Piriformissyndrom eller falsk iskias, hvad består det af?
Piriformissyndrom kaldes også falsk iskias, fordi det forårsager symptomer, der forveksles med lændesmerter. Det opstår som følge af en overbelastning af piriformismusklen, der ender med en kontraktur af denne med deraf følgende kompression af iskiasnerven.
Denne lidelse er hyppigere blandt kvinder, og den forekommer hyppigst omkring 40-50 års alderen. Den kan dog forekomme i alle aldre. Selv om den er forbundet med løbere og sportsfolk, er dårlig kropsholdning en anden mulig årsag.
Forskellen mellem piriformissyndrom og ægte iskias er meget vigtig. Både komplikationerne og behandlingen vil være anderledes i forhold til den ene eller den anden tilstand.
Hvad er piriformissyndrom eller falsk iskias?
Piriformismusklen er en lille anatomisk struktur, der er placeret i bækkenet. Den har form som en trekant, der begynder ved korsbenet og strækker sig til lårbenet. Den er en del af gluteus og er ansvarlig for bevægelsen af benets udvendige rotation.
Iskiasnerven har en bane, som fører til benet, der kommer i kontakt med denne muskel. Faktisk er der personer med en særlig konstitution, hos hvem nerven krydser piriformismusklen. Så bliver afstanden mellem de to strukturer er meget lille.
Ved piriformissyndromet vokser musklen i størrelse og komprimerer iskiasnerven. Denne forøgelse kan skyldes muskeloverbelastning, f.eks. på grund af motion. Kontrakturer kan også være skyld heri.
Ved ægte iskias er nerven derimod komprimeret i den øverste del af sit forløb, som regel med kontakt over ryghvirvlerne i rygsøjlen. Iskias-smerter er mere permanente, snigende og vedvarende.
Som en forskel er piriformissyndrom eller falsk iskias snarere forbigående. Da det er en kontraktur eller muskulær overbelastning, løser tiden det. Men ved lænderygsmerter er diskusprolaps hovedårsagen og bliver derfor kronisk.
Ved ægte iskias henviser smerten normalt til en diskusprolaps i rygsøjlen
Du vil måske gerne læse: Har jeg en diskusprolaps eller “bare” ondt i ryggen?
Hvad er symptomerne på piriformissyndrom?
Piriformissyndromet viser sig med smerter i balden og benet. Nogle gange strækker det sig til lysken eller omkring hoften. Presset i musklen skal dog være meget stort for at sprede sig.
Ved iskias spreder smerten sig derimod og stråler væk fra oprindelsesstedet og når helt ned til foden. Ved piriformissyndrom eller falsk iskias er ubehaget mere lokaliseret, over balden.
Desuden er der ofte en vis hævelse i området. Dette vil udefra opfattes som en forstørrelse i et eller andet område af balden, nogle gange som et mærkbart område, der øger smerten, når det f.eks. kommer i kontakt med en stol. I ekstreme situationer er selv gnidningen af tøj smertefuldt.
Smerter opstår som regel, når man går eller sidder i længere tid. Et af de mest typiske tegn på piriformissyndrom eller falsk iskias er, at den ramte ikke kan krydse det ramte ben over det andet.
For at stille diagnosen er det vigtigt, at lægen gennem en række spørgsmål fastlægger karakteristika for patientens smerter. Det er vanskeligt at fastslå tilstedeværelsen af ændringer i piriformismusklen ved hjælp af billeder.
Der kan dog anmodes om prøver for at udelukke ægte iskias. Magnetresonansbilleder og røntgenbilleder anvendes til at kontrollere for ændringer på lændeniveau eller i nervens bane.
Iskiasnervens bane forklarer smerteudbruddet, idet den passerer gennem balden og når fødderne.
Du er måske interesseret i: 5 metoder til at identificere problemer med iskias
Hvordan behandles falsk iskias?
Piriformissyndrom eller falsk iskias behandles normalt med fysioterapi. Der anbefales udstrækning og øvelser, der forbedrer muskelkontraktioner. Det er også vigtigt at korrigere kropsholdning, især når man sidder.
Smertestillende og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler kan tages for at lindre smerter. Hvis disse foranstaltninger ikke virker, er der forsøgsvis blevet anvendt kortikosteroid- eller botulinumtoxininjektioner i muskelområdet, dog stadig med omdiskuterede resultater.
Der er få tilfælde, der kræver kirurgi. Den endelige beslutning vil dog blive truffet af en specialist. De første skridt er at udelukke andre tilstande, der kan ligge bag symptomerne, og at indlede en konservativ tilgang med fysioterapi og livsstilsændringer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sánchez, VE Ortiz, et al. “Síndrome piramidal y variaciones anatómicas como causa de dolor ciático insidioso.” Revista Española de Anestesiología y Reanimación 61.9 (2014): 521-524.
- Maslo, Philippe. Las dolencias de espalda: hernia, lumbago, ciática, tortícoles. Editorial Paidotribo, 2001.
- Limonta Cruzata, María Emilia, Carlos Mario Alejandrez Leyva, and Yuneisys Coronados Valladares. “¿ Quiénes padecen el síndrome del piramidal?.” Revista Cubana de Medicina Física y Rehabilitación 11.2 (2019): 1-5.
- Ruiz-Arranz, J. L., I. Alfonso-Venzalá, and J. Villalón-Ogayar. “Síndrome del músculo piramidal. Diagnóstico y tratamiento. Presentación de 14 casos.” Revista Española de Cirugía Ortopédica y Traumatología 52.6 (2008): 359-365.
- Acuña Morales, Sara. “Tratamiento lumbociatalgia inespecífica y síndrome del piriforme. Revisión bibliográfica.” (2016).
- Mendoza, Israel Gutiérrez, et al. “Síndrome del piramidal (piriforme).” HISTORIA 10.2 (2014).
- Castro, M., et al. “Tratamiento del síndrome de dolor miofascial con toxina botulínica tipo A.” Revista de la Sociedad Española del Dolor 13.2 (2006): 96-102.
