Talkum og æggestokkekræft: det skal du vide!
Alle har højst sandsynligt brugt talkum eller andre produkter der indeholder dette ingrediens. Talk bruges til mange forskellige ting og findes typisk i kosmetik, i ansigtspulver og produkter til babypleje. Men de seneste undersøgelser har vist, at takket være nogle af ingredienserne i talkum, kan et overdreven forbrug og disse produkter forbindes med kræft i æggestokkene. I denne artikel vil vi derfor fortælle dig mere om talkum og æggestokkekræft.
Hvad er talkum?
Talkum er hovedsaligt sammensat af talk eller magnesiumsilikat, der er en blanding af silicium, magnesium, oxygen og hydrogen. I sin naturlige form indeholder talk et giftigt stof, der normalt er kendt som asbest. Ifølge adskillige sundhedsmæssige undersøgelser kan føre til forskellige former for kræft. Siden 1970 har den amerikanske føderale lovgivning dog vedtaget, at talkum skal være frit for asbest.
I dag er talk normalt brugt som et grundelement i kosmetiske produkter samt andre ting, der som regel markedsføres til kvinder. Dets formål er typisk at absorbere overskydende olie eller fugt, hvilket holder huden tør og forhindrer, at der dannes udslæt. Af denne grund bruger mange kvinder det som et hygiejneprodukt, da det kan holde intime områder tørre og lugtfrie.
Det amerikanske kræftforbund advarer dog med, at adskillige undersøgelser har vist, at der kan være en sammenhæng mellem brugen af talkum omkring kønsdelene og udviklingen af kræft i æggestokkene. Alle undersøgelserne var enige om, at ved at anvende talkum på dette område af kroppen, er det i stand til at finde vej til livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Dette kan forårsage inflammation af de indre organer og skabe et gunstigt miljø for væksten af kræftceller.
Talkum og æggestokkekræft
Brug af talkum i babyplejen og rengøringen kan også påvirke fremkomsten af kræft i æggestokkene senere i livet. Talkpartiklerne, der kommer igennem de kvindelige kønsveje, kan oplagres i æggestokkene i mange år. Dermed kan de forårsage alvorlige sygdomme i voksenalderen.
En undersøgelse foretaget i 1971 fandt frem til, at der var talkpartikler i 75% af de tumorer, der blev undersøgt. I en anden undersøgelse foretaget i otte lande af 19 forskellige forskere fandt gruppen frem til, at kvinder der bruger talkprodukter til kønsdelene har 30-60% større risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Der er altså en tydelig sammenhæng mellem talkum og æggestokkekræft.
Imens det amerikanske kræftforbund allerede har kommet med flere advarsler om forholdet mellem bruget at talkum og kræft i æggestokkene, så har USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) ikke anbefalet, at talkbaserede produkter skal tages af markedet. De har heller ikke tvunget producenterne til at tilføre en etiket med en beskrivelse af risikoerne ved længere tids forbrug af disse produkter, især omkring kønsorganerne.
Advarsler om brugen af talkum
Ikke desto mindre, efter at have set resultaterne fra adskillige undersøgelser foretaget rundt omkring i verden, har adskillige sundhedsstyrelser, og sågar nogle talkum-producenter, besluttet at advare offentligt om den korrekte brug af disse produkter.
The American Academy of Pediatrics anbefaler heller ikke længere brugen af babypulver til behandling og forebyggelse af ble-udslæt. Den afgørelse blev foretaget efter at have konstateret, at talkum kan beskadige et spædbarns lunger og forårsage alvorlige åndedrætsproblemer.
Mærket Johnson & Johnson Baby Powder indeholder en etiket, som anbefaler at produktet kun skal bruges eksternt, og at du bør undgå at bruge det på beskadiget hud og undgå enhver kontakt med øjne og næse, da det kan forårsage åndedrætsproblemer.
Den amerikanske forening Coalition for Cancer Prevention har foreslået, at alle produkter der indeholder talk skal have en advarselsetiket. Dette skal gøre det klart, at der er en sammenhængen mellem talkum og en øget risiko for kræft i æggestokkene. “Regelmæssigt brug af talkum omkring kønsdelene, kan hos kvinder øge risikoen for kræft i æggestokkene.”
Nu kender du til sammenhængen mellem talkum og æggestokkekræft, så nu er du parat til at tage handling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gordon, R. E., Fitzgerald, S., & Millette, J. (2014). Asbestos in commercial cosmetic talcum powder as a cause of mesothelioma in women. International Journal of Occupational and Environmental Health. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1179/2049396714Y.0000000081
- Chang, S., & Risch, H. A. (1997). Perineal talc exposure and risk of ovarian carcinoma. Cancer: Interdisciplinary International Journal of the American Cancer Society, 79(12), 2396-2401. https://acsjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/%28SICI%291097-0142%2819970615%2979%3A12%3C2396%3A%3AAID-CNCR15%3E3.0.CO%3B2-M
- Neill, A. S., Nagle, C. M., Spurdle, A. B., & Webb, P. M. (2012). Use of talcum powder and endometrial cancer risk. Cancer Causes & Control, 23(3), 513-519. https://link.springer.com/article/10.1007/s10552-011-9894-5
- Merritt, M. A., Green, A. C., Nagle, C. M., Webb, P. M., & Australian Cancer Study (Ovarian Cancer) and Australian Ovarian Cancer Study Group. (2008). Talcum powder, chronic pelvic inflammation and NSAIDs in relation to risk of epithelial ovarian cancer. International journal of cancer, 122(1), 170-176. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ijc.23017
- American Cancer Society. (2014). Talcum Powder and Cancer. https://www.cancer.org/cancer/cancer-causes/talcum-powder-and-cancer.html?mod=article_inline
- Johnson, G. L. (2018). Johnson knew for decades that asbestos lurked in its Baby Powder. Reuters. com. https://www.reuters.com/investigates/special-report/johnsonandjohnson-cancer/
- Terry, K. L., Karageorgi, S., Shvetsov, Y. B., Merritt, M. A., Lurie, G., Thompson, P. J., … & Cushing-Haugen, K. (2013). Genital powder use and risk of ovarian cancer: a pooled analysis of 8,525 cases and 9,859 controls. Cancer prevention research, 6(8), 811-821. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3766843/