Grenblok har adskillige klassificeringer afhængigt af graden af hjerterytme, der er involveret. Terapi kan hjælpe med at kontrollere sygdommen i en stor del af tilfældene.
Et grenblok er, når en af hjertets strukturer ikke fungerer korrekt. Ydermere er disse strukturer lavet af specielt væv, der er i stand til at overføre elektriske impulser, som deler sig i to forgreninger (en højre og en venstre) til at dække begge sider af organet.
Det resulterer i, at hjertet ikke kan holde en normal rytme, hvilket øger risikoen for komplikationer i hjertekarsystemet. Er du interesseret i at lære lidt mere om denne tilstand? Så læs med!
De tilstande, der oftest forårsager grenblok, inkluderer:
Myokardieinfarkt.
Forhøjet blodtryk.
Myokarditis.
Kardiomyopatier.
I de fleste tilfælde er udskylningen af det væv, der er ansvarligt for at overføre elektriske impulser i hjertet, utilstrækkeligt, som det er tilfældet ved infarkt. Her kan en overrivning af ateromplak obstruere blodtilstrømningen til hjertearterierne. Det er dem, der fører ilt og næringsstoffer til myokardummet.
Det sidstnævnte forårsager progressiv vævsnedbrydning, hvilket i mange tilfælde er irreversibelt. Af den årsag er grenblok en almindelig komplikation ved nogle kardiovaskulære problemer.
I kontrast hertil er myokarditis en infektion i myokardiummet, der opstår som et resultat af en infektion. En af de mikroorganismer, der er involveret, er Trypanosoma cruzi. Det er det underliggende stof til Chagas sygdom.
Kardiovaskulære hændelser, der påvirker myokardiummet, kan blive værre på grund af grenblok.
Symptomer på grenblok
Der er adskillige typer afhængigt af de hjerterytmekarakteristika, der forekommer på grund af dette. Heldigvis har de fleste patienter en mild blokade og udvikler ikke symptomer. I disse tilfælde er en diagnose almindeligvis som en del af et rutinetjek.
Dem, der udvikler tydelige tegn, kan have hjertebanken og besvime (synkope). Ydermere har de som regel andre associerede kardiovaskulære eller metaboliske sygdomme såsom forhøjet blodtryk eller diabetes mellitus.
Der kan være flere symptomer afhængigt af graden af involvering blandt de forskellige organer (såsom nyrerne). Hjertet er desuden ikke i stand til at udføre dets funktioner korrekt i alvorlige tilfælde, og det kan føre til hæmodynamisk ustabilitet. Dette inkluderer et progressivt fald i blodtrykket, hvilket kan føre til chok, hvis der ikke rettes op på det.
En læge kan komme frem til denne diagnose ved hjælp af en kombination af kliniske elementer og supplerende tests. Ydermere kan vedkommende udføre en grundig fysisk undersøgelse for at opdage forstyrrelser i hjerterytmen. Det er dog kun, hvis det er markant.
I ethvert tilfælde bekræfter lægen diagnosen gennem et elektrokardiogram. Den primære karakteristik her er en måling af hjertets elektriske aktivitet, hvilket inkluderer den frekvens, hvorved hjerteslagene forekommer. Denne sidste karakteristik fungerer ikke, som den burde, hos patienter med grenblok.
Ydermere er det også muligt at lave et ekkokardiogram, hvilket er en dyrere billedteknik, og det er kun en specialist, der kan udføre det. Fordelen ved at bruge dette er, at det gør det muligt at afgøre strukturelle ændringer, der kan forklare oprindelsen til sygdommen.
Behandling af grenblok
Der er adskillige terapeutiske modaliteter afhængigt af det kliniske alvor og risikoen for at udvikle fatale arytmier. Nedenstående vil vi præsentere de vigtigste.
Medicin
Som vi har nævnt ovenstående, korresponderer de fleste tilfælde med asymptomatiske patienter. Af den årsag ordinerer læger som regel ikke noget specifikt mod grenblok. Det er dog nødvendigt at ordinere medicin til at behandle årsagen til sygdommen.
Det er for eksempel almindeligt at ordinere medicin mod forhøjet blodtryk og vanddrivende midler til en patient med forhøjet blodtryk. Der er en stor gruppe af medicin, og forskellene ligger i deres handlingsmekanismer.
Nogle af dem, der almindeligvis bruges, er losartan, amlodipin og enalapril. Hydrochlorothiazid og furosemid skiller sig ud inden for gruppen af vanddrivende midler.
Pacemaker
Pacemakere er apparater, der tager kontrol over hjerterytmen for at give hjertet regelmæssighed. Dette apparat kan tilpasse hjertets elektriske aktivitet til en normal rytme. Det var oprindeligt en dyr og problematisk behandling med adskillige bivirkninger, men det er på nuværende tidspunkt sikkert og nemt at vedligeholde.
Der er to typer af pacemakere ifølge en publikation af den Spanske Hjerteforening: Midlertidig og permanent. Den sidstnævnte type kræver subkutan implantation. Her er læger nødt til at føre en tråd gennem en af de vener, der er lokaliseret på den højre side af hjertet.
Hjerteresynkroniseringsterapi
Denne behandling er til mere alvorlige tilfælde, hvor der er en dårlig koordination mellem aktiviteten i den venstre og højre side af hjertet. Det apparat, der bliver brugt her, er også kendt som en biventrikulær pacemaker ifølge en publikation fra Mayo Clinic.
Fordelene er så store, at nogle modeller inkluderer en implanterbar cardioverter defibrillator. Det betyder, at apparatet kan sende en defibrillerende impuls i nødstilfælde, hvor hjerterytmen har ændret sig betydeligt.
Forebyggelse af komplikationer
Afslutningsvis er folk med risikofaktorer nødt til at have en rutinemæssig lægekonsultation på grund af risikoen for at udvikle fatale kardiovaskulære hændelser. Familielæger og specialister i medicinske sygdomme er dog en god løsning ved nogle lejligheder. De kan dog referere en patient til en kardiolog.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Burri H, Lerch R. Echocardiography and patient selection for cardiac resynchronization therapy: a critical appraisal. Heart Rhythm 2006; 3: 474-9.
Garillo R, et al. Terapia de resincronización cardíaca. Cruzando la frontera de las indefiniciones. Rev Urug Cardiol 2011;26:71-76.
Geiter H. Los bloqueos de rama cardíacos. Nursing 2004;22(1):21-24.
Lozano J. Arritmias cardíacas y su tratamiento. OFFARM 2001;20(11):11-153.
Ostabal M, et al. Los marcapasos cardíacos. Med Integral 2003;41(3):151-61.
Vogler J. Bradiarritmias y bloqueos de la conducción. Rev Esp Cardiol 2012;65(7):656-667.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.
Subscribe to our newsletter
Select from the 0 categories from which you would like to receive articles.
