Mundbind: Alt, du skal vide om dem
Mundbind er beskyttelsesudstyr, man kan bruge til forskellige formål. De beskytter eksempelvis mod eksponering af forurenende stoffer gennem luftvejene. De er fremstillet af et filtrerende materiale, og de har som regel en klips eller næseadapter og gummielastikker eller fastgørelsessnore.
Nogle mundbind har udåndingsventiler. Disse ventiler gør det nemmere at trække vejeret, samtidig med at de forhindrer kondensation. Disse er beregnet til langvarigt brug.
Forskellige typer mundbind
Der findes to typer mundbind:
Kirurgiske mundbind
Disse mundbind beskytter andre mennesker. Det skyldes, at de filtrerer partiklerne, når du trækker vejret, og de forhindrer dem i at nå ud fra masken.
Højeffektive FFP-mundbind
Denne type maske beskytter personen, der har den på. Den filtrerer partiklerne i omgivelserne, så personen ikke indånder dem.
De fås i forskellige størrelser afhængigt af deres design. De kan ligeledes være koniske, vandrette eller lodrette. De er inddelt i klasser (1, 2 og 3) i henhold til deres effektivitet. Klassetypen afhænger af, hvor godt de filtrerer de forurenende stoffer i miljøet.
- FFP1: 78% filtreringseffektivitet, miljøkoncentrationer op til 4 TLV (maksimalt tilladelig koncentration)
- FPP2: 92% filtreringseffektivitet, miljøkoncentrationer op til 12 TLV (maksimalt tilladelig koncentration)
- FFP3: 98% filtreringseffektivitet, miljøkoncentrationer op til 50 TLV (maksimalt tilladelig koncentration)
Hvordan bruger man mundbind?
Det bedste mundbind afhænger af risikofaktorerne. Det er dog vigtigt, at man vasker hænderne med vand og sæbe grundigt både før og efter brug. Tag mundbindet på, før du træder ind i et forurenet område, og tag det først af igen, når du er væk fra området igen. Sørg ligeledes for, at mundbindet sidder korrekt, så du er ordentligt beskyttet.
Det er også vigtigt at skifte mundbindet ud efter brug, da det kan være blevet vådt eller beskadiget. Ydermere er det en god idé at skifte mundbind, hvis du indånder meget, da fugt kan ophobe sig, og så kan mundbindet ikke filtrere ordentligt.
Hvilken type skal man bruge?
Du skal skifte mundbind, når du skifter aktivitet eller går fra den ene type omgivelser til den næste.
FPP2-mundbind skal passe til hele ansigtets overflade, hvor det dækker næse og mund helt for at beskytte slimhinderne. Brug denne type i forbindelse med isolationsforanstaltningerne samt forholdsreglerne, hvad angår smittede mennesker. FFP3-masker er beregnet til, når der er risiko for eksponering.
Sådan tager man et mundbind af og på
Det er vigtigt at vide, hvordan man tager mundbindet af og på, så man kan beskytte sig selv ordentligt. Det er imidlertid også vigtigt at vide, hvordan man taget det af igen. Hvis man ikke gør det ordentligt, kan man blive smittet.
Påsætning
Mundbindet skal tages på, før man træder ind i forurenede omgivelser. Følg disse trin:
1. Vask dine hænder, og tjek mundbindets udløbsdato. Der må ikke være noget galt med det.
2. Nu kan du tage mundbindet på.
3. Sørg for, at det sidder rigtigt, så du beskytter dig selv. Hvis du bruger briller, skal du tage dem af, så du kan tage mundbindet på og justere det. Derefter kan du tage briller på igen.
Hvordan får man det til at sidde rigtigt?
1. Hold mundbindet med begge hænder og lad næseklipsen være i toppen. Form derefter klipsen ved at folde den forsigtigt i midten, og åbn mundbindet ved at trække i bundens kanter.
2. Sæt mundbindet under din hage, og før de to elastikker over dit hoved.
3. Før den nederste elastik under dine ører og den øverste elastik over hovedet.
4. Form til sidst næseklipsen med begge hænder, så den passer til din næses facon.
Aftagning
Du må først tage mundbindet af, når du har forladt det forurenede område. Sørg derefter for at lægge det direkte i skraldespanden, hvorefter du skal vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe.
Vi anbefaler: Tips til at rengøre hjemmet under corona-krisen
Konklusion
Som du kan se, findes der forskellige typer mundbind, der kan beskytte os og filtrere de skadelige partikler i miljøet. Derfor er det vigtigt, at man vælger den rette type og sætter den ordentligt på. Det er langt fra alle mundbind, der er lige nyttige, og der er desværre nogen, som endda er kontraproduktive.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Cárcoba Alonso, A. (1992). Los equipos de protección individual. Salud y Trabajo.
-
Morelos, R., Ramirez, M., Sanchez, G., Chavarín, C., & Meléndez, E. (2014). El trabajador de la salud y el riesgo de enfermedades infecciosas adquiridas. Revista de La Facultad de Medicina de La UNAM.
-
Mutual de Seguridad CChc. (2013). Protección respiratoria. ACHS.
