Pagets sygdom - Alt, hvad du bør vide
Pagets sygdom er en sygdom, der påvirker knoglerne ved at ændre deres karaktertræk og funktionalitet. Knoglestrukturerne kan derfor variere med hensyn til konsistens, tæthed og endda størrelse. Det kaldes også osteitis deformans.
For nyligt beviste forskere, at det påvirker bestemte knogler oftere, såsom rygraden, kraniet, bækkenet og lårbenet.
Hvordan fungerer knoglevæv?
Generelt, kan du finde de karakteristiske celler i knoglevæv: Osteoklaster og osteoblaster. Osteoklaster er ansvarlige for at ødelægge det gamle og slidte knoglevæv, mens det sidstnævnte regenererer de tilsvarende områder. På denne måde fornyer vores knogler sig hele tiden takket være den koordinerede funktion af disse celler.
Ved pagets sygdom, handler osteoklaster og osteoblaster dog hurtigere, og faktisk hyperaktivt. Dette får bestemte områder af knoglerne til at vokse unormalt og blive svage.
Symptomer på pagets sygdom
En høj procentdel af kliniske tilfælde er asymptomatiske – det er, når patienten ikke har nogen symptomer. Det er dog muligt for dem at udvikle en række tegn eller ændringer, der er forbundet med denne sygdom. De mest gængse symptomer indebærer:
- Intens smerte i knogler, der er vedvarende over længere tid, enten under hvile eller mens man bevæger sig.
- Ubehag i led, som kan føre til leddegigt. Som en generel regel, opstår disse hyppigere i bestemte områder, såsom hoften, knæet eller skuldrene.
- Hovedpine kan dukke op sammen med høretab.
- Kyfose eller følelsesløshed i rygraden.
- Pagetisk kranie: Øgede dimensioner af dette sæt af knogler.
- Dannelse af andre knoglemisdannelser, såsom fibrøs dysplasi eller sabelben i skinnebenet.
- Øget temperatur i huden tæt på den påvirkede knogle.
- Større risiko for knoglebrud.
Læs også: En kostplan til svage knogler og led
Årsager
Forskere ved endnu ikke, hvad der forårsager udviklingen af denne sygdom. Ifølge deres studier, kan det dog være på grund af en viral infektion såsom mæslinger. Indvirkningen af genetiske faktorer (familiehistorik) og miljømæssige faktorer (eksponering for bestemte kemiske stoffer) er også under mistanke.
Diagnose
Som en generel regel, udfører et medicinsk team en række medicinske tests, som giver mulighed for identificering af denne sygdom og udelukkelse af andre med lignende symptomer. De udfører derfor:
- Fysiske undersøgelser – de tjekker symptomerne, hvis der er nogen, sammen med patientens historik og medicinske historik.
- Røntgenbilleder, hvor de kan se på områder med hurtig vækst og nedbrydning af knogler.
- CT-scanninger.
- Knoglesintigrafi.
- Biopsi af knogler.
- Andre rutinetjek såsom blodprøve og urinprøve.
Behandling af pagets sygdom
Som regel har personen ikke brug for specifik behandling af denne sygdom, fordi de fleste af tilfældene er uden symptomer. Det medicinske team kan dog anbefale anvendelse af bestemte terapier i de mere seriøse tilfælde:
- Anvendelse af medicin såsom bisfosfonat og calcitonin. De kan også anbefale anti-inflammatoriske midler til at mindske irritation og smertestillende midler til at lindre smerte og ubehag.
- Kirurgiske indgreb i tilfælde af knoglebrud, voldsom smerte eller alvorlig misdannelse af knogler.
Måske du også er interesseret i at læse: Syv planter der er gode for knoglerne
Forebyggelse
En række foranstaltninger, som effektivt kan mindske risiciene for denne sygdom, er endnu ikke blevet fundet. Det er dog vigtigt at passe på sit helbred for at kunne nyde en tilstrækkelig livskvalitet.
For at kunne gøre dette, bliver vi nødt til at udføre moderat fysisk aktivitet sammen med en balanceret, tilstrækkelig og sund kost. Det anbefales også at undgå at udføre usunde vaner såsom alkoholisme, rygning og indtag af giftige substanser, såsom stoffer.
Som det sidste, bør du bemærke, at pagets sygdom har noget at gøre med genetiske variationer, der prædisponerer en person for at lide af ændringer i omdannelsen af knogler.
Af den grund, er det vigtigt at fortælle din læge, hvis der er tilfælde af det i familien, og at give en fuldkommen medicinsk historik, som inkluderer graden af sygdommen og begrænsningerne, sygdommen forårsager, foruden at nævne de familimedlemmer, der er ramt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fishlock, A., & Patel, N. (2018). Paget’s disease of bone. Orthopaedics and Trauma. https://doi.org/10.1016/j.mporth.2018.05.009
- Siris, E. S., Roodman, G. D., & Ralston, S. H. (2013). Paget ’ s Disease of Bone. Primer on the Metabolic Bone Diseases and Disorders of Mineral Metabolism. https://doi.org/10.1002/9781118453926.ch80
- Consiglieri, G. D., & Sonntag, V. K. H. (2014). Paget’s Disease. In Encyclopedia of the Neurological Sciences. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-385157-4.00771-5
- Ralston, S. H., Langston, A. L., & Reid, I. R. (2008). Pathogenesis and management of Paget’s disease of bone. The Lancet. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(08)61035-1
- Klein, G. R. (2006). Surgical Manifestations of Paget ’ s Disease. October. https://doi.org/10.1038/sj.hdy.6801015