Personlighed: Er du visuel, kinæstetisk eller auditiv?

· 18. marts 2016
Hvordan relaterer du til dine omgivelser? Har du en kinæstetisk, visuel eller auditiv personlighed?

Som de fleste allerede ved, har mennesket fem sanser, som det bruger til at relatere til verden omkring sig: lugt, smag, berøring, syn og lyd. Generelt har vi tilbøjelighed til at bruge en eller to sanser mere end de andre til at kommunikerer med vores omgivelser og få information fra dem. Vil du gerne vide, hvilken sans du mest bruger og hvilke personlighed du har deraf? Læs med her.

Hvordan relaterer du til verden?

Denne teori er baseret på neurolingvistisk programmering, som fortæller, at verden, vi lever i, opleves forskelligt fra person til person. Hver enkelt af os forstår verden gennem den sans, vi mest bruger, alt efter vores personlighed.

Det er et interessant perspektiv, der er værd at holde sig for øje, for at forstå sig selv lidt bedre. Det er muligt, at man bruger mere end én af de fem sanser. Det er også interessant, at dette perspektiv har at gøre med dominansen i din hjerne, hvilket betyder, at der for eksempel er mennesker, der bruger den venstre side af deres hjerne mere og derfor har mere tendens til at bruge logik og har større behov for orden.

På den anden side, hvis man mest  bruger den højre side af hjernen, er man mere kreativ, fleksibel og innovativ. Neurolingvistisk psykologi beskæftiger sig med disse områder for at finde ud af, hvordan folk fortolker verden omkring sig. Ønsker du at vide, hvad der er din naturlige tendens? Lad os tage et kig og finde ud af, om du er en visuel, kinæstetisk eller auditiv person.

Læs også:

Hvordan er personligheden hos mennesker, der ikke er bange for at være alene?

1. Visuel personlighed

psychology

Er du en af dem, som har brug for absolut stilhed, når du læser eller studerer? Det er meget normalt, at mennesker med en mere visuel dominans har brug for stilhed for at kunne koncentrere sig. Det er også muligt at man, når man kører, hører afslappende musik for at have det godt, men hvis man leder efter en bestemt adresse eller har behov for at være mere opmærksom, vil man vælge at slukke for radioen for at være mere rolig og fokuseret.

Denne type mennesker har masser af energi og er ekstremt observante. De sætter pris på detaljer og misser stort set aldrig noget. Når de har behov for at huske ting, er det nemmere for dem at huske billeder, hvilket er grunden til, at de for eksempel har brug for noter til at hjælpe dem. De kan lide parker eller skove for at slappe af og for deres ro.

2. Auditiv personlighed

Har du tendens til at sige højt hvad du tænker? Nogle mennesker vil måske overraskes over denne lidt specielle vane, me faktisk er der mange mennesker, som gør det. Man siger tingene højt, taler til sig selv og er dermed også i stand til bedre at lufte sine tanker og få styr på dem. Hvis man har en auditiv personlighed, er det også almindeligt at man kan lide at lytte til andre mennesker. På den måde kan man for eksempel bedre huske ting, altså ved kun at lytte til en person tale, uden at skrive særlig meget ned.

Der er også mennekser med meget ekspressive personligheder, som har god kommunikationsevne. De ved, hvordan de skal udtrykke sig på en god måde og kan også lide at lytte til andre. De går ikke glip af noget og er for eksempel i stand til at følge en samtale og lytte til musik på samme tid. I modsætning til visuelle mennesker, som har svært ved at koncentrere sig, når der er mange stimuli omkring dem, er auditive mennesker i stand til at gøre mange ting på samme tid.

Læs også:

Opdrag med kærlighed, ikke lydighed baseret på frygt og begrænsninger

3. Kinæstetisk personlighed

emotions2

Hvad er dine hobby’er? Kan du lide at arbejde med hænderne? Er du en god kok? Bygger du ting med dine hænder eller arbejder udenfor? Har du en have og kan lide at plante ting og få dem til at gro? Kan du lide sport? Hvis dette er tilfældet, har du højst sandsynligt en kinæstetisk personlighed.

Ifølge neurolingvistisk programmering, har kinæstetiske mennesker, selv om de er fredelige, en hand til følelser og især alt, der har med fysiske eller manuelle ting at gøre. Det er den slags mennesker, som kan lide at opleve ting selv, istedet for at høre om, hvordan man gør det. Deres udtryksfuldhed oversættes til deres glæde ved knus, nus og endda at spise. De er intime mennesker, som generelt ikke har særlig meget interesse i at fange detaljerne i deres omgivelser, i modsætning til visuelle mennesker. De er mere spontane og mindre introspektive og observante.

Sidst, men ikke mindst…

Vi kan afslutte denne artikel med at fortælle, at det er meget muligt, at man er en procentdel af hver type. Dette er normalt, men det er helt sikkert, at man vil kunne identificere sig mere med en af dem. Visuelle mennesker er for eksempel lidt mere afslappede end auditive eller kinæstetiske mennesker, hvor denne sidste til gengæld er lidt mere rastløs og mindre refleksiv.

Selvfølgelig har vi alle sammen lidt af hver personlighedstype i os, men det interessante ved perspektivet i neurolingvistisk programmering er, at det giver et spændende indblik i, hvordan man forstår virkeligheden. Det er også tæt relateret til den enkeltes personlighed: om man er rolig eller mere bekymret, reflekterende eller ej, kan lide at udtrykke sig eller er mere observant og introvert. Din levevis er tæt relateret til din personlighedstype, til fornøjelsen ved at se, røre, opleve og kommunikere.

Nu ved du lidt mere om, hvorfor du udtrykker dig i forhold til verden. Er du visuel, auditiv eller kinæstetisk?