Reaktiv hud: Symptomer, årsager og behandling

Reaktiv hud manifesterer sig som rødme, tørhed, irritation og andre ubehagelige problemer, som er nemme at forveksle med en række hudlidelser. Hvad betyder det så at have reaktiv hud, og hvordan kan man behandle det?
Reaktiv hud: Symptomer, årsager og behandling

Sidste ændring: 22 oktober, 2020

Reaktiv hud er et temmelig gængs problem, der handler om voldsom overfølsomhed over for bestemte faktorer. Denne lidelse manifesterer sig selv i form af rødme, tørhed, glans og irritation, som dukker op pludseligt. I mange tilfælde er årsagerne ukendte.

Dette fænomen er mere gængs hos kvinder. Eksperter skønner faktisk, at en ud af tre kvinder kan lide af reaktiv hud. Nogle af dem oplever symptomer så ofte, at de ender med at fortolke det som “normalt”, når de egentlig ikke er det. Mange dermatologer har faktisk også svært ved at klassificere denne form for hud.

Reaktiv hud er også ofte refereret til som sart hud, irritabel hud, intolerant hud og så videre. Men disse begreber er ikke præcise. Reaktiv hud er ikke en sygdom i sig selv, men det producerer ubehag hos dem, der oplever det. Hvad forårsager så reaktiv hud? Og hvad kan folk gøre for at holde deres symptomer under kontrol?

Hvad er reaktiv hud?

Indtil for nylig talte folk om denne lidelse som “sart hud”. Dermatologer mener dog, at begrebet “reaktiv hud” er mere præcist. Det er defineret som en type hud, der producerer ubehagelige sensationer inklusiv en brændende fornemmelse, kløe, smerte eller svie som følge af et substans, der ikke burde producere disse former for reaktioner.

Hudreaktioner opstår kun, når ingen anden lidelse kan forklare ændringerne i en persons hud. Med andre ord kan symptomerne ikke forklares som en allergi for et bestemt substans eller tilstedeværelsen af aggressive substanser såsom en slibende sæbe.

Et andet kendetegn ved denne lidelse er, at det generelt opstår med pauser. Med andre ord dukker symptomerne op og forsvinder igen. Anvendelse af kosmetik er ofte det, der udløser det.

Kvinde med sart og reaktiv hud

Du vil måske også være interesseret i at læse: Tips til at barbere din bikinilinje du bør følge

Årsagerne til reaktiv hud

Videnskaben har endnu ikke forstået årsagerne til, hvorfor reaktiv hud findes. Der er dog tre hypoteser, som kan forklare dette fænomen, hvilket du vil kunne læse nedenstående.

På samme tid har eksperter slået fast, at der er nogle substanser især, der fører til reaktiv hud. Denne liste inkluderer de følgende:

  • Misbrug af kosmetik
  • Vedvarende eksponering for bestemte kemikalier
  • Miljøforurening
  • Behandlinger med varme og stråling
  • Ekstreme temperaturer
  • Bestemte lægemidler
  • Stress
  • Mangel på søvn
  • Lav luftfugtighed
  • Alkohol
  • Stærke fødevarer eller meget krydrede retter
Rynket hud i kvindes ansigt

Hvilke trin skal man følge for at kunne forhindre det?

Personer, der oplever hudreaktioner, bliver nødt til at være forsigtige med de produkter, de anvender. Det er bedst at tale med en dermatolog, så den professionelle kan afgøre, hvilke specifikke produkter der er bedst til hvert enkelt tilfælde.

Det er vigtigt at lave bestemte tilpasninger i skønhedsrutinen samt at optimere rensningen og hydreringen af huden. Påføring og genpåføring af solcreme hver anden til tredje time er også grundlæggende.

På samme tid er det vigtigt at undgå kosmetik, som indeholder potentielle irriterende substanser. Som eksempel er det blandt andet propylenglykol, triklor-eddikesyre, frugtsyrer og alkohol.

Samtidig skal personer med reaktiv hud undgå fugtgivende cremer med retinoider og hydroxsyrer. Foryngende produkter og meget eksfolierende produkter kan derudover også forårsage irritation.

For at rense og fugtgive reaktiv hud er det bedst at anvende cremer i stedet for andre produkter. Man bør påføre disse produkter ved at duppe dem på huden uden at forårsage gnidninger.

Reaktiv ud: Afsluttende konklusioner

Det er lige så komplekst at behandle reaktiv hud, som det er at diagnosticere det. For det første skal en dermatolog udelukke andre mulige lidelser. Derefter kan han eller hun indikere, hvilke produkter der er bedst til hver enkelt patient. På samme måde skal den professionelle afgøre, hvilke produkter der udløser reaktionen.

Nogle gange anbefaler læge lægemidler, der typisk bliver brugt til at behandle atopisk hud, som også har vist sig at være effektivt i tilfælde med reaktiv hud. I ethvert tilfælde er det essentielt, at personer med denne hudlidelse giver deres hud fugt. Det handler ikke kun om at anvende fugtgivende cremer, men også at drikke rigeligt med vand.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Farage MA. The Prevalence of Sensitive Skin. Front Med (Lausanne). 2019;6:98. Published 2019 May 17. doi:10.3389/fmed.2019.00098
  • Misery L. Peaux sensibles, peaux réactives [Sensitive skin, reactive skin]. Ann Dermatol Venereol. 2019;146(8-9):585‐591. doi:10.1016/j.annder.2019.05.007
  • Caterina MJ, Pang Z. TRP Channels in Skin Biology and Pathophysiology. Pharmaceuticals (Basel). 2016;9(4):77. Published 2016 Dec 14. doi:10.3390/ph9040077
  • Son JY, Jung MH, Koh KW, et al. Changes in skin reactivity and associated factors in patients sensitized to house dust mites after 1 year of allergen-specific immunotherapy. Asia Pac Allergy. 2017;7(2):82‐91. doi:10.5415/apallergy.2017.7.2.82
  • Kitson N, Thewalt JL. Hypothesis: the epidermal permeability barrier is a porous medium. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh). 2000;208:12‐15. doi:10.1080/000155500750042808
  • Bárcenas, A. P. L., Arenas Guzmán, R., Vega Memije, M. E., Castrillón Rivera, L. E., & Palma Ramos, A. (2008). Identificación de células y mediadores inflamatorios en lesiones de pacientes con diagnóstico de micetoma. Dermatología Revista Mexicana, 52(6), 247-253.
  • Muizzuddin N, Marenus KD, Maes DH. Factors defining sensitive skin and its treatment. Am J Contact Dermat. 1998;9(3):170‐175.
  • Taberner, J. E., Rodríguez, R. S., & Tapia, A. G. (2011). La piel sensible. Más dermatología, (13), 4-13.
  • Akaishi S, Ogawa R, Hyakusoku H. Keloid and hypertrophic scar: neurogenic inflammation hypotheses. Med Hypotheses. 2008;71(1):32‐38. doi:10.1016/j.mehy.2008.01.032

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.