Det bør du vide: Opdag og forebyg aneurismer

Medicinske autoriteter definerer en aneurisme som den unormale udvidelse, der forekommer i en arterie som følge af en svaghed i arterievæggen. Denne alvorlig tilstand påvirker oftest kvinder, der er over 50 år gamle. Læs videre for at lære, hvordan du kan opdage og forhindre aneurismer.
Det bør du vide: Opdag og forebyg aneurismer
José Gerardo Rosciano Paganelli

Bedømt og godkendt af læge José Gerardo Rosciano Paganelli.

Sidste ændring: 30 juli, 2023

Den nøjagtige årsag til aneurismer er endnu ikke kendt. Nogle mennesker lider af dem under fødslen, mens andre ikke støder på problemet før sent i livet. De mest almindelige områder, hvor en aneurisme kan opstå, er i den største arterie, der udspringer fra hjertet (aorta), en arterie bag knæet (poplitaeaarterien), i hjernen, tarmen (mesenterialarterie) og milten (spleenic arterie). Sidstnævnte er mest udbredt blandt gravide kvinder.

Aneurismer: Hvad du bør vide

Symptomerne på aneurismer afhænger af, hvor de er placeret. Hvis aneurismen befinder sig tæt på kroppens overfladen, vil den forårsage smerte, tryk og en synlig bule. Når aneurismer udvikler sig i de interne områder, som for eksempel hjernen, medfører de ofte ikke nogle mærkbare symptomer.

En cerebral aneurisme kan udvides uden at sprænges, og lægger dermed pres på de omkringliggende nerver, hvilket kan forårsage symptomer som:

  • Hovedpine
  • Dobbeltsyn
  • Svimmelhed
  • Tinnitus (ringen for ørerne)
  • Tab af balance
  • Stiv nakke
  • Manglende evne til at kommunikere eller forstå almen tale
  • Lysfølsomhed
  • Opkastning
  • Kramper
  • Bevidstløshed
Forebyg-Aneurismer-2

Hvis aneurismen brister, kan det forårsage lavt blodtryk, smerte, svimmelhed og hjertebanken. Risikoen for dødsfald er langt højere, hvis dette sker.

Ca. 5% af befolkningen udvikler på et tidspunkt en cerebral aneurisme, og risikoen er højere hos dem med lignende problemer i familiehistorien eller med eksisterende kredsløbsproblemer.

Sådan opdager du en aneurisme

En cerebral aneurisme er den mest farlige. Hvis bruddet opdages i tide, er det dog muligt at undgå død. Tilstanden skyldes i mange tilfælde ​​usunde vaner og andre sygdomme.

Øjeblikkelig handling er essentiel for overlevelse. Den anslåede nødvendige reaktionstid er en halv time. Du er således nødt til at handle hurtigt, for kun 40% af aneurismer opdages i tide, imens resten af ​​tilfældene resulterer i dødsfald.

Forebyg-Aneurismer-3

Da de fleste mennesker med denne lidelse ikke udviser synlige symptomer, og da abnormiteter som denne oftes kun opdages under rutinemæssige lægeundersøgelser, kan det være svært at vide, hvordan man skal håndtere et eventuelt anfald. Før arterien brister, forårsager en aneurisme noget, der er kendt som en sentiel hovedpine – en alvorlig, kronisk hovedpine, der ikke forsvinder efter behandling med medicin.

Hvis smerten i hovedet fortsætter, bør du derfor se din læge. Det er en alvorlig tilstand, og der er grund til bekymring. Aneurismen kan briste, hvilket vil medføre en blødning mellem hjernen og det tynde ydre væv, der beskytter centralnervesystemet. Du kan genkende den medfølgende hovedpine på, at den er meget skarp og kan forhindre dig i at åbne øjnene. Den er i øvrigt også forbundet med kvalme, svimmelhed, opkastning, tab af følelse på den ene side af kroppen, dobbeltsyn, svaghed og tab af bevidsthed.

Da mindre end halvdelen af ​​aneurisme-patienter overlever, og da en stor procentdel af dem, der gør, ender med neurologiske problemer, bør du straks søge lægehjælp, når hovedpinen bliver uudholdelig, såfremt den ikke er forårsaget af en ekstern skade såsom et slag, fald, eller en ulykke.

Sådan forhindres en aneurisme

Forebyggelse er den bedste måde at undgå en aneurisme. Sådan forebygger du:

Se din læge

En årlig helbredsundersøgelse, herunder med de tests, der er relevante for din alder og helbredstilstand, er vigtig, når det kommer til at opdage tegn på eventuelle abnormaliteter. Din læge bør også være bekendt med din families historie. Hvis nogen tæt på dig har lidt af en aneurisme, så husk at sige det videre til lægen.

Forebyg-Aneurismer-4

En række tests kan udføres for at udelukke forskellige problemer. Nogle af de tests, som er til rådighed i dag, omfatter computertomografi (CT-scanning), magnetic resonans imaging (MRI), samt analyse af cerebrospinalvæsken og angiografi.

Før en sundere livsstil

Nogle af de bedste ting, du kan gøre for at begrænse din risiko for at lide af en aneurisme er:

  • Hold op med at ryge
  • Misbrug ikke narkotika eller alkohol
  • Følg en sund, afbalanceret kost
  • Motioner to eller tre gange om ugen
  • Undgå at blive overvægtig
  • Hold dit kolesteroltal i skak, og hold øje med dit blodtryk.

Styr dine stressniveauer

Hvis du reducerer mængden af ​​angst og stress i dit liv, vil du mindske din risiko for at udvikle en aneurisme betydeligt. Gør dit bedste for at være rolig, og undgå ting, der får dig til at føle dig dårligt tilpas. Prøv i øvrigt at løse eventuelle problemer, før de bliver for alvorlige. Det er også en god idé at tage en ferie engang imellem og at hvile mere.

Glem ikke at sove mindst 6-8 timer hver nat; det er super godt for dit helbred. Lav en liste over ting, du nyder, og sørg for at finde plads til dem i hverdagen. Her er nogle forslag:

  • Læs
  • Gå en tur i parken
  • Leg med dine børn
  • Tag dig af planterne i din have
  • Spil skak
  • Tag en yoga eller pilates time
  • Svøm
  • Lær at spille et instrument

Meditation kan også hjælpe dig med at reducere stress og således hjælpe dig med at undgå en aneurisme.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Júnior, F. L. A., & Rodrigues, C. (2003). Aneurismas da Aorta Abdominal. Angiologia e Cirurgia Vascular: Guia Ilustrado.
  • Barreras Molinelli, L., Cacciavillani, G., Penazzi, M., Marinelli, P., & Romano, A. (2015). Aneurisma de vena poplítea. Angiologia. https://doi.org/10.1016/j.angio.2014.12.012
  • Paúl-Lapedriza, N., Bilbao-Bilbao, A., & Ríos-Lago, M. (2011). Rehabilitación Neuropsicológica. In Manual de Neuropsicología. https://doi.org/10.1016/B978-84-458-2066-7.00010-0

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.