Sæsonbestemt hårtab: Hvorfor sker det i efteråret?

Sæsonbestemt hårtab sker typisk i efteråret. Det bør dog ikke være en grund til bekymring, fordi det ikke er et sundhedsproblem. Det er en fuldstændig normal proces, som ikke handler om, at håret bliver tyndere, men at det bliver fornyet.
Sæsonbestemt hårtab: Hvorfor sker det i efteråret?

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Vidste du, at sæsonbestemt hårtab er mere gængs i efteråret? Det bør dog ikke være en kilde til bekymring. Det er fuldstændig normalt, at det sker. Præcis ligesom med bladene på træerne gennemgår vores hår en proces, hvor det bliver fornyet i efteråret.

Hvis du mister mere hår i efteråret, er det sikkert, fordi det er en del af den arv, vi har fra vores forfædreAlle pattedyr taber faktisk en del af sit hår i denne sæson. Alt går derefter tilbage til det normale, når det er overstået.

Processen, hvor vi taber håret i efteråret, kaldes “sæsonbestemt hårtab”. Det påvirker alle personer, men det er dem med langt hår, der bemærker det mest. Nogle personer bliver bekymrede, når det sker, og prøver at få flere vitaminer og andre kosttilskud. Det er dog hverkeden nødvendigt eller effektivt.

Sæsonbestemt hårtab

Kvinde med løse hår i hænderne oplever sæsonbestemt hårtab

Uanset sæsonen vil alle mennesker – både kvinder og mænd – tabe håret hele tiden. Under normale omstændigheder fornyes mellem 12 og 15% af vores hår hver dag. Dermed mister vi omkring 80 til 100 hår om dagen.

Dette betyder, at vi fornyer alt vores hår på fire år. Der er dog tider, hvor vi mister mere. Dette er typisk i løbet af efteråret, selvom det ikke er usædvanligt, at det også sker i foråret.

Denne proces med fornyelse har kun én undtagelse: Nyfødte. Babyer er født med en form for plys, som forsvinder fuldstændig efter deres tredje eller fjerde levemåned. Det er her, deres rigtige hår begynder at vokse ud.

Hvad forårsager sæsonbestemt hårtab?

I princippet er alle pattedyr evolutionært betinget for at udskifte deres pels som en del af forberedelse til vinteren. Dette skyldes, at koldt vejr kræver fornyet hår, som kan modstå de lavere temperaturer. Det er dermed den første grund til, hvorfor vi taber mere hår i løbet af efteråret.

Ligeledes er hårtab en del af en naturlig fysiologisk fornyelsesproces og har en sæsonbestemt faktor. For eksempel dør håret typisk i foråret, men det er omkring tre måneder om at forsvinde, hvilket tilfældigvis falder sammen med efteråret. Det er derfor, hårtabet er størst i denne sæson.

Ligeledes påvirker ændringen i lyset og antallet af timer med solskin også hårtab. Overordnet set fører disse faktorer til en ændring i frigivelsen af melatonin og prolaktin. Konsekvenserne er en ændring i hårets indhold af telogen effluvium, hvilket fører til, at man fælder.

Myter og fakta

Kvinde skyller sit hår

Der er nogle myter om sæsonbestemt hårtab. For eksempel siger nogen, at det rammer kvinder oftere end mænd. Det er dog ikke sandt. Det, der sker, er, at kvinder som regel har længere hår, og derfor bemærker de det mere.

Andre siger, at man skal børste det blødeste hår for at forhindre hårtab eller at man vil stoppe med at fælde, hvis man ikke fletter sit hår. Begge påstande er falske, eftersom håret falder af, fordi det allerede er løst. Alle hår, der ikke er en del af processen med at fælde, har en rod på omkring 6 mm under hovedbunden. Det er derfor meget svært at trække det ud.

Så påstår nogle, at man kan forebygge hårtab i efteråret ved at tage vitaminer. Dette er dog også forkert. Det skyldes, at denne proces ikke sker på grund af et underskud af vitaminer, men på grund af en helt naturlig fysiologisk ændring.

Hvornår skal man bekymre sig om hårtab?

Lad os få det på plads: Sæsonbestemt hårtab er egentlig ikke et tab, men en fornyelse. Håret, vi mister i løbet af efteråret, vokser ud igen i løbet af tre til fire måneder af sig selv. Der er derfor ingen grund til behandling eller at ændre sine rutiner. Når et hår falder ud, skyldes det kun, at der allerede er et andet, der skubber det ud.

Det bedste, man kan gøre, er at vaske sit hår hyppigt og børste det dagligt. På den måde vil det gradvist komme ud. Det skyldes, at hvis man kun børster det ind imellem, vil der være ophobede løse hår i ens hovedbund og man vil få indtrykket af, at man fælder meget mere, end man egentlig gør.

Som det sidste bør hårtab i efteråret kun være en grund til bekymring, hvis det er virkelig ekstremt eller hvis man fortsætter med at fælde, efter sæsonen er slut. I disse ekstreme tilfælde er det altid en god idé at gå til en dermatolog, som bedre kan vurdere situationen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Guerrero, A. R., & Ch, M. K. (2011). Alopecias. Revista Médica Clínica Las Condes, 22(6), 775-783.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.