Tandlægeskræk: Karakteristika og behandling

Tandlægeskræk udgør en risiko for menneskers mundhygiejne. Vi fortæller dig mere om denne lidelse og om, hvordan du kan håndtere den.
Tandlægeskræk: Karakteristika og behandling

Sidste ændring: 23 november, 2021

Mange mennesker er nervøse og bange, når de går til tandlægen. Og i nogle tilfælde kan denne tandlægeskræk betyde, at de ikke går til tandlægen og dermed sætter deres mundhygiejne på spil.

Angst er en følelsesmæssig tilstand, der hjælper os med at forsvare os selv i truende situationer. Men nogle gange bliver denne reaktion overdrevet eller mangelfuld. Det resulterer i en psykologisk lidelse, som det er tilfældet med tandlægeskræk.

Det er rigtigt, at en tandklinik har instrumenter, lyde og lugte, der kan forårsage ubehag. Men jo længere tid behandlingen eller rensningen udskydes, jo større er risikoen for at udvikle alvorlige mundproblemer , der kræver mere komplicerede behandlinger.

Hvis du er en person, der aflyser sine tandlægeaftaler med en eller anden undskyldning, så læs videre.

Hvad er tandlægeskræk?

Tandlægeskræk er en følelsesmæssig tilstand, der medfører nogle ubehagelige fornemmelser og kan endda medføre psykofysiologiske ændringer hos en person, der tænker på tandbehandling. Frygten for tandbehandlinger skaber en defensiv reaktion med fysiske og psykiske manifestationer.

Forventningen om den frygtede tandbehandling er i stand til at fremkalde ægte frygt og angst hos den pågældende person. Bare det at tænke på muligheden for at gå til tandlæge skaber en følelse af fare eller trussel, som kan udløse en multisystemisk defensiv reaktion.

Denne situation med overdrevet frygt ved tanken om at modtage tandbehandling bliver en hindring for patienten for at gå til tandlæge. Behandlinger udskydes, aftaler aflyses, smerter udholdes overdrevet meget, og mundhygiejnen påvirkes negativt. Dette problem er meget almindeligt og rammer både børn og voksne.

Årsager til tandlægeskræk

Flere årsager kan føre til, at en person lider af tandlægeskræk. Her er nogle situationer, der kan forårsage denne lidelse:

  • Personlighedstræk.
  • Traumatiske tidligere tandlægeoplevelser, især i barndommen.
  • Indflydelse fra familiemedlemmer eller jævnaldrende, der lider af tandlægeskræk: Personer tæt på dig, der kommer med negative kommentarer om tandpleje, kan overføre og vække frygt.
  • Frygt for blod, skader, smerte eller nåle: Nogle mennesker er bange for nåle, synet af blod eller tror, at bedøvelse ikke vil have nogen effekt på dem.
  • Frygt for bedøvelse: Nogle patienter er bekymrede for, hvordan det vil føles at blive bedøvet, eller de er bange for svimmelhed eller kvalme.
  • Mangel på personligt rum: Mange patienter er utilpas ved, hvor tæt tandlægen er på en, når han/hun udfører behandlingen.
  • Mangel på kontrol: Ikke at kunne observere eller kontrollere, hvad der sker i munden, er det, der forårsager tandlægeskræk for mange.

Tandudtrækninger, rodbehandlinger, tandregulering og tandslibning indebærer bedøvelse, brug af en turbine, pincet eller fil. Dette gør dem til de mest angstprovokerende behandlinger. Den kvælende fornemmelse, der opstår ved at tage aftryk, eller de kraftige bevægelser, som tandlægen udøver under rodbehandling, kan også udløse angst.

Patient er ved tandlæge trods tandlægeskræk

Symptomer på tandlægeskræk

Tandlægeskræk er et flerdimensionelt fænomen, da kognitive, fysiologiske og motoriske komponenter interagerer i den defensive reaktion. Kombinationen af disse aspekter medfører, at patienten oplever forskellige typer ubehagelige fornemmelser.

På det kognitive plan er der en ubehagelig fornemmelse, som forstyrrer koncentrationen og forhindrer patienten i at huske visse begivenheder. Desuden er der en opmærksomhedsrelateret hypervigilance, som får personen til at være i en konstant tilstand af årvågenhed. Det er meget almindeligt, at en person ikke kan sove natten før en tandlægeaftale.

De fysiologiske aspekter er dem, der aktiverer det autonome nervesystem. Dette kan medføre, at patienten får hjertebanken, svedtendens, svimmelhed eller åndenød.

Den motoriske komponent henviser til den maladaptive adfærd, som personen udøver. Det kan være alt fra undgåelse af tandlægebehandlingen til faktisk at forlade tandlægen, mens man venter på sin aftale.

Et alvorligt problem

Tandlægeskræk er et alvorligt problem, som får folk til at undgå tandlægebesøg. Enhver undskyldning er god nok til ikke at besøge tandlægen, og det er almindeligt at aflyse aftaler igen og igen.

Dette har negative konsekvenser for mundhygiejnen. Det er meget almindeligt, at patienter med dette problem har huller, tandkødsbetændelse eller parodontose og ikke søger nogen løsning.

Komplikationer, såsom smerter eller infektioner, tvinger normalt personen til sidst til at besøge tandlægen og se sit problem i øjnene. Når folk går til tandlæge, giver de ofte udtryk for deres ubehag ved at blive sat i denne situation.

De er usamarbejdsvillige og har svært ved at holde sig i ro. I nogle tilfælde løber de måske endda væk fra klinikken eller bliver vrede på tandlægen.

Du er måske interesseret i: Kemofobi: Overdreven frygt for kemikalier

Typer af tandlægeskræk

Manifestationerne af tandlægeskræk er varierede og forskellige hos hver enkelt patient. Afhængigt af symptomernes intensitet kan vi dog skelne mellem følgende tre typer:

  • Tilpasningsdygtig: Dette er den mildeste form. Patienten er i stand til at forblive rolig på trods af sin angst. Der er ofte vanskeligheder i begyndelsen af behandlingen, men frygten kan overvindes.
  • Medium: I disse tilfælde er symptomatologien mere mærkbar, da patientens psykofysiske forværring er tydelig. Personen udviser en mistroisk holdning, og der er psykomotorisk uro, som kræver, at tandlægen tilpasser konsultationstypen for at kunne udføre de nødvendige procedurer.
  • Invalidering eller blokering: Dette er den mest alvorlige form for tandlægeskræk. Angsten er så intens, at den forårsager symptomer, der gør det umuligt at foretage undersøgelsen, diagnosen eller tandbehandlingen, og tandlægen bliver nødt til at stoppe behandlingen.

Sådan behandles tandlægeskræk

At fortsætte med at udskyde tandplejen er ikke en løsning på problemet med tandlægeskræk. Det er vigtigt at kunne se situationen i øjnene og søge efter måder og alternativer til at få adgang til de nødvendige behandlinger for at få en sund mundhygiejne.

Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at overvinde frygten for tandlægen. så kan du få den tandpleje, du har brug for.

1. Sig, hvad du føler

For at overvinde al den frygt og de spørgsmål, der opstår i forbindelse med tandbehandling, er det vigtigt at kunne fortælle, hvad du føler og tænker. God kommunikation med tandlægen er afgørende for at skabe et tillidsbånd, som hjælper hele processen.

Ved at tale med tandlægen kan du aflaste dig selv om dårlige oplevelser fra fortiden og de bekymringer og den frygt, som tandplejen giver dig. Når tandlægen kender patientens behov og spørgsmål, vil han/hun kunne behandle patienten bedre, afklare eventuelle bekymringer og tilpasse processen i overensstemmelse hermed.

Det er vigtigt at informere din tandlæge om din tandlægeskræk fra det øjeblik, du bestiller tid til tandplejen. På den måde kan receptionisten begynde at hjælpe personen ved at planlægge længere aftaler. Receptionisten kan også finde den første ledige tid, så der ikke er lange ventetider. Det kan nemlig øge angsten.

Når du ikke kan tale, fordi munden er åben, er det en god idé at aftale et signal med tandlægen for at indikere, at du har brug for en pause. At række hånden op, f.eks. Det giver ro i sindet, fordi patienten ved, at han/hun stadig kan kommunikere med tandlægen og har en vis kontrol over proceduren.

Det er vigtigt at fortælle tandlægen, hvis du føler smerte, selv om du har fået bedøvelse, fordi det nemt kan løses ved at administrere lidt mere. At udholde smerten vil kun øge frygten og den negative opfattelse af tandlægebehandlinger.

2. Distrahér dig selv

At finde måder at distrahere dig selv på og holde dine tanker fra at fokusere udelukkende på tandplejen er en god måde at klare det på. At beskæftige dine hænder ved at klemme en antistressbold eller lege med en lille genstand som f.eks. en fidget spinner er en god måde at underholde dig selv på, mens tandlægen gør sit arbejde.

At tage hovedtelefoner på og lytte til din yndlingsmusik, en lydbog eller podcast hjælper også med at få dig til at tænke på noget andet end det, tandlægen laver. Det er også en god måde at lukke af for støjen fra boret.

Nogle klinikker spiller baggrundsmusik for at hjælpe patienterne med at slappe af. Andre klinikker har endda filmskærme eller virtual reality-briller for at hjælpe patienterne med at klare sig bedre under aftalen.

Sange er et glimrende alternativ til at berolige børn under aftalen. Indledende spil i venteværelset er en anden ressource, der hjælper børn med at mindske deres tandlægeskræk.

3. Brug afslapningsteknikker

At udøve en mental afslapningsteknik prædisponerer dig til at føle dig roligere og mere samarbejdsvillig, når du står over for tandbehandling. At visualisere dig selv et lykkeligt sted eller fokusere på din vejrtrækning kan hjælpe dig med at falde til ro.

Afspænding begynder endda allerede i venteværelset. Det anbefales at lave dybe åndedrætsøvelser, hvor man indånder og udånder langsomt i nogle få sekunder.

At blive opmærksom på hver eneste del af kroppen og forsøge at slappe af i hver eneste muskel i kroppen en efter en er en meget beroligende øvelse. Du kan starte med hovedet og koncentrere dig om at slappe af i panden, kinderne, nakken osv. Fortsæt, indtil du når tæerne.

Kvinde mediterer for at overkomme tandlægeskræk

4. Bed tandlægen om en detaljeret forklaring af behandlingen

Hvis tandlægen forklarer trin for trin, hvad der skal gøres i munden, forhindrer det overraskelser eller forskrækkelse. Når man ved, hvad man kan forvente, er det lettere at slappe af under behandlingen.

I nogle tilfælde, især for børn, kan tandlægen vise de instrumenter, der skal bruges, og demonstrere proceduren. At vide, hvad der bliver gjort i munden, giver patienten en følelse af kontrol og velvære.

5. Minimér udløsende faktorer

Dette er en foranstaltning, som tandlægen træffer, når han/hun behandler patienten, for at reducere patientens eksponering for situationer, der udløser tandlægeskræk. Ved at dække instrumenterne til eller placere dem i et område af klinikken, hvor patienten ikke kan se dem, kan man forhindre den frygt, som nåle eller pincetter skaber.

Ved at spraye venteværelset med behagelige dufte kan man forhindre patienterne i at lugte lugten af tandlægen. Dette blokerer for den olfaktoriske stimulus, som mange patienter forbinder med tandpleje, og som skaber angst.

Det er også relevant i disse tilfælde at sørge for en effektiv bedøvelse, der reducerer risikoen for, at patienten mærker ubehag. Anvendelse af særlige teknikker og supplerende metoder, f.eks. topiske cremer før injektionen, giver komfort i disse situationer.

6. Brug af medicin

Behandleren kan finde det hensigtsmæssigt at bruge medicin for at hjælpe patienten med at slappe af, når andre manøvrer ikke har været vellykkede. Bevidst oral eller inhalationssedation kan være nyttig for nogle mennesker.

Medicinering kan fremkalde en tilstand af døsighed, let hukommelsestab og den ro, som patienten skal bruge for at lade behandleren arbejde i munden på patienten. Afhængigt af sagens alvor og behov vælges en af flere tilgængelige farmakologiske muligheder.

I de mest alvorlige tilfælde af tandlægeskræk kan der anvendes dyb sedation eller endog generel anæstesi. Dette alternativ er dog normalt en af de sidste muligheder.

7. Foretag en psykologisk konsultation

Nogle gange er tandlægen ikke i stand til at hjælpe patienten med at overvinde sin tandlægeskræk på egen hånd. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at henvise patienten til en psykolog, som kan tilbyde personen andre værktøjer til at overvinde sit problem.

Vigtigheden af at bede om hjælp

Nogle gange kan følelsen af angst for tandlægen blive naturaliseret. Du er måske ikke klar over det reelle problem, som denne angst forårsager, samt dens oprindelse. At kunne acceptere, at man lider af tandlægeskræk, er grundlæggende for at kunne håndtere en lidelse, der har meget negative konsekvenser for mundhygiejnen.

At gå til tandlægen med tillid og spørge om den frygt, som tandbehandlinger skaber hos en, er det første skridt til at begynde at overvinde denne tilstand. Tandlægen har de nødvendige ressourcer til at hjælpe dig med at overvinde din frygt. Så kan du gradvist få adgang til tandbehandlinger med mere ro i sindet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ríos Erazo, M., Herrera Ronda, A., & Rojas Alcayaga, G. (2014). Ansiedad dental: Evaluación y tratamiento. Avances en odontoestomatología30(1), 39-46.
  • De León, F. C., Flores, B. I. M., & García, M. Á. Q. (2015). Ansiedad dental en pacientes adultos durante el tratamiento dental. Revista Mexicana de Estomatología2(2), 2-11.
  • Jiménez Ortiz, J. L., Herrera Silva, J. C., Jiménez Ortiz, J. D., & Islas Valle, R. M. (2017). Miedo y ansiedad dental de pacientes adultos atendidos en una clínica universitaria de México. Cient. dent.(Ed. impr.), 7-14.
  • De la Cruz Cossío, J. D. (2020). Influencia de la ansiedad dental en el comportamiento del niño de 5 a 8 años durante el procedimiento odontológico en la Clínica Estomatológica Niño, Madre Gestante-Bebé en el año 2019.
  • Hmud, R., & Walsh, L. J. (2009). Ansiedad dental: causas, complicaciones y métodos de manejo. Journal of Minimum Intervention in Dentistry2(1), 237-248.
  • Larnia, M. A. O., Guerrero, L. A. R., Casas-Apayco, L., & Bobadilla, C. M. C. (2021). Eficacia de la musicoterapia para reducir la ansiedad dental en niños con discapacidad. Revista de Odontopediatría Latinoamericana11(1).
  • Rojas-Alcayaga, G. A., Alfaro, K., Ríos-Erazo, M., Herrera, A. C., & Barahona, P. (2018). Efectividad de la Distracción Musical Sobre la Ansiedad Dental y Adherencia a Tratamiento en Niños de 6 Años: Ensayo Clínico Aleatorizado. International journal of odontostomatology12(1), 35-42.
  • Sánchez, S. S. A., Abreu, K. E. H., Enríquez, X. M., López, R. M. B., & Luciano, C. S. G. Terapia de los sentidos como estrategia profesionalizante para disminuir la ansiedad en una clínica odontopediátrica. Marketing en la promoción y la profesionalización de la salud.
  • Río, J. M. (2019). Manejo de la fobia y ansiedad dental mediante la utilización de la sedación consciente inhalatoria en la clínica dental.
  • Soria Villanes, J. M. (2017). Ansiedad dental en niños sometidos a sedación consciente en la Clínica Odontológica San Antonio de la ciudad de Huancayo.
  • Fernández, A. A. V. (2018). Ensayo clínico experimental sobre el control de la ansiedad y la conducta en el paciente dental infantil a través de la realidad virtual como técnica de distracción (Doctoral dissertation, Universidad de Salamanca).
  • Salazar Pulido, K. M. (2018). Nivel de ansiedad dental de los pacientes atendidos en una clínica estomatológica universitaria.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.