Overlev et hjerteanfald, når du er alene
Bare tanken om, at du på et hvilket som helst tidspunkt kan få et hjerteanfald, er frygtindgydende, for følgerne kan ofte være fatale. Men det, du bør være mest bange for, er ikke at være forberedt hvis noget skulle ske, især alene.
Hvis du ved, hvordan du skal reagere på symptomer på et hjerteanfald, har du meget større chance for at overleve. I mange tilfælde kan det være svært at reagere, hvis du er alene, men hvis du følger disse anbefalinger, er der større sandsynlighed for, at du kan overleve et hjerteanfald og nå at blive tilset af en læge, inden det er for sent.
Er hjerteanfald og hjertestop det samme?
Før vi begynder med anbefalingerne omkring, hvordan du overlever et hjerteanfald alene. Det er vigtigt at være klar over forskellen mellem et hjerteanfald og et hjertestop. Mange begår den fejl at tro, at det er det samme, selv om det er to forskellige ting. Selv om grunden til både hjertestop og hjerteanfald er dårlig blodcirkulation og utilstrækkelig blodtilstrømning til hjertet, er symptomerne forskellige.
Hjertestop opstår, når blodcirkulationen i kroppen nedsættes, hvilket får hjertets sammentrækninger til at blive ujævne eller svage. Som resultat deraf får kroppen ikke længere den mængde ilt, den har brug for der hvor den har brug for det. Og den person, der får det, vil miste bevidstheden når dette begynder at påvirke hjernen.
Anbefalet læsning:
Derimod opstår et hjerteanfald, når blodstrømningen reduceres til en bestemt del af hjertet. Dette sker normalt på grund af en tilstoppet blodåre. Som resultat vil vævet i denne del af hjertet langsomt begynde at dø. Og hvis det ikke bliver opdaget og behandlet i tide, kan denne ændring i tilstrømningen af blod og ilt påføre hjertemusklen svære skader. Almindelige symptomer som kædes sammen med hjerteanfald og derfor kan være en tidlig advarselslampe. Bl.a. smerter i brystet, stakåndethed, hjertebanken, overdreven sved, kvalme, svimmelhed, træthed mm.
Nu da du kender forskellen på hjertestop og hjerteanfald, vil vi her give dig nogle råd til, hvordan du bør handle for at øge dine chancer for overlevelse hvis du får et hjerteanfald imens du er alene. Dette er vigtigt. Selv om der ikke er en sikker metode til at overleve hjerteanfald, kan de følgende råd stadig redde dit liv.
Hvis du får et hjerteanfald
- Allerførst bør du ringe 112 hvis du får smerter og føler ubehag i hjerteregionen, som kan give mistanke til et hjerteanfald. Hvis du allerede er blevet diagnosticeret med en form for hjertesygdom, bør du omgående kontakte din egen læge. Hvis symptomerne opstår, imens du kører bil, bør du hurtigst muligt køre ind til siden og ringe 112.
- Lige meget hvor tæt du er på et hospital eller en klinik, bør du under ingen omstændigheder prøve på at køre derhen selv. Du kan tabe bevidstheden under kørslen og komme i en ulykke, som kan skade både dig selv og andre.
- Hvis du allerede tager medicin for en hjertesygdom, er det muligt at du har betablokkere ved hånden. Tag en, imens du venter på hjælp. Hvis det er dit første hjerteanfald, bør du tygge og sluge en aspirin hurtigst muligt. Aspirin forebygger blodpropper og forbedrer blodgennemstrømningen ved at afslappe væggene i blodårerne. Dette kan forhindre problemet i at blive værre imens du venter på hjælp.
- Hvis det er muligt, bør du bevæge dig så lidt som muligt for ikke at lægge yderligere pres på hjertemusklen.
- Hvis du kan. Så slå dig selv hårdt i brystet lige over hjertet for at stoppe det i at bruge al dets energi på at pumpe sig selv. Det er meget svært at gøre selv og er mere effektivt hvis en anden gør det på dig.
Nu da du har gennemlæst de skridt, du bør tage, for at reagere på et hjerteanfald. Undrer du dig måske over hvorfor vi brugte så meget tid på at forklare forskellen mellem hjertestop og hjerteanfald. Du kender højst sandsynligt lidt til CPR, enten fra undervisning eller online læsning, og CPR bør kun ydes under et hjerteanfald.
Selvom CPR har reddet mange menneskers liv, er det vigtigt at vide, at den ikke bør bruges i tilfælde af et hjertestop. Denne slags artikel forklarer ikke altid om forskellen på de to tilstande. Derfor er mange mennesker stadig usikre på, hvordan de bør reagere i hvert tilfælde. Forhåbentlig vil forklaringen i denne artikel kunne kaste lys over emnet!