Ny forskning om leverkræft
Leverkræft udvikles som følge af en kronisk leversygdom forårsaget af flere risikofaktorer. Den har en stærk sammenhæng med kroniske infektioner med hepatitis B- og C-virus (HBV og HCV).
Kroniske hepatitisinfektioner med andre tilknyttede risikofaktorer, såsom co-infektion med hepatitis D-virus (HDV), alkoholforbrug og rygning, kan medføre en øget risiko for leverkræft.
Hvad er leverkræft?
Leveren er et af kroppens største organer, og den er placeret i den øverste højre del af maven. Den består af to lapper: Højre og venstre, hvor den højre er den største.
Der er forskellige cellepopulationer i leveren. Organet består hovedsageligt af hepatocytter, men vi finder også celler, der beklæder blodkarrene, eller celler, der dækker de kanaler, som galden cirkulerer igennem.
Afhængigt af hvilken celletype, der er ændret, kan vi finde forskellige typer tumorer i leveren. Disse kan have en forskellig prognose og behandling.
Fælles for alle typer tumorer er, at de celler, der danner dem, er unormale celler. Disse har muteret, og som følge heraf er deres vækst og deling kommet ud af kontrol.
Læs også: Levermetabolisme: Antibiotika og alkohol
Behandlinger af leverkræft
Der findes mange forskellige behandlingerne af hepatocellulært karcinom. De afhænger grundlæggende af kræfttypen og dens stadium. Derudover forsøger forskerne hele tiden at forbedre disse behandlinger.
Forebyggelse
I kampen mod leverkræft spiller forebyggelse naturligvis en meget vigtig rolle. Man mener, at næsten halvdelen af tilfældene af hepatocellulært karcinom kunne forebygges takket være vacciner og bedre behandlinger mod hepatitis, som er den vigtigste risikofaktor for leverkræft.
I øjeblikket undersøges nye og forbedrede metoder til forebyggelse af hepatitis C og B samt nye behandlinger, der skal forhindre, at disse sygdomme fører til leverkræft.
På den anden side er en anden risikofaktor for leverkræft cirrose. Skrumpelever er en kronisk sygdom, der opstår som følge af vedvarende skader på leveren. Denne skade skyldes normalt enten infektion med hepatitisvirus eller overdrevet alkoholforbrug.
Resultatet af skrumpelever er, at sundt levervæv erstattes af fibrøst væv. Dette ligner et arvæv. Denne type miljø i leveren begunstiger i høj grad udviklingen af unormale celler, som kan føre til en tumor.
Gå ikke glip af: Fødevarer til folk med skrumpelever
Kræftvacciner
Denne type behandling har til formål at immunisere kroppen mod tumorceller. På denne måde er det muligt at hjælpe immunsystemet i dets opgave med at genkende og ødelægge kræftceller.
Et andet mål med denne behandling er at stimulere immunsystemet, hvilket opnås med et lægemiddel ved navn sargramostima, der er i stand til at stimulere produktionen og funktionen af immunceller.
Antiangiogene lægemidler
Antiangiogene behandlinger er rettet mod de blodkar, der vokser omkring den eksisterende tumor. Tumorer, der opstår i leveren, har brug for at danne nye blodkar for at kunne få væske og vokse ud over en vis størrelse.
Disse typer behandlinger virker netop ved at forhindre dannelsen af disse nye blodkar. Nogle af disse lægemidler, f.eks. sorafenib eller regorafenib, anvendes allerede til behandling af hepatocellulært karcinom.
I øjeblikket udvikles der nye antiangiogene lægemidler, og deres effektivitet undersøges i kombination med andre typer behandlinger.
Genterapi
Viden om de gener, der er involveret i forskellige typer kræft, er stigende. Dette ville gøre det muligt for genterapi at vide, hvor der er de genændringer, der skal korrigeres for at undgå, at der opstår kræft.
På denne måde ville det takket være teknologier til genetisk modifikation være muligt at undertrykke proteinudtrykket af visse onkogener, der er ansvarlige for patologien.
Denne type behandling er dog stadig i forsøgsfasen og skal stadig forfines meget for at kunne anvendes i praksis på mennesker.
På den anden side ville en anden af de nye behandlingsformer på dette område være baseret på genetisk modifikation af selve tumorcellerne. Formålet med disse ændringer er at gøre kræftcellerne modtagelige for visse lægemidler. Mens normale, ikke-modificerede celler ikke vil blive påvirket af stoffet.
Som det sidste vil der blive anvendt inaktive kemoterapeutiske midler, som vil være uskadelige for sunde celler, men når de når frem til tumorceller, som er bærere af et nyt gen, der er i stand til at aktivere stoffet, vil det være effektivt og kun ødelægge de afvigende celler.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Hardell, L., Bengtsson, N. O., Jonsson, U., Eriksson, S., & Larsson, L. G. (1984). Aetiological aspects on primary liver cancer with special regard to alcohol, organic solvents and acute intermittent porphyria-an epidemiological investigation. British journal of cancer, 50(3), 389.
-
Llovet, J. M., Brú, C., & Bruix, J. (1999). Prognosis of hepatocellular carcinoma: the BCLC staging classification. In Seminars in liver disease (Vol. 19, No. 03, pp. 329-338). © 1999 by Thieme Medical Publishers, Inc..
-
Xue, R., Dong, L., Zhang, S., Deng, C., Liu, T., Wang, J., & Shen, X. (2008). Investigation of volatile biomarkers in liver cancer blood using solid‐phase microextraction and gas chromatography/mass spectrometry. Rapid Communications in Mass Spectrometry: An International Journal Devoted to the Rapid Dissemination of Up‐to‐the‐Minute Research in Mass Spectrometry, 22(8), 1181-1186.
