7 anbefalinger til at reducere dårligt kolesterol (LDL) og øge godt kolesterol (HDL)

22. maj 2019
Kolesterol er et fedtmolekyle og en af kroppens nødvendige byggesten. Men afhængigt af kolesterolets sammensætning kan det have både positive eller negative effekter på dit helbred. I denne artikel forklarer vi, hvordan du reducerer dårligt kolesterol og øger godt kolesterol i kroppen.

Kolesterol er et fedtmolekyle og en af kroppens nødvendige byggesten. Molekylet findes i alle kroppens celler, både i membraner og strukturen, og er vigtigt, da det skaber homegenitet i og uden for cellen. Derudover er kolesterol også vigtigt i forhold til celledeling og reproduktion af celler. Men det er vigtigt at kunne reducere dårligt kolesterol.

Kolesterol fungerer også som en katalysator for dannelsen af steroidhormoner i de endorkine kirtler, som eksempelvis kortison samt kønshormoner som testosteron og østrogen.

Kroppens optag af kolesterol

Alle kroppens celler indeholder den metaboliske mekanisme, der er nødvendig for at danne kolesterol. Dog foretrækker kroppen at optage fedtstoffet gennem mad, da det er mindre krævende.

Men kroppen er ikke i stand til at nedbryde fedtstoffet. Faktisk er den eneste måde at nedbryde kolesterol via galden i leveren.

Galdesyrer opløser fedtstoffer i mad, som gør det nemmere for kroppen at absorbere dem.

Der er dog bestemte tilfælde, hvor kolesterol kan forårsage helbredsproblemer, eksempelvis når kroppens kolesteroltal overstiger unormale værdier.

Eftersom kolesterol rejser gennem blodet, aflejres overskydende kolesterol på arterievæggene, og med tiden kan de blive delvist eller helt tilstoppede. Så hvis arterierne, der pumper blod til hjertet, tilstoppes, kan man risikere at dø af et hjerteanfald.

Dermed kan fedtmolekyler have både posetive og negative effekter på menneskekroppen.

Godt og dårligt kolesterol?

Som nævnt ovenfor er der kun én slags kolesterolmolekyle.

Kolesterol findes kun i animalske fødevarer såsom: kalvekød, svinekød, kylling, fisk, lam, skaldyr osv. Mængden af kolesterol afhænger af typen af mad eller kød.

Klassificeringen mellem godt og dårligt kolesterol afhænger imidlertid af dets sammensætning og partiklernes tæthed.

Kolesterol er et fedsttof, som indeholder proteiner og lipider for at kunne strømme gennem blodet. Kolesterol, proteiner og triglycerider binder sig til de såkaldte lipoproteiner, som på den måde bliver transporteret gennem blodet.

Læs denne artikel efter “7 anbefalinger til at reducere dårligt kolesterol”:

Sådan kan du reducere triglycerider med 6 fantastiske morgenmåltider

Lipoproteiner kan faktisk klassificeres afhængigt af mængden af følgende stoffer:

  • Meget lavdensitetslipoproteiner (VLDL), højt indhold af fedt og triglycerider.
  • Lavdensitetslipoproteiner (LDL), højt indhold af fedt, tre fjerdedele af kolesterolet i blodet.
  • Højdensitetslipoproteiner (HDL), højt indhold af proteiner og kolesterol.

Dårligt kolesterol (LDL)

Disse partikler, kendt som LDL, bærer den højeste koncentration af kolesterol gennem blodet fra leveren til kropsvævet. I tilfælde af overskydende kolesterol bliver det efterladt i arterierne, og kan forårsage helbredsproblemer, som forøger sandsynligheden for hjerteanfald. Derfor kaldes denne type lipoprotein for dårligt kolesterol.

Godt kolesterol (HDL)

Højdensitetslipoproteiner (HDL) transporterer kolesterol til leveren, som herefter nedbryder det, og er med til at rense arterievæggene for kolesterol. Et forhøjet niveau af disse lipoproteiner i kroppen beskytter mod sygdomme, hvilket også er årsagen til, at de kaldes godt kolesterol.

Symptomer på forhøjet kolesteroltal

Selvom kroppens immunforsvar generelt advarer mod sundhedsproblemer, er der ingen symptomer på forhøjet kolesteroltal. Det betyder med andre ord, at du kan have et meget højt kolesteroltal uden at opleve symptomer.

Men hvis man har problemer med forhøjet kolesteroltal, vil det med tiden udvikle sig til symptomer som hjerte-kar-sygdomme, hjerteanfald, cerebral trombose, bevægelse- og talebesvær.

Vi anbefaler at læse følgende artikel efter “7 anbefalinger til at reducere dårligt kolesterol”:

9 fødevarer, der kan forebygge trombose og slagtilfælde

Sådan kan du reducere dårligt kolesterol og øge godt kolesterol

Som du har læst indtil videre, er kroppen ikke i stand til at fungere optimalt uden kolesterol. Men forhøjede LDL-kolesteroltal kan få dødelige konsekvenser, hvis du ikke tager hånd om problemet.

Derfor vil vi også give dig 7 anbefalinger, som kan hjælpe dig med at reducere LDL-kolesterol og øge HDL-kolesterol.

1. Livsstilsændringer

Sund mad

Du kan undgå kolesterolrelaterede sundhedsproblemer, hvis du har en sund livstil. Det kan du eksempelvis opnå via en sund kost med lavt indhold af mættet fedt, motion, være normalvægtig, stoppe med at ryge osv.

2. Spis fødevarer med umættet fedt for at reducere dårligt kolesterol

Disse sunde fedtstoffer er at finde i fødevarer som olivenolie, nødder, frøolier, fisk (sardiner, laks) og nogle bælgplanter såsom nødder eller frø.

3. Spis vegetabilske produkter

Fødevarer som frugt, grøntsager eller bælgfrugter har et ekstremt lavt fedtindhold, eller indeholder umættet fedt og derfor ingen kolesterol. Derudover indeholder grøntsager også steroler, som kan hjælpe dig med at reducere fedtmolekyler i blodet.

4. Sund vægt

Person der stiller sig op paa badevaegt - reducere daarligt kolesterol

Det er vigtigt at have en sund vægt, da overvægt forværrer kolesterolets påvirkning på kroppen.

Hvis du tager på, er det meget sandsynligt, at dit kolesteroltal også vil stige.

5. Motionér regelmæssigt

En stillesiddende livsstil kan forårsage forhøjet kolesteroltal. Men hvis du dyrker motion regelmæssigt, kan du reducere kroppens niveauer af dårligt kolesterol og øge godt kolesterol.

6. Reducer alkoholdindtag

Det er almindelig kendt, at et overdrevent alkoholforbrug kan have skadelige påvirkninger på hjertet og leveren. Leveren, som nævnt i starten af artiklen, nedbryder kolesterol, og derfor anbefales det, at man indtager alkohol med måde.

7. Reducere dårligt kolesterol ved at begrænse indtaget af mættet fedt

Foedevarer med maettet fedt - reducere daarligt kolesterol

Fødevarer som æg, mælk, smør og kød er nødvendigt for at få en balanceret kost. Men det er vigtigt at undgå fødevarer med transfedtsyrer, da det vil øge dit kolesteroltal. Derfor anbefales det også, at man helst bør begrænse sit indtag af fødevarer med højt kalorie-, salt- og sukkerindhold.

Derudover bør man helst undgå fødevarer med højt indhold af mættet fedt, kolesterol og salt, herunder kager, chokolade og sodavand for at reducere dårligt kolesterol.

Som vi har beskrevet i artiklen, er kolesterol meget vigtigt for din udvikling, og altafgørende for få en balanceret krop. Men det er også vigtigt at reducere dårligt kolesterol. Er du klar til at leve et sundt liv?