dig.

Depression er ikke bare endnu et symptom, der skal undervurderes. På samme måde er det også regeringens ansvar at sikre, at alle mennesker har adgang til mentale sundhedstjenester.

Hvad skal man gøre ved livsstil?

Forfatterne til JAMA Psychiatry-undersøgelsen konkluderer, at adfærden hos mennesker med depression er en stor synder i udbruddet af tilknyttede tilstande. Rygning, alkoholisme og mangel på fysisk aktivitet fremstår som situationer, der skal ændres.

Så hvis du har en depressionsdiagnose, får medicin og er i psykologisk behandling, og du gerne vil gøre noget mere for at reducere din risiko, skal du starte med specifikke trin:

• Stop med stofrelaterede skadelige vaner. Hold op med at ryge og drikke alkohol. Bed om særlig hjælp til at gøre det.
• Begynd på en fysisk aktivitet, mindst 30 minutter om dagen. Gåture kan være nok til at komme i gang.
• Find sammen med en ernæringsekspert frem til en passende kost, som giver dig nok energi og består af sunde produkter.

Det er selvfølgelig ikke let. Men det er muligt. Gør ikke noget alene, og gå ikke i panik over de sygdomme, du måske lider af. Tag hellere sagen i egen hånd og reducer risikoen.