Tre af de mest gængse sygdomme på stemmebåndet

De fleste af os har lidt af en eller flere af de mest gængse sygdomme på stemmebåndet. Vi har alle mistet stemmen eller kender nogen, som har haft dysfoni for nylig. Vil du gerne vide mere om det?

Stemmebåndet er der, hvor vibrationerne, der giver os mulighed for at kommunikere med tale, stammer fra. Nogle sygdomme på stemmebåndet er gængse, men andre er ikke så almindelige. De påvirker dog alle vores stemme.

Stemmebåndet sidder i svælget. Det er faktisk små muskler, der sidder på den øverste del af denne struktur. Ovenover dem kan vi finde folder, som ikke består af muskler, der kaldes “falske stemmebånd”. Selvom de ikke opfylder den samme funktion, påvirker de dog også tale.

I denne artikel vil vi se på de mest gængse lidelser, som kan ramme stemmebåndet.

Hvad er de mest gængse sygdomme på stemmebåndet?

De mest gængse sygdomme på stemmebåndet kan tælles på en hånd. De er de primære stemmeforstyrrelser, som folk lider af.

For at få dem er der som regel nogle risikoelementer involveret.  Lærere anstrenger for eksempel på grund af deres job konstant deres stemme. På den anden side er personer, der arbejder udenfor i kolde klimaer, modtagelige for dysfoni.

Nogle lidelser har en infektiøs oprindelse, mens andre er på grund af overanstrengelse. Det er, når der er anatomiske ændringer på grund af gnidninger mellem begge stemmebånd. Nogle gange er det svært at diagnosticere sygdommen til at starte med, når symptomerne lige er begyndt at udvikle sig.

De mest hyppige sygdomme på stemmebånet er de følgende tre:

• Knuder.
• Strubebetændelse.
• Polypper.

Lad os se nærmere på dem hver for sig.

Vi anbefaler, at du læser: Hjem retsmidler som er billige: Behandling af ondt i halsen

1. Knuder på stemmebåndet

Knuder på stemmebåndet er godartede, runde knuder på stemmebåndet. De sidder i enden og lukker for rummet, hvor luften skulle trænge igennem. Det er derfor, stemmen er påvirket.

Oftest er det første tegn en ændring i vores stemme. Personen kan som regel bemærke, at de ikke kan tale på den måde, som de plejede, eller med samme intensitet, som de gjorde før sygdommen.

Den primære årsag til knuder på stemmebåndet er overanstrengelse af stemmen. Af den grund anser eksperter det som en arbejdsskade, der er typisk for lærere eller sangere, som bruger deres stemme i lange perioder af gangen.

Andre personer kan dog også lide af dette. Bestemte risikofaktorer kan fremme forekomsten af denne sygdom. Rygere har en større sandsynlighed for at udvikle knuder, fordi nikotin fungerer som et irritabelt substans for stemmebåndet.

Ligeledes er gastroøsofageal refluks en sygdom, som kan skade det samme område i svælget. Syren i maven bevæger sig op til luftvejene, hvor det ætser slimhinderne i området.

Disse knuder er heldigvis altid godartede. Det betyder, at det ikke kan udvikle sig til en ondartet sygdom såsom kræft i struben. Det giver mulighed for en konservativ tilgang i begyndelsen med anti-inflammatoriske midler og genoptræning af stemmen. Taleterapeuter udfører typisk den sidstnævnte behandling.

Hvis knuden er ret stor og ikke reagerer godt på konservative tiltag eller hvis der ikke lader til at være mange muligheder for bedring, så vil lægen måske vælge at udføre en operation. Derefter vil patienten få brug for genoptræning.

2. Strubebetændelse

Betændelse i struben af forskellige årsager er kendt som strubebetændelse. Selvom begrebet refererer til en ophobning af inflammatorisk væske i dette organs struktur, påvirker det altid stemmebåndet mest.

Af den grund er det mest gængse symptom dysfoni, som er, når stemmen bliver hæs eller forsvinder fuldstændig. Hvis den forsvinder fuldstændig, så kalder vi det afoni. Det er ret vedholdende, meget mere end strubebetændelse, og kan vare op til tre uger i alt.

Sammen med ændring af stemmen er der som regel en tør, irriterende hoste forårsaget af mangel på kirtler i struben. Eftersom den ikke kan smøres, producerer kroppen ikke den nødvendige slim til at udskille de irriterende substanser, hvad end det er mikroorganismer eller et fremmedlegeme.

Årsagerne er næsten altid infektiøse, og vira er som regel synderen. Vintersæsonen er klimaet, der fører til flest lidelser i de øvre luftveje.

Eftersom de er virale infektioner, anbefaler læger som regel ikke antibiotika, med mindre der er en bakteriel superinfektion eller hvis årsagen er en mikrobe, som er sensitiv for disse lægemidler. Behandlingen består derfor blot af at lindre symptomerne.

Typisk anbefaler læger, at man hviler stemmen og tager anti-inflammatoriske midler til at reducere ophobningen af væske i struben og forstøvere til at gøre slimet mere flydende. Læger vil ikke tage en prøve, med mindre de mistænker, at årsagen er bakteriel.

3. Polypper på stemmebåndet

Som det sidste har vi polypper. De minder meget om knuder, selvom de er ikke helt det samme. Generelt er de fremspring på stemmebåndet, som stikker ud og blokerer det rum, hvor luften skulle trænge igennem.

Det er en af de gængse sygdomme på stemmebåndet, og læger vil diagnosticere det, når en patient går til dem med problemer med stemmen. Tab af stemmen og en ændring i tonelejet er tegn, som indikerer behovet for diagnose.

De kan også være forårsaget af overanstrengelse af stemmen, hvilket forklarer, hvorfor de ofte går under navnet “degenereret polypose”. Det viser, at den underliggende proces er en ændring i vævene i stemmebåndet, eftersom de har tendens til at opstå udenfor deres tilsvarende grænser.

Foruden en fysisk undersøgelse kan specialister udføre en supplerende metode til at bekræfte tilstedeværelsen af polypper.  Denne undersøgelse er en laryngoskopi, som udføres med en fleksibel enhed, der indføres gennem næsen. Ved hjælp af dets meget lille lys og kamera kan specialisten undersøge stemmebåndets tilstand.

Hvad man skal gøre, hvis man har en af de gængse sygdomme på stemmebåndet

Hvis du mistænker knuder eller polypper på stemmebåndet, så er det bedst at gå til en øre-næse-hals-læge. Denne specialist vil have al den nødvendige viden til at udføre supplerende metoder, som sygdommen kan have brug for.

I tilfælde af strubebetændelse om vinteren med vedvarende dysfoni kan en almen læge hjælpe. Hvad end der er tilfældet, er det altid bedst at få en professionel evaluering, før man begynder at selvmedicinere.