Stress forårsager grå hår, viser et studie
I lang tid har folk gået ud fra, at stress forårsager grå hår. Dette blev dog ikke en populær overbevisning uden et videnskabeligt grundlag. En gruppe forskere fra Harvard har nu bevist, at det ikke er en myte, men en realitet.
Der har været adskillige legender gennem tiden, hvori de nævner, at stress forårsager grå hår. En af de mest kendte er den med Marie Antoinette, dronningen af Frankrig, der blev dræbt med en guillotine under den franske revolution. Det siges, at på blot én nat blev alle hendes hår grå.
En anden kendt legende er den med Thomas Moore, der eftersigende har oplevet en betydelig ændring i sit udseende på blot én nat. Mange personer har faktisk set en person gå igennem en tid med personlig krise og efterfølgende set ældre ud. I dag ved vi, at det er sandt: Stress forårsager grå hår.
Stress forårsager grå hår
En gruppe forskere fra Harvard i USA, ledt af Dr. Ya-Chieh Hsu, udgav deres forskning i tidsskriftet Nature. I det indikerede de, at efter adskillige tests og studier konkluderede de, at stress med sikkerhed forårsager grå hår.
Det mest spændende ved det er, at holdet af neurologer ikke blot bekræftede den direkte sammenhæng mellem stress og grå hår, men de identificerede også mekanismerne, der forårsager denne effekt. Det er et stort gennembrud.
Stress er et verdensomspændende problem. De seneste årtier er der blevet udført mange studier om dette fænomen. Stress er blevet forbundet med mange lidelser og sygdomme. Indvirkningen på det fysiske udseende synes tydeligt, men dette studie har bevist sammenhængene.
Du vil måske også være interesseret i at læse: 4 måder, hvorpå depression påvirker hjernen
Et afslørende eksperiment
For at kunne drage disse konklusioner eksperimenterede forskerne fra Harvard først med mus. De ledte efter de mulige indvirkninger af stress på grå hår, og de ledte også efter de forskellige fysiologiske ændringer, der var forårsaget af tilstande med angst.
Forskerne begyndte med at inducere en stressende tilstand hos musene. For at gøre det indsprøjtede de et stof, der hedder resiniferatoxin. Dette substans stimulerer produktionen af kortisol, der er kendt som stresshormonet.
Eksperterne begyndte med hypotesen om, at stress forårsager et immunologisk angreb i kroppen på dyr, og at det ender med at påvirke cellerne, som producerer pigment. De troede, at det var sådan, det hang sammen. De fik sig dog en stor overraskelse, for nogle mus havde ikke længere immune celler, men de blev stadig ved med at blive grå.
Da de stod over for den situation, besluttede forskerne sig for at tage binyrerne ud af nogle af musene, så de ikke længere ville være i stand til at producere kortisol. Derefter eksponerede de dem for stressende situationer, og så skete der noget uventet: De blev ved med at få grå hår.
Hvorfor finder denne effekt sted?
Gruppen af neurologer begyndte at afskrive mulighederne, og til sidst fokuserede de på det sympatiske nervesystem. Det er ansvarligt for at regulere kæmp eller flygt reaktionen i kroppen. Nerverne, som udgør dette system, grener ud og er til stede i hver enkelt hårsæk i huden.
Efter flere forsøg fandt forskerne ud af, at når de stod overfor stressende situationer, frigav disse nerver et kemisk stof, der hedder noradrenalin. Dette substans bliver senere optaget af stamcellerne, som regenererer pigment i håret, og findes tæt ved disse nerver.
Noradrenalin forårsager for stor aktivering af disse celler. Det, der sker efterfølgende, er, at de samme celler producerer mere pigment end nødvendigt, og opbruger deres reserver. Når det sker, kan disse celler ikke regenerere. De opbruger dermed reserverne af pigment, og hårene begynder at komme ud uden pigment: Hvide.
Gå ikke glip af: Farvel til stress: 5 strategier enhver kvinde bør bruge
Dette kan du forvente i forhold til, at stress forårsager grå hår
Forskerne indikerede, at denne situation ikke kan ændres. Når først man mister disse stamceller, er der derfor ingen vej tilbage: Effekten er permanent. Forskningen afslørede, at stress forårsager grå hår, og præcis hvordan det sker, men de er stadig ikke sikre på hvorfor.
Dette er dog et stort gennembrud, eftersom det har fået forskere til at foreslå nye forskningsprojekter om effekten af stress på forskellige væv i kroppen. Denne forskning hjælper med at bane vejen for at kunne forstå stress og dets effekter mere fuldkomment.
Alt dette er et skridt mod en fremtid, hvor de kan hjælpe med at udvikle metoder, som giver os mulighed for at ændre effekterne af stress. Indtil videre har lederen af studiet anbefalet at leve livet roligt med mindre stress. Det er tydeligt, at det kun forårsager negative effekter at bekymre sig for meget.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Real, A. A., López, J. S., Bustamante, M. P., Leyva, A. M., & Carriel, V. (2019). Aislamiento, cultivo y aplicación clínica de los melanocitos humanos. Los melanocitos como una fuente de terapia celular. Revista argentina de dermatología, 100(3).
- Zhang, Bing, et al. “Hyperactivation of sympathetic nerves drives depletion of melanocyte stem cells.” Nature 577.7792 (2020): 676-681.