11 mulige årsager til smerter i højre arm
Smerter i højre arm fører ofte til store gener under daglige aktiviteter. De er normalt et resultat af inflammatoriske processer som følge af slag, fald eller gentagne bevægelser af leddene. De kan dog også skyldes kardiovaskulære eller neurologiske problemer. Vi deler 11 mulige årsager til smerter i højre arm.
Smerter i højre arm kan være generaliserede eller være overalt fra skulderen til hånden. I denne forstand vil ubehaget være resultatet af skade på musklerne, knoglerne, senerne, leddene, nerverne, blodkarrene eller huden i armen. Lejlighedsvis kan de være tegn på et hjerteanfald.
Akutte tilfælde viser sig normalt med intenst ubehag i et par dage, hvilket gør det vanskeligt at bevæge armen korrekt. Kroniske tilfælde er dem, der varer i mere end 3 måneder.
11 mulige årsager til smerter i højre arm
1. Overanstrengelse
Overdreven, kontinuerlig og gentagen brug af armene er en hyppig årsag til smerter. Denne situation er almindelig hos atleter og personer, der udfører arbejde med tunge belastninger eller gentagne bevægelser, f.eks. musikere eller maskinoperatører.
Undersøgelser bekræfter, at konstant anstrengelse medfører skader og betændelse i skulderens og armens muskler og led. I den forbindelse kan folk rapportere om smerter i højre og venstre arm samt træthed og muskelsvaghed.
I de fleste tilfælde aftager ubehaget efter nogle dages hvile. Ligeledes kan fagfolk angive brugen af smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i akutte tilfælde samt fysioterapi for personer med kroniske smerter.
2. Senebetændelse
Senebetændelse er en inflammatorisk og irriterende proces i senerne, som er vævsbånd, der er ansvarlige for at forbinde musklerne med knoglerne. Denne tilstand er almindelig i skulder, albue og håndled på grund af overbelastning eller forkerte bevægelser.
Den viser sig ved en stump smerte i højre arm, som forværres ved bevægelse, eller når man sover. Der er ligeledes almindelig muskeltræthed, ømhed ved berøring og hævelse af det berørte område.
Den vigtigste terapeutiske foranstaltning er hvile af lemmerne i forbindelse med fysioterapi. Anvendelse af kolde omslag og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), såsom ibuprofen, kan være nyttige.
3. Slimsækbetændelse
Slimsækbetændelse er en betændelsestilstand i slimsækken, en gruppe af små synovialsække, der giver polstring til muskler, sener og led. Det er en tilstand, der normalt forårsager smerter og ubehag i højre arms skulder og albue.
Den opstår normalt efter overbelastning af et led eller efter at have udført gentagne bevægelser i lange perioder. Ligeledes er traumer samt gigt årsager.
Behandlingen er baseret på antiinflammatoriske lægemidler og anvendelse af kolde omslag for hurtigere lindring af symptomerne. I nogle tilfælde er det nødvendigt at anvende steroider.
4. Epikondylit
Epikondylit er en almindelig smertefuld tilstand ved albuen. Desuden er epikondylit eller tennisalbue en inflammatorisk proces, der påvirker senerne i håndens og håndleddets strækkemuskler, som går ind i epikondylus, der er placeret på albueens yderside. Den er almindelig hos tennis- og squashspillere.
Forskning fastslår, at epikondylit forårsager en stikkende smerte i området, der kan stråle ud til ydersiden af armen eller underarmen. Desuden er det almindeligt, at opadgående forlængelse af håndleddet og vridende bevægelser af underarmen samt berøring af området forværrer ubehaget.
På den anden side er en anden type epikondylit hyppig hos personer, der udfører gentagne bøjningsbevægelser af albuen. I dette tilfælde er der tale om seneskedehindebetændelse i de hånd- og håndledsmuskler, der går ind i epitrochlea, en fremspringende del af albuens inderside.
Ved denne type har personen større smerter ved vridning af håndleddet og ved berøring af det betændte område. Behandlingen omfatter brug af smertestillende midler til at lindre smerten og forbinding for at stabilisere leddet.
5. Knoglebrud
Knoglebrud i højre arm kan forekomme i overarmsknoglen, radius og ulna samt i de små knogler i hånden. I de fleste tilfælde opstår knoglebrud ved direkte slag, trafikulykker og fald fra højder. Ligeledes er osteoporose en prædisponerende faktor hos ældre mennesker.
Normalt manifesterer personen stærke smerter i højre arm, hævelse, rødme, knogledeformitet og manglende evne til at bevæge armen. Ved åbne brud kan der desuden forekomme kraftige blødninger.
6. Dislokation
En dislokation er den unormale forskydning og tab af tilpasning af et led. Undersøgelser anslår, at skulderleddet er det led, der lettest går ud af led, og at det tegner sig for 90 % af alle dislokationer. De hyppigste årsager er kontaktsportsskader, fald med udstrakt hånd og trafikulykker.
Den forvredne skulder kan være ude af led og være fremskudt fremad, udad eller bagud. Det er også almindeligt, at leddet er hævet, hvilket forårsager stærke smerter og manglende evne til at udføre nogen form for bevægelse. Nogle mennesker har en tendens til at holde armen tæt til brystet og placere underarmen på den anden hånd.
Albuen er det andet led, der lider mest af dislokationer efter skulderen. De karakteristiske symptomer er stærke smerter i højre eller venstre arm, deformitet og tab af bevægelighed i leddet.
7. Slidgigt
Slidgigt er den mest almindelige form for gigt på verdensplan. Den er resultatet af slitage af den brusk, der danner leddene, som følge af aldring. Den rammer alle led, men er mest almindelig i skulder og hænder.
Symptomerne omfatter følgende:
- Ledssmerter.
- Stivhed i leddet.
- Knirken ved bevægelse af leddet.
- Ømhed.
- Hævelse af området.
Traumer, fedme og overgangsalder er udløsende faktorer.
8. Myokardieinfarkt og smerter i højre arm
Myokardieinfarkt er en akut tilstand, der opstår ved delvis eller total blokering af blodtilførslen til hjertet. Det karakteristiske symptom er trykkende brystsmerter, der udstråler til venstre arm. Hos nogle kvinder kan smerter i højre arm ifølge undersøgelser dog også være et klart tegn på infarkt.
Patienterne kan også opleve åndenød, kraftig svedtendens, svaghed, svimmelhed, opkastning og hjertebanken. De vigtigste risikofaktorer for hjerteanfald er fedme, forhøjet blodtryk, rygning, højt kolesteroltal og aldring.
Når der er mistanke om et hjerteanfald, er det vigtigt at tage på skadestuen med det samme. Sundhedspersonale er de eneste, der er uddannet til at diagnosticere denne lidelse og give den mest hensigtsmæssige behandling for at lindre symptomerne.
Find ud af: Kan hoste stoppe et hjerteanfald?
9. Karpaltunnelsyndrom
Dette er en neurologisk lidelse, der skyldes kompression af medianusnerven, der strækker sig fra armen til hånden, inde i karpaltunnelen. Sygdommen er almindelig hos personer, der udfører gentagne bevægelser med håndleddet, f.eks. sekretærer, forfattere, syersker og musikere.
Nervekompressionen forårsager en stikkende smerte i hånden og håndleddet, der strækker sig ned i højre arm. Desuden er der normalt følelsesløshed og prikken samt muskelsvaghed og vanskeligheder med at holde på genstande.
Behandlingen omfatter brug af skinner, når man sover, og anvendelse af varme eller kolde omslag på området. Ligeledes kan det være nødvendigt at anvende antiinflammatoriske lægemidler, kortikosteroidinjektion og indgivelse af neuromodulerende lægemidler.
Personer, der arbejder meget med computere en stor del af dagen, er ofte udsat for karpaltunnelsyndrom ved brug af tastatur og mus.
10. Smerter i højre arm kan skyldes en skade i plexus brachialis
Plexus brachialis er et netværk af nerver, der er placeret i nakken og halsen, og som er ansvarlig for at sende nerveimpulser fra rygmarven til arme og hænder. Kompression, forstrækning og traumer på dette område forårsager forskellige neurologiske symptomer i højre arm.
Ved lette skader er følelsen af elektriske stød i armen almindelig, ligesom følelsesløshed og svaghed i lemmet er almindeligt. I alvorlige tilfælde forekommer der følelsesløshed, lammelse og stærke smerter i højre arm.
De mest almindelige årsager er traumer fra kontaktsport, fald og trafikulykker. Behandlingen afhænger af skadens sværhedsgrad og omfatter fysioterapi, skinner og genoprettende kirurgi.
11. Diskusprolaps
En diskusprolaps er resultatet af en fremspringning eller forskydning af rygsøjlens båndskiver. Diskusprolaps kan komprimere nerverødder og forårsage stærke smerter i armene, prikken, følelsesløshed og muskelsvaghed.
Konservativ behandling er baseret på livsstilsændringer for at undgå smerter og brug af antiinflammatoriske lægemidler, steroider, muskelafslappende midler og opioider. Lægen kan også anbefale fysioterapi og operation for at reparere defekten.
Smerter i højre arm er et symptom på, at der er noget galt
Smerter i højre arm er normalt resultatet af en række forskellige osteo-artikulære, vaskulære og neurologiske tilstande. I de fleste tilfælde skyldes ubehag i skulder og albue inflammatoriske processer, der forsvinder efter et par dage.
Men stærke smerter, der begrænser de daglige aktiviteter, kan være tegn på et hjerteanfald eller en plexus brachialis-skade. Tøv ikke med at konsultere en læge.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilar, L. (2001). Traumatismos y tendinitis de las extremidades superiores. Revista Offarm, 20(9), 72-81. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-traumatismos-tendinitis-extremidades-superiores-13019949
- Botas Velasco, M., Cervell Rodríguez, D., Rodríguez Montalbán, A., Vicente Jiménez, S., & Fernández de Valderrama Martínez, I. (2017). Actualización en el diagnóstico, tratamiento y prevención de la neuropatía diabética periférica. Angiología, 69(3), 174-181. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0003317016300967?via%3Dihub
- Chalès, G., Coiffier, G., & Albert, J. D. (2017). Gota. EMC – Aparato Locomotor, 50(4), 1-21. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1286935X17872245?via%3Dihub
- De Santolo A. La mano dormida por compresiones nerviosas. Gac Méd Caracas. 2005 ; 113(4): 485-499. http://ve.scielo.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0367-47622005000400005
- Dydyk, A. M., Ngnitewe Massa , R., & Mesfin, F. B. (2022). Disc Herniation. In StatPearls. StatPearls Publishing. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28722852/
- Espinosa, M. V. G. (2018). Hablando del dolor crónico. Atención Primaria, 50(5), 318.https://www.elsevier.es/es-revista-atencion-primaria-27-articulo-hablando-del-dolor-cronico-S0212656717304274
- Espinosa E. Infarto agudo de miocardio. Clínica y tratamiento. Offarm. 2009 ; 28 (3): 34-39. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-infarto-agudo-miocardio-clinica-tratamiento-13133617
- Fonseca García H, Aragón Cervantes I, Chico Gómez M, Sasturaín M, et al. Luxofractura anterior del hombro derecho con luxación posterior del codo: presentación de un caso. AMC. 2012; 16(1): 77-82. http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1025-02552012000100010
- Garriga, X. M. (2014). Definición, etiopatogenia, clasificación y formas de presentación. Atención Primaria, 46, 3-10. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8171417/
- Giménez Serrano, S. (2004). Tendinitis, prevención y tratamiento. Farmacia Profesional, 18(7), 50-56. https://www.elsevier.es/es-revista-farmacia-profesional-3-articulo-tendinitis-13064582
- Gómez, A. (2006). Artrosis. Revista Offarm, 25(5), 62-74. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-artrosis-13088617
- Gómez Conesa, A., & Serrano Gisbert, M. (2004). Síndrome del túnel del carpo. Fisioterapia, 26(3), 170-185. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0211563804730990?via%3Dihub
- Grupo de trabajo de ortopedia del colegio oficial de Bizkaia. Epicondilitis y epitrocleítis. Revisión. Farmacia Profesional. 2011; 25 (6): 49-51. https://www.elsevier.es/es-revista-farmacia-profesional-3-articulo-epicondilitis-epitrocleitis-revision-X0213932411435678
- Lesiones deportivas frecuentes. Acta pediátr. costarric. 2003; 17( 2 ): 65-80. https://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1409-00902003000200006
- Vergara-Amador, Enrique. (2014). Qué hacer en el trauma del plexo braquial. Conceptos actuales. Revista Salud Uninorte , 30 (3), 483-497. http://www.scielo.org.co/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0120-55522014000300020&lng=en&tlng=es.
- Williams CH, Jamal Z, Sternard BT. (2022). Bursitis. StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. PMID: 30020712. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30020712/