Risikofaktorer og symptomer på slagtilfælde
Et slagtilfælde er et brat neurologisk syndrom, som kommer med mange risikofaktorer og symptomer. Det involverer enten en blødning eller tab af blodgennemstrømning i hjernen.
Når blodtilførslen ikke når hjernen ordentligt, vil hjernevæv begynde at dø. Dermed, resulterer det i en neurologisk mangel, som kan føre til handicap eller endda døden.
I virkeligheden, refererer et slagtilfælde enten til en blødning eller forstyrrelse af blodet i et organ. Der er mange typer af slagtilfælde afhængig af det organ, der er påvirket. I et hvert tilfælde, refererer anvendelsen af ordet i sig selv som regel til et tilfælde i hjernen.
Prævalensen af slagtilfælde er høj, især blandt ældre. Det er, derfor, vigtigt at kende til symptomerne og risikofaktorerne, som kan føre til det.
Hvad er et slagtilfælde?
På nuværende tidspunkt, bliver begreberne, slagtilfælde, hjerneblødning og apopleksi, ofte brugt som synonymer. Der dog nogle forskelligheder:
- “Slagtilfælde”. Dette indebærer et ophør af blodgennemstrømning i hjernen. For det første, kan det være forårsaget af en obstruktion i en af blodårerne, som fører til hjerne (iskæmi). Dette er typisk relateret til problemer med åreforkalkning. For det andet, kan det være på grund af en hjerneblødning.
- “Apopleksi” er et gammelt begreb. De brugte det oprindeligt til at navngive forstyrrelser af bestemte hjernefunktioner.
Risikofaktorer for slagtilfælde
Der er mange risikofaktorer ved et slagtilfælde. På den ene side, er der de ikke-modificerbare risikofaktorer, hvilket inkluderer alder, køn og familiehistorik. Fra 55-års alderen fordobles risikoen for at få et slagtilfælde hvert tiende år, der går.
Der er derudover flere tilfælde hos mænd end hos kvinder. Bemærk også, at hvis et familiemedlem allerede har lidt af et slagtilfælde, øges sandsynligheden for, at det vil opstå.
På den anden side, er der flere modificerbare faktorer:
- Forhøjet blodtryk i pulsårerne. Dette er den mest hyppige vaskulære lidelse og forekomsten øges også med alderen. Et normalt blodtryk er 130/80 mmHg. Du bør begrænse dit indtag af salt til 2 gram om dagen for bedre at kunne kontrollere dit blodtryk og mindske din risiko for slagtilfælde.
- Rygning: Dette beskadiger pulsårerne direkte.
- Kolesterol: Niveauer på over 200mg/dL kan føre til problemer med åreforkalkning og en øget risiko for obstruktion af pulsårerne. Det er essentielt at passe på sin kost og mindske sit indtag af mættede fedtsyrer.
- Stillesiddende livsstil: Du bør motionere eller gå en halv time hver dag, fem dage om ugen, som minimum.
- Stress er også en vigtig risikofaktor for hjertekarlidelser.
- Derudover, er diabetes en afgørende faktor, og ligeledes er det at have hjertekarsygdomme.
Du vil måske være interesseret i at læse: Førstehjælp: Sådan skal du reagere på et hjerteanfald
Symptomer på slagtilfælde
Symptomerne varierer afhængig af det påvirkede område i hjernen. De kan være sensoriske, motoriske eller blandede. De mest gængse er:
- Dysartri. Det består af problemer med at tale og forstå sprog.
- Hemiparese og hemiplegi. Dette er tabet af styrke og lammelse i en arm og et ben i samme side af kroppen samt en del af ansigtet.
- Problemer med balancen og koordinering. Typisk, er der også svimmelhed.
- Problemer med at gå.
- Pludselig og voldsom hovedpine. Der kan også være synsnedsættelse.
Der er dog situationer, hvor et slagtilfælde kan være af lav intensitet og varighed og gå ubemærket hen. Der kan også være mild muskelsvækkelse, små episoder med amnesi og/eller disorientering.
Hvis et af disse symptomer opstår, så skal du tage på skadestuen. Et slagtilfælde er en lidelse, hvor tid er vigtigt, og du skal behandle det så hurtigt som muligt.
Vi anbefaler, at du læser: Opskrift, der regulerer blodsukkeret og kolesterol
Konklusion
Når man står over for et slagtilfælde, er det meget vigtigt, at man tager på skadestuen så hurtigt, som man kan, så man kan begynde behandlingen tidligt. Hav i baghovedet, at du kun vil være i stand til at gendanne påvirkede hjernefunktioner i løbet af de første timer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- La Apoplejia o Derrame Cerebral (Stroke) | Family Caregiver Alliance. (n.d.). Retrieved May 30, 2019, from https://www.caregiver.org/la-apoplejia-o-derrame-cerebral-stroke
- Ictus cerebral, ACV o Accidente Cerebrovascular: sintomas y tratamiento. Clínica Universidad de Navarra. (n.d.). Retrieved May 30, 2019, from https://www.cun.es/enfermedades-tratamientos/enfermedades/ictus
- La apoplejía una de las causas más importantes de discapacidad. (n.d.). Retrieved from https://www.immedicohospitalario.es/noticia/7845/la-apoplejia-una-de-las-causas-mas-importantes-de-discapacidad
- Accidente cerebrovascular | El Sistema Nervioso. (n.d.). Retrieved May 30, 2019, from http://agrega.educacion.es/repositorio/14062013/46/es_2013061412_9103939/SistemaNervioso/accidente_cerebrovascular.html
- Accidente cerebrovascular – International – Reeve Foundation. (n.d.). Retrieved May 30, 2019, from https://www.christopherreeve.org/es/international/top-paralysis-topics-in-spanish/stroke