Hvornår er det nødvendigt at operere en diskusprolaps?

Operation af en diskusprolaps er en mulighed, når andre behandlinger har slået fejl, f.eks. smertestillende midler eller kortikosteroidinjektioner. Vi forklarer alt, hvad du har brug for at vide om proceduren.
Hvornår er det nødvendigt at operere en diskusprolaps?

Sidste ændring: 26 oktober, 2021

Diskusprolaps er en almindelig patologi, der i høj grad påvirker livet for dem, der lider af den. Muligheden for at operere en diskusprolaps opstår altid, når denne situation har en betydelig indvirkning på patientens daglige aktiviteter, eller hvis andre former for behandlinger har slået fejl.

I dag findes der mange forskellige teknikker til at operere en diskusprolaps. De er hver især tilpasset skadens og patientens karakteristika samt kirurgens erfaring og præferencer.

Takket være dette indgreb kan livskvaliteten forbedres. Det er dog ikke et let indgreb, og det indebærer også flere risici. I denne artikel forklarer vi alt, hvad du har brug for at vide om emnet.

Hvad er en diskusprolaps?

For at forstå, hvad en diskusprolaps er, skal du først kende rygsøjlens anatomi. Rygsøjlen består af ryghvirvler, som er individuelle knogler. Mellem dem er der bruskvævsskiver, hvis funktion er at afdæmpe stød. De er diskusskiverne.

Diskusskiverne består af en nucleus pulposus og en annulus fibrosus. Annulus er den yderste del, der omgiver kernen. Som forklaret af specialister fra Mayo Clinic opstår en diskusprolaps, når kernen stikker udad gennem en revne i annulus fibrosus.

Diskusprolaps kan opstå hvor som helst i rygsøjlen. Diskusskiven kan så irritere nogle nerver. Symptomerne varierer afhængigt af placeringen og sværhedsgraden af fremspringet.

Diskusprolapser er meget almindelige. Det anslås, at de rammer mellem 5 og 20 ud af hver 1000 voksne under 49 år. Det mest almindelige er, at de opstår i lænden eller halshvirvelsystemet og ledsages af smerter eller ændringer i bevægelighed og følsomhed.

Mand med en diskusprolaps

Behandlinger af diskusprolaps

Før man opererer en diskusprolaps, prøver man normalt forskellige mindre aggressive behandlinger. Det normale er at starte med en farmakologisk behandling for at lindre smerter og ubehag. Hvis smerterne er milde, anbefales først smertestillende midler som ibuprofen eller naproxen.

Hvis smertekontrollen ikke kan kontrolleres med disse typer medicin, kan man forsøge med kortikosteroider. De injiceres i det berørte område, nær rygmarvsnerverne. I nogle tilfælde ordineres der endda opioidmedicin.

Problemet er, at disse lægemidler har en tendens til at skabe tolerance og afhængighed. Desuden har de flere bivirkninger. Derfor skal de anvendes med forsigtighed. Enhver af de medicinske behandlinger kombineres med fysioterapi og personlige øvelser.

Hvornår er det nødvendigt at operere en diskusprolaps?

Operation af en diskusprolaps bliver en mulighed, når resten af behandlingerne har slået fejl. Sandheden er, at de fleste patienter ikke har brug for operation. De har en tendens til at få det bedre efter dage eller uger med den medicinske tilgang.

Men hvis symptomerne fortsætter i månedsvis, eller der er invaliditet, er det næsten en prioritet at operere en diskusprolaps. Invaliditet kan være en følge af skader, som diskusskiven har påført en nerve. Mobiliteten eller evnen til at kontrollere lukkemusklerne kan være påvirket.

Desuden findes der i øjeblikket forskellige teknikker til at operere en diskusprolaps. I nogle tilfælde kan indgrebet overvejes ved en minimalt invasiv teknik, med små snit og hurtigere heling. Der er normalt meget gode resultater.

Forberedelse til at operere en diskusprolaps

For at kunne operere en diskusprolaps skal patienten være opmærksom på risici og forholdsregler inden operationen. Det anbefales, at man tager sunde vaner til sig.

Det ideelle er f.eks., at patienten taber sig og kommer i form inden operationen. Overvægt kan nemlig belaste rygsøjlen mere end anbefalet. Derfor kan helingsprocessen blive langsommere.

Det anbefales at styrke rygmusklerne ved enhver tilstand, der påvirker rygsøjlen. Der bør udføres øvelser under vejledning af en specialist for at undgå at forværre skaden.

Som ved enhver anden operation er det vigtigt at holde op med at ryge. Tobak øger risikoen for kirurgiske komplikationer og forstyrrer desuden helingsprocessen.

Det kan interessere dig: 5 sygdomme der giver rygsmerter

Hvilke muligheder er der for at operere en diskusprolaps?

Som vi har forklaret i løbet af artiklen, er der i dag mange muligheder for at operere en diskusprolaps. I de følgende afsnit vil vi forklare, hvad de vigtigste teknikker er, og hvad de består af.

Operer en diskusprolaps ved dislektomi

Diskektomi er den mest udbredte teknik til at operere en diskusprolaps. Den består af at fjerne den beskadigede del af skiven eller hele skiven. Når problemet er i halshvirvelsøjlen, udføres den via en anterior tilgang.

I dette tilfælde foretages et lille snit foran på halsen, og diskusskiven fjernes. Det efterladte rum skal udfyldes, og i de fleste tilfælde erstattes det med en lille knogleprop. Der kan også anvendes en kunstig diskus.

Laminoplastik og laminektomi

Laminoplastik er en teknik, der anvendes til at operere en diskusprolaps i nakken. Den består af at åbne et rum i rygmarvskanalen ved hjælp af en slags hængsel. Idéen er at skabe mere plads til diskusprolapsen og dermed lindre symptomerne.

Laminektomi består af at beskære eller fjerne en del af den hvirvel, der er påvirket. På den måde er det muligt at udvide pladsen i rygmarvskanalen og mindske trykket på rygmarven samt skabe mere plads til nerverne.

Operation af diskusprolaps i nakken

Denne metode svarer til den foregående teknik. Det er en proces, hvor man fjerner en del af ryghvirvlen, men også en del af de tilstødende bruskskiver. Man forsøger at stabilisere rygsøjlen ved hjælp af metalplader, skruer eller knogletransplantationer.

Spinal fusion til at operere en diskusprolaps

Spinal fusion er også en hyppigt anvendt teknik til at operere en diskusprolaps. Det består af at sammenføje de to ryghvirvler, der indeholder diskusprolapsen. Der kan anvendes mange typer instrumenter til dette, ligesom det er tilfældet ved ovenstående metode.

Genoptræning efter operationen

Operationen af diskusprolaps har en relativt kort genoptræningstid. De fleste mennesker går hjem dagen efter indgrebet. Det er dog vigtigt at undgå visse aktiviteter i måneden efter.

F.eks. at lave meget anstrengende motion eller løfte tunge genstande. Det anbefales heller ikke at køre bil eller sidde i meget lange perioder. Squat er heller ikke gavnligt for genoptræningen.

Derimod kan et genoptræningsprogram være indiceret, hvilket fremmer hurtigere genoptræning og forbedret mobilitet.

En kvinde strækker ud

Du er måske interesseret i: Syv gode udstrækninger inden sengetid

Risici og komplikationer efter operation af diskusprolaps

Operation af en diskusprolaps er noget, der hos langt de fleste patienter er meget gunstigt. Risikoen for komplikationer er lav, og patienterne mærker som regel en markant forbedring af deres livskvalitet.

Det betyder dog ikke, at der ikke er komplikationer. Der kan f.eks. forekomme infektioner eller blødninger, især hos ældre patienter. Der forekommer også postoperativ fibrose, som forstyrrer genvindingen af mobiliteten.

Patienten føler sig måske ikke tilfreds efter operationen. Det forekommer normalt hos personer, hos hvem skaden før operationen ikke var veletableret. Da der ikke er nogen tydelige tegn på, at symptomerne skyldes kompression af en nerve, opretholdes symptomerne, og operationen anses for at have været en fiasko.

En diskusprolaps forbedres normalt med medicinsk behandling

Selv om operation af en diskusprolaps er en god mulighed, er sandheden, at de fleste patienter ikke behøver operation. Med medicinsk behandling og terapi forbedres de normalt markant.

Hvis denne procedure anvendes, skal patienten dog være opmærksom på alle risici og mulige komplikationer. Der er dog normalt gode resultater, og patientens livskvalitet forbedres.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Torres Huartazaca, Jairo Patricio, and Paola Andrea Torres Yanza. “Prevalencia de hernias discales en columna lumbar mediante resonancia magnética nuclear de pacientes de consulta externa del departamento de imagenologia del hospital” José Carrasco Arteaga”, marzo-agosto 2014.” (2014).
  • Piñeiro Rodríguez, José Carlos. “Eficacia de la fisioterapia en la lumbalgia crónica secundaria a hernia discal: ejercicio terapéutico vs manipulación vertebral.” (2018).
  • Gallardo, Ángel Jesús Lacerda, et al. “Discectomía simple y discectomía más fusión con discos de polimetilmetacrilato para el tratamiento de la hernia discal cervical.” Revista Cubana de Neurología y Neurocirugía 9.1 (2019): 1-17.
  • Neyra, Horacio Tabares, et al. “Hernia discal lumbar, una visión terapéutica.” Revista Cubana de Ortopedia y Traumatología 30.1 (2016): 27-39.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.