Okulære melanomer - er fregner i øjnene farlige?

Fregner i øjnene ligner dem, vi kan have på huden.
Okulære melanomer - er fregner i øjnene farlige?
Maria Marin Garcia

Skrevet og kontrolleret af sygeplejerske Maria Marin Garcia.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Præcis som vores hud kan vores øjne også have pletter, modermærker og endda fregner. I videnskabens verden kaldes de okulære melanomer. Som regel er de ganske harmløse, men det er klogt lige at holde øje med dem (undskyld ordspillet!).

Okulære melanomer kendes også som fregner i øjnene. Det er modermærke-lignende pletter, der dannes inde i øjet, og deres form og farve ligner dem, vi får på huden.

Det er en godartet tilstand, der opstår hos 6% af hvide mennesker, som er mest tilbøjelige til at få dem. Det er også mere almindeligt blandt nyfødte og mennesker under 20 år. Risikoen for, at den bliver ondartet, er lav, under 1%.

Disse pletter vil sikkert få dig til at tro, at de er farlige. Så i dag forklarer vi, hvad du bør vide om dem og de komplikationer, de eventuelt kan medføre.

Hvad er fregner i øjnene?

Okulære melanomer er en godartet, pigmenteret udvækst, som kan opstå i øjet. Derudover dannes de på øjets forside – i den hvide del af øjet, som kaldes bindehinden.

De dannes af en unormal og uensartet gruppering af celler, som hedder melanocytter. Melanocytter har til opgave at danne et pigment ved navn melanin, som giver farve til huden, håret og øjnene.

Hvad angår formen, kan de være flade eller let forhøjede og sjældent større end 1 mm. Deres udseende minder meget om de modermærker, vi ser på huden, og det er som regel en medfødt sygdom. Det vil sige, at vi enten er født med det eller får det i en tidlig alder.

Sådanne mærker dannes også, når man ubeskyttet bliver udsat for for meget sollys. Af denne grund er de mere udbredte hos mennesker med lys hud.

Fregner i øjet er som regel noget, man fødes med

Fregner i øjet er næsten altid godartede og som regel ikke noget at bekymre sig om.

Denne artikel kunne måske interessere dig: Øjenmigræne: Hvordan kan det påvirke dig?

Symptomer ved okulære melanomer

Generelt er fregnerne uden symptomer.

Hvis folk går til lægen med det, skyldes det ofte, at man observerer en skade, eller man føler en let irritation. Du skal også være klar over, at tilstedeværelsen af en lille mørk plet i øjet ikke behøver at betyde, at der ligger en sygdom bag.

Som ved modermærker fører fregner i øjnene sjældent til symptomer eller komplikationer. Som regel er de bare et særligt, personligt kendetegn. På samme måde som enhver anden fregne, du kan have på huden.

Folk forveksler dem tit med de farvede formationer, som i mange tilfælde er en normal del af øjenæblet. Det skyldes, at det lag, der dækker øjet, kan være for tyndt, og dermed bliver gennemsigtigt.

I modsætning til brune pletter er okulære melanomaner klart afgrænsede, flade, faste og kan endda flyttes ved berøring. Det vil sige, at de ikke er forbundet til de indre lag i øjet.

Hvornår skal man søge læge?

1% af disse fregner kan danne mutationer i deres melanocytter, og med tiden omdannes de til melanoma malignum. Dette er en ondartet tumor, og den er især kendetegnet ved dens evne til at sprede sig.

Det kan blive for sent til at gøre noget, hvis man ikke har været opmærksom nok. Derfor er bevidsthed om og opmærksomhed på alle vores mærker vigtigt, både på huden og i øjet. Du skal tale med din læge, hvis du opdager en plet i øjet der:

  • Bliver større.
  • Skifter udseende.
  • Sidder et usædvanligt sted.
  • Ændrer sig hurtigt.

Tegn på, at en fregne i øjet kunne være ondartet

En øjenlæge tjekket klient

En konsultation hos øjenlægen på det rigtige tidpunkt kan fjerne enhver tvivl, du kunne have omkring en plet i øjet.

Generelt er okulære melanomer ikke ondartede, men det kan være en god idé at besøge sin læge, hvis man opdager noget usædvanligt. For en godartet plet kan godt gå hen og blive ondartet. Her er de mest almindelige tegn:

  • En ændring i farven på øjets iris. Godartede fregner normalt brunlige eller grå-brunlige, så en gul farve er ikke normal.
  • Ændringer i synet. Det kan være dobbelt eller uklart.
  • Rødmen.
  • Smerte eller kløe.
  • Ændringer i formen, størrelsen eller stivheden.
  • Hvis det opstår i voksenalderen.
  • Hvis der siver væske fra øjenæblet.

Hvordan behandles okulære melanomer?

Heldigvis kræver de fleste fregner i øjet ingen behandling, da de hverken påvirker synet eller er problematiske for helbredet. Altså behøver du ikke foretage dig, hvis mærket er godartet. I hvert fald ikke ifølge American Academy of Ophthamologi.

Men hvis pletten ændrer sig og udvikler sig til menaloma malignum, kan det kræve at blive fjernet kirurgisk, hvis placeringen og størrelsen gør det muligt. Derudover er stråleterapi en almindelig del af denne behandling.

Kort sagt; Disse melanomer udgør sjældent en fare for vores helbred, men vi skal være opmærksomme på dem og deres kendetegn samt holde dem under opsyn. På den måde ved dum hvornår du skal søge læge, hvis der opstår ændringer.

Vi håber, du kunne lide denne artikel.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.