Opdag fem idéer til huse til kæledyr

Ønsker du at lave et smukt hjem til dit kæledyr? I denne artikel kan du opdage nogle praktiske og smukke idéer til huse til kæledyr.
Opdag fem idéer til huse til kæledyr

Sidste ændring: 25 august, 2022

Selvom kæledyrsmarkedet er ret stort, og man kan finde forskellige huse til kæledyr på markedet, kan man lave sit eget hus til sit kæledyr med noget kreativitet og opfindsomhed. I denne artikel vil vi dele fem idéer til huse til kæledyr, som vil give dit kæledyr et behageligt og passende sted at hvile.

Det kan gavne hele familien på flere måder at have et kæledyr, eftersom de opmuntrer til ansvarsfølelse hos børn, hjælper med at reducere angst og tilbyder selskab og kærlighed. I tilfælde af hunde opfordrer de også til at motionere, fordi man skal gå med dem. De er dog et stort ansvar, eftersom man skal passe dem for at sikre deres velvære.

Ifølge Statista data platformen er de mest populære kæledyr i Europa katte og hunde. Det samme gælder faktisk resten af verden. Ifølge information fra American Veterinary Medical Association var der faktisk mere end 76 millioner hunde og 58 millioner katte i USA i 2018.

Hvorfor er det så vigtigt for ens kæledyr at have sit eget hjem?

For det første må du huske på, at kæledyr ikke er mennesker. Hvert dyr har forskellige behov. Som dit kæledyrs ejer skal du sikre dig at møde deres behov.

Hierarki og territorie er vigtige for hunde, hvilket er grunden til, at de værdsætter lederskab og deres egen plads. Katte er som regel selvstændige og nyder også at have deres egen personlige plads.

Generelt giver områder til kæledyr såsom huse og kurve dem mulighed for at have et sikkert sted, hvor de føler sig tilpas, beskyttede og rolige. Derudover giver det dem den nødvendige komfort til at hvile og beskytte sig selv mod kulde eller varme.

Kæledyr bør også have deres egen kurv for at forebygge spredning af sygdomme såsom dem, mider og lopper kan forårsage.  Spanish Society of Pediatric Clinical Immunology and Allergology indikerer, at allergener fra hunde og katte bliver i luften i lang tid og primært findes i deres afføring.

For at undgå spredning af disse allergifremkaldende substanser bør kæledyr ikke sove i samme seng som mennesker, og de bør også blive badet hyppigt. Ligeledes bliver man nnødt til at rengøre sit hjem grundigt, hvis man har et kæledyr.

Et nærbillede af en husstøvmide

Idéer til huse til kæledyr

Med kæledyrs voksende popularitet er mange produkter til kæledyr blevet meget dyre. Hvis man beslutter sig for det, kan man dog lave et smukt og originalt hus til sin bedste ven. Hvilken bedre måde er der til at vise dit kæledyr, hvor meget du elsker dem, end at lave et hus til dem?

Uanset hvad du vælger at lave skal du sikre dig at placere dit kæledyrs hus et rart sted, som ikke er eksponeret for regn og overdreven varme eller kulde. Man kan stille det et sted i hjemmet, som vil give kæledyret mulighed for at interagere med familien og føle sig som en del af de daglige aktiviteter.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Mit barn er bange for dyr: Hvad skal jeg gøre?

1. Som en tipi

Man kan lave en tipi eller et trekantet hus, hvilket er en meget god mulighed til katte. Man skal blot bruge to rektangler af træ og en firkant af træ. Firkanten skal være basen, og man skal sætte de to rektangler sammen for at danne et tag.

For at gøre det skal man blot skære rektangler i samme størrelse og placere dem begge samme sted. Derefter sætter man begge dele sammen for at danne en trekant.

Efter det limes trekanten fast til den firkantede base. For at gøre det mere optimalt for katte kan man sætte noget bånd eller stof på, som vil gøre det til en kradsepæl.

2. Med en gammel frakke

Det er meget nemt at bruge en frakke eller sweater til at lave huse til kæledyr. Denne idé giver også mulighed for at genbruge gammelt tøj! Eftersom dit tøj er fyldt med din duft, vil dit kæledyr helt sikkert elske det.

For det første skal du finde en pude og en form for fyld, som du kan lave af andet genbrugt stof.

Kom derefter puden ind i den brede del af frakken og luk kanterne. Fyld derefter ærmerne og sæt dem sammen i form af en cirkel, hvor du følger pudens kanter, som du satte ind i frakken i det tidligere trin. For at gøre det mere stabilt kan du lime ærmerne fast til puden.

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Find ud af, hvilket kæledyr passer bedst til dig

3. Huse til kæledyr lavet af paller

En palle er en ramme lavet af træ, som bliver brugt på fragtskibe og lastbiler. Du kan finde dem i supermarkeder eller isenkræmmere.

De er meget funktionelle, fordi de er formet som sengegavle. Brug et par søm eller kraftig trælim til at sætte flere sammen for at lave et smukt møbel.

Mal derefter dit kæledyrs navn på træet for at pynte huset. Lav små skuffer med mellemrum i møblet til at opbevare dit kæledyrs ejendele.

4. Med et gammelt dæk

Dæk er et af de mest forurenende elementer og er lang tid om at blive nedbrudt. Man kan dog give sine gamle dæk et længere liv ved at bruge dem til at lave huse til kæledyr. Det vil se godt ud, hvis man kommer en behagelig pude indeni og pynter det.

Hvis man ikke kan lide dækkets udseende, kan man dog også vælge at fylde det og dække det til. På den måde vil ingen kunne se, hvad det virkelig er.

Dæk til genbrug

5. Med en genbrugt kommode

Der er to måder at drage nytte af en gammel kommode på til at lave huse til kæledyr. For det første kan man tage alle skufferne ud og komme en pude i. Derefter skal man lave et gardin, som både vil dække og pynte huset.

Den anden mulighed er at fjerne en af skufferne og bruge det til at lave en seng til kæledyret. Få fat i noget skum i en passende størrelse, som du kan komme indeni, og dæk det med et pænt stykke stof. Vandtæt stof er gode løsninger, fordi de er nemmere at gøre rene.

Det er vigtigt at rengøre huse til kæledyr

Efter du er færdig med at lave huset til dit kæledyr, skal du vide, at dit arbejde ikke slutter her. Du skal huske, at det vil kræve regelmæssig vedligeholdelse.

Ligeledes er det meget vigtigt at holde det rent, desinficere puder og vaske sengetøjet hyppigt. På den måde vil du undgå ubehagelige lugte og væksten af bakterier.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.