Oplev brugen af det magiske viskelæder
Det magiske viskelæder er en svamp lavet af melamin, som er i stand til at fjerne pletter, som er vanskelige at fjerne med andre produkter, såsom vand, sæbe eller endda blegemiddel.
Læs også: Slip af med skimmelsvamp på badeværelset
12 anvendelsesmuligheder af det magiske viskelæder
Det magiske viskelæder har mange anvendelsesmuligheder. Der er en grund til, at det bliver kaldt magisk. Selvom man efter at have prøvet det, kan være fristet til at bruge det på alle overflader, er det bedst at teste det forsigtigt og eksperimentere med, hvor det virker bedst.
Endvidere understreger virksomheden, Procter and Gamble, at, omend det ikke har nogle bivirkninger, ikke bør benyttes på huden og ikke må opbevares indenfor børn og kæledyrs rækkevidde, da de vil kunne spise det.
Nu er det tid til at opleve 12 anvendelsesmuligheder af det magiske viskelæder, som er blevet bevist at være effektive.
1. Fjerne pletter fra vægge
Hvis du har børn med kunstneriske evner, har du sikkert skulle fjerne tegninger fra væggene. Det magiske viskelæder er fantastisk i dette tilfælde.
Det hjælper også med at fjerne skidt fra vægge, såsom fingeraftryk, fedtpletter, makeup eller skoaftryk. Dog bør det kun benyttes på hvide vægge, da det kan fjerne farven på mørke vægge.
2. Pletfjerner til kaffekopper
Over tid bliver de kopper, som vi drikker kaffe af, beskidte i bunden og på indersiden. Det er nærmest umuligt at fjerne disse mærker med sæbe og en almindelig svamp.
Men ved at bruge det magiske viskelæder er det muligt at fjerne dem, så kopperne bliver som nye. Dog er det en god ide at vaske kopperne grundigt efter processen for at fjerne rester af partikler.
Vi anbefaler:5 nyttige tips til at rengøre lædersko
3. Få din cykel til at skinne
Cykler er et nyttigt og populært transportmiddel, sjovt legetøj eller en måde at dyrke motion med. De bliver dog hurtigt snavsede, hvis man kører på mountain bike, cykler i naturen eller lader dem stå udenfor.
Derudover bliver de slidt af daglig brug og mister deres glans. Men en rengøring engang imellem med det magiske viskelæder vil få cyklen tilbage til dens oprindelige glans.
4. Gør dine kondisko så gode som nye
Hvis du nogensinde har ejet et par converse eller sneakers med gummisnude, ved du, hvor svært det er at holde dem hvide og rene. Imidlertid kan det magiske viskelæder fjerne de genstridige pletter og gøre dine kondisko så gode som nye. Alt, du skal gøre, er at gøre svampen våd og gnide det godt på pletten.
5. Skinnende vandhaner
Vandhaner har det med at miste deres glans over tid. Derudover er det almindeligt, at de bliver fulde af kalk. Dette giver et generende udseende til områder med håndvask, vasketøj og opvask.
Dog kan det magiske viskelæder bruges til at fjerne kalkpletter eller snavs og få dine vandhaner til at skinne. Det er især nyttigt på gamle vandhaner i betragtning af det magiske viskelæders slidstyrke.
6. Rene glas
I løbet af årene bliver glas og spejle fyldt med pletter, som er vanskelige af fjerne. Hvis du allerede har forsøgt dig med alle former for glasrens uden succes, vil det magiske viskelæder helt sikkert virke.
Du skal dog huske, at det vil fjerne et tyndt lag af glasset. Derfor bør det benyttes med omhu.
7. Fjerner pletter fra gulvet
Gulve, især lyse, har tendens til at blive plettede i takt med tid og brug. Det er især i områder som køkkenet, hvor du vasker op og tilbereder mad.
Derudover bliver fuger grå eller gullige. Med det magiske viskelæder er det muligt at fjerne disse pletter og gøre fugerne hvide igen.
8. Fjernelse af emalje- eller farvepletter
Det er helt normalt, at der sker uheldige ulykker, når man arbejder med hårfarve eller neglelak. Disse ting pletter gulve, tøj eller badeværelsesmøbler.
Problemet er, hvis du først opdager det mange timer senere, og acetone ikke længere kan bruges eller endda gøre mere skade. Med det magiske viskelæder kan du nemt fjerne disse pletter.
9. Du kan fjerne rust fra metal med det magiske viskelæder
Metaller kan ruste over tid på grund af fugt. Denne rust kan ofte være svær at fjerne.
Hvis du dog gnider det med det magiske viskelæder, er det muligt at fjerne rust og give metallet nyt liv. Fordelen er, at det er meget nemt og sagtens kan gøres selv på små overflader.
10. Fjerner fugleklatter
Fugle laver fugleklatter overalt, ligegyldigt om det er i din have, på din bil eller dine vinduer. Problemet opstår, når klatterne tørrer og kan være svære at fjerne.
Ved at gnide med det magiske viskelæder et par gange på pletten, er det muligt at fjerne ekskrementerne fra overfladerne. Du skal smide svampen ud bagefter eller kun bruge den til dette formål.
11. Rens hvide lædermøbler med det magiske viskelæder
Hvis dine hvide lædermøbler har en plet, som du ikke har kunnet fjerne med andre metoder, kan du vælge at bruge det magiske viskelæder. Vær dog meget forsigtig med ikke at slide for meget på materialet.
12. Pift udendørsmøblerne op
Møbler, som bruges udenfor, bliver beskidte af vind og vejr. Det magiske viskelæder er et værktøj, som du kan bruge til at lave regelmæssig vedligeholdelse, så møblerne ikke forgår så hurtigt.
Hvordan bruger du det magiske viskelæder?
Det magiske viskelæder er meget nemt at bruge, fordi der ikke kræves nogle andre produkter. Nogle gange skal du bruge lidt vand for at få den bedste virkning, som i tilfældet med væggene.
Ellers skal du bare gnide på den overflade, som du ønsker at rense. Friktionens intensitet vil afhænge af, hvilken slags plet, der skal fjernes. Svampen vil ikke kunne genbruges ret mange gange. Men den er billig, og du kan have flere rundt omkring i dit hjem.
Første skridt, når du skal i gang med at bruge det magiske viskelæder, er at teste det på den overflade, som du ønsker at rense. Fordi det virker ligesom sandpapir, kan det skade overflader, så det er bedst at være forsigtig. Det, som har størst tendens til at kunne blive ødelagt, er skinnende overflader.
Brug det magiske viskelæder med omhu
Som du har læst i denne artikel, er der mange anvendelsesmuligheder for det magiske viskelæder. Da det er slibende og fjerner et lille lag af overfladen, er det dog vigtigt at bruge det med forsigtighed.
Vi anbefaler ikke at bruge det på skærme til elektriske apparater, såsom computere, telefoner og fjernsyn. Undgå endvidere at bruge det på USB nøgler, da det vil ødelægge dem.
Du må heller aldrig bruge det på teflonpander. Undgå også at pudse sølvtøj og smykker med det, da det kan gøre skade.
Til sidst, selvom nogle ofte bruger det til at fjerne pletter fra biler, bør du også være forsigtig, når du gør dette, så bilen ikke tager skade.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- (2015b, septiembre 9). Wired. Recuperado de https://www.wired.com/2015/09/whats-inside-mr-clean-magic-eraser/