Tips til at rengøre hjemmet under corona-krisen

Det er blevet endnu vigtigere end nogensinde før at rengøre og desinficere hjemmet, nu hvor hele verden oplever corona-krisen. Vi fortæller dig mere i denne artikel.
Tips til at rengøre hjemmet under corona-krisen

Sidste ændring: 20 maj, 2020

I denne artikel giver vi dig nogle råd til, hvordan du kan rengøre hjemmet under corona-krisen. Det er nemlig altafgørende, at dette gøres korrekt, så vi undgår at sprede virussen.

Det er en god idé at vide, hvordan man gør ordentligt rent i hjemmet i disse dage. Der er mange bekymringer i mange hjem på grund af coronavirussen. Vi er nødt til at vide, hvad vi kan gøre for at reducere risikoen for smitte og smittespredning i vores hjem. 

Som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har forklaret, er COVID-19 en smitsom sygdom, der er forårsaget af coronavirussen. Den kan overføres fra person til person, når der er tæt kontakt. Overførslen opstår via luftvejsdråber, som kan komme fra en smittet persons næse eller mund.

Dråberne kan også falde ned på overflader eller genstande i nærheden, hvilket også er en smitterisiko. Hvis personen, der har været i kontakt med disse genstande, derefter rører ved sine øjne, næse eller mund, kan personen selv blive smittet.

Det er derfor, det er så vigtigt at vide, hvordan man skal rengøre hjemmet under corona-krisen.

Kvinde tørrer et bord af

Tips til at rengøre hjemmet under corona-krisen

Strategierne til at rengøre hjemmet under corona-krisen sigter mod et begrænse viraenes overlevelse, hvis de befinder sig på overfladerne.

Selvom vi i denne artikel især henviser til de råd, som Centers for Disease Control og Prevention (CDC) har givet omkring COVID-19, så er det også retningslinjer, der hjælper med at forhindre andre infektiøse sygdomme.

Tilstrækkelig rengøring af hjemmet er generelt synonymt med velvære. Det fjerner bakterier, snavs og alle former for urenheder, der kan lette overførslen af infektioner. Når det kombineres med desinfektionsprodukter, hjælper det med at dræbe bakterier på overfladerne. 

Rutinemæssig rengøring og desinficering

I løbet af dagen har vi ofte kontinuerlig kontakt med visse overflader i hjemmet. Hvad enten det er borde, dørhåndtag, stikkontakter, toilettet, vandhaner mv., så er det vigtigt at sørge for, at man desinficerer dem grundigt.

Men hvorfor skal man rengøre hjemmet under corona-krisen? For overfladisk rengøring er ikke nok.

CDC anbefaler at bruge EPA-godkendte rengøringsmidler og desinfektionsmidler, der passer til hver enkelte overflade. Du bør derfor bruge et par minutter på at læse informationen på etiketten. Dette er vigtigt, så du ved, hvordan du bruger rengøringsmidlerne korrekt.

Rengøring af hjemmet, hvis familiemedlemmer er i isolation

Hvis man bor i et hjem, hvor familiemedlemmer er i isolation, fordi der er mistænkt eller bekræftet smitte af COVID-19, er der strengere anbefalinger til rengøringen. Deres specifikke instruktioner er, at den isolerede person skal opholde sig i et separat lokale, hvor personen ikke er i kontakt med familiemedlemmer. 

Her er nogle generelle retningslinjer:

  • Gør rent dagligt og desinficer overflader, som man har kontinuerlig kontakt med. Det kan være overflader, som vi nævnte tidligere i artiklen.
  • Vask hele badeværelset ned og vær ekstra omhyggelig med familiemedlemmernes personlige ejendele – især den smittede persons ejendele. Dette inkluderer håndklæder, sengetøj, tøj mv.
  • Med mindre der er tale om et barn, så skal den smittede person, der er i isolation, have adgang til rengøringsprodukter, så værelset, hvor personen opholder sig, kan rengøres dagligt.
  • Hvis der kun er et enkelt toilet i hjemmet, skal det rengøres og desinficeres, hver gang det er blevet brugt. 

Afsluttende råd til at rengøre hjemmet under corona-krisen

Tips til at rengøre hjemmet under corona-krisen illustreres af person, der skrubber toilet

Alle genstande, som en smittet person har været i kontakt med, skal desinficeres med de rette produkter.

Der er andre forebyggende metoder, som kan bruges under rengørings- og desinfektionsprocessen i hjemmet. Disse skal anvendes i tilfælde af mistænkte COVID-19-tilfælde, men også i bekræftede tilfælde.

  • Brug engangshandsker, når du gør rent og desinficerer overflader. De må kun bruges én gang. Når handskerne tages af, skal man vaske hænder grundigt i mindst 20 sekunder med vand og sæbe.
  • Man kan bruge en fortyndet opløsning af blegemiddel til at rengøre nogle overflader, men følg instruktionerne for ventilation og brug. Man kan lave denne opløsning ved at blande en spiseskefuld klorin per liter vand.
  • Rengør bløde eller porøse overflader såsom tæpper og gulvtæpper regelmæssigt med passende rengøringsprodukter. Det er også en god idé at vaske disse genstande i varmt vand.
  • Brug altid handsker, når du håndterer en smittet persons snavsetøj. Dette tøj skal ikke rystes, og det skal vaskes i meget varmt vand, hvis det er muligt.

Det er ligeledes vigtigt, at man altid husker, hvor vigtigt det er at have god håndhygiejne. Vask hænder med vand og sæbe flere gange om dagen for at reducere alle risici for smitte og spredning. Dette gælder især, hvis en person i hjemmet er blevet smittet.

Man skal også gentage denne procedure, når man er i kontakt med kæledyr, når man tilbereder mad, før man spiser, når man har været på toilettet, når man har pudset næse, når man har hostet eller nyst mv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.